Undersøgelse
Støt Danwatch

Tyrkisk kystvagt sætter flygtninge i fare med dansk udviklingsbistand

Dansk bistand til syriske flygtninge har medfinansieret seks patruljeskibe til den tyrkiske kystvagt. Kystvagten bruger hårde metoder for at stoppe de samme flygtninge fra at nå Europa.
Dansk bistand til syriske flygtninge har medfinansieret seks patruljeskibe til den tyrkiske kystvagt. Kystvagten bruger hårde metoder for at stoppe de samme flygtninge fra at nå Europa.
Samarbejdspartner
I samarbejde med
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Tyrkisk kystvagt sætter flygtninge i fare med dansk udviklingsbistand

“I slår os ihjel!”, råber en kvinde i en gummibåd tætpakket med mennesker igen og igen mod et skib, der med høj fart sejler op langs siden på gummibåden. Skibet, der er udsmykket med en tyk rød stribe, som viser, at det tilhører den tyrkiske kystvagt, skaber bølger, der udløser panik blandt menneskene i gummibåden. Scenen udspiller sig i en video, der er filmet af en af gummibådens passagerer og siden lagt ud på Youtube.

En anden video filmet af flygtninge og migranter under deres forsøg på at krydse det Ægæiske hav, viser en kystvagt, der slår efter gummibådene med store kæppe.

Siden EU og Tyrkiet indgik den aftale, der til gengæld for tre milliarder euro til Tyrkiet skulle bremse flygtningestrømmen til Europa, har den tyrkiske kystvagt taget hårde metoder i brug for at hindre at bådflygtningene når de græske øer. Det fortæller hjælpeorganisationer, der laver redningsarbejde i de samme farvande.

Med aftalen har kystvagten, der skal redde mennesker i havsnød, nemlig fået et andet formål.

“EU søger at booste tyrkisk grænsekontrol, for at undgå at potentielle asylansøgere kommer gennem Tyrkiet til Europa. Det er jo det samme mål, som ligger eksplicit i EU-Tyrkiet aftalen. Det er eksternaliseret grænsekontrol, hvor man er med til at gøre det muligt – for den tyrkiske kystvagt i det her tilfælde – at udøve den her kontrol”, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

Skød i vandet

Kystvagten bruger forskellige teknikker til at hindre, at flygtningene kan nå Europa, siger Ruben Neugebauer der er talsperson for den tyske hjælpeorganisation Sea-Watch.

“Nogen gange ser vi, at den tyrkiske kystvagt sejler rundt omkring gummibådene og skaber bølger, som sætter dem i fare sådan at de nogen gange selv vælger at sejle tilbage. Nogen gange jagter de bådene og slår efter dem med kæppe for at få dem til at vende om”,

Lighthouse Relief, en anden hjælpeorganisation, indklagede i november måned sidste år en hændelse til FNs flygtningeorganisation UNHCR, hvor den Tyrkiske kystvagt, ifølge organisationen, skød i luften og i vandet omkring en gummibåd. Det førte til at flere mennesker ombord hoppede over bord i panik.

Bistandsmidler til nærområderne

Efter at EU og Tyrkiet indgik flygtningeaftalen i marts 2016, er antallet af asylansøgninger i EUs medlemslande nær halveret. Men tyrkiske myndigheder bruger mere end en politisk aftale til at stoppe flygtninge fra at nå danske og europæiske asylcentre.

Foto: Marinetraffic / Yoruk Isik

En kulegravning af hundredvis af EU-kontrakter, som Danwatch og Politiken har foretaget i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde EIC viser, at EU har foræret Tyrkiet pansrede militærkøretøjer, overvågningsudstyr og patruljeskibe til grænsekontrol for mere end 600 millioner kroner (83 millioner euro).

Blandt grænsekontrol-udstyret fra EU er seks funklende nye patruljeskibe, indkøbt til den tyrkiske kystvagt, der er en bevæbnet politimyndighed. Patruljeskibe, der altså er finansieret med bidrag fra  af dansk udviklingsbistand.

Den danske regering fik nemlig i marts 2016 Folketingets samtykke til et dansk bidrag på 286 millioner kroner til den såkaldte Flygtningefacilitet for Tyrkiet, som er navnet på de tre milliarder euro, der blev stillet til rådighed for Tyrkiet i forbindelse med flygtninge-aftalen.

Formålet var at hjælpe Tyrkiet med at håndtere de mere end tre millioner syriske flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet.

“Der er således tale om en styrkelse af nærområdeindsatsen målrettet flygtningenes umiddelbare humanitære og udviklingsbehov, og de tyrkiske myndigheders og værtssamfunds håndtering af flygtningene for derved at begrænse tilstrømningen af irregulær migration til EU”, hed det i beslutningsgrundlaget til Folketingets finansudvalg fra udenrigsministeriet.

Samtidig blev de danske politikere enige om, at bidraget kunne hentes fra budgettet for udviklingsbistand, altså de penge, der er afsat til, at hjælpe verdens fattige og forfulgte.

“Det fremgår endvidere, at de nationale bidrag til faciliteten kan opgøres som udviklingsbistand, da Tyrkiet er et udviklingsland ifølge OECD’s klassificering”, står der i samme beslutningsgrundlag.

Under den samme Flygtningefacilitet har det hollandske rederi Damen fået en kontrakt på 18 millioner euro – tilsvarende 134 millioner danske kroner – for seks hurtiggående patruljeskibe. Det sidste af de seks skibe blev kort før jul 2017 overleveret til den tyrkiske kystvagt, der også har været med til at bestemme, hvordan bådene skulle udstyres.

EU-penge lukker grænserne

EU og Danmark har brugt 83 millioner euro på indkøb af pansrede køretøjer, overvågningsudstyr og patruljeskibe fra forsvarsindustrien, der skal bruges til grænsekontrol i Tyrkiet.

35,6 milioner euro

til Otokar, for pansrede militærkøretøjer der patruljerer Tyrkiets grænse mod Syrien

29,7 millioner euro

til Aselsan og Katmerciler, for overvågningsudstyr og tungt pansrede køretøjer til Tyrkiets grænse mod Grækenland

17,9 millioner euro

til det hollandske rederi Damen, for seks hurtiggående patruljeskibe til den tyrkiske kystvagt

Spyd erstattet med kæppe

Formålet med indkøbet er ifølge Johannes Hahn, der er EU’s kommissær for naboskab og udvidelse, at styrke den tyrkiske kystvagts kapacitet til patruljering og eftersøgning og redning, der skal redde liv og beskytte flygtninge og migranter i de tyrkiske farvande.

“Det er anslået, at den tyrkiske kystvagt har reddet 150.000 liv siden 2015, og at omkring 600 migrants er blevet reddet gennem dette specifikke projekt. Hvad angår NGO-ernes anklager, har EU ikke operationelle beviser på, at opsnapninger har ført til, at migranter er omkommet (the EU has no operational evidence that interceptions have led to deaths of migrants)”, skriver han i en mail.

Behovet for redningsarbejde er højst reelt. Senest forrige weekend (marts 2018) druknede 16 migranter under et forsøg på at nå Grækenland fra Tyrkiet. Samtidig har den tyrkiske kystvagt selv bekræftet, at de bruger metoder der udsætter de samme mennesker, som de var ment til at redde, for fare.

Kystvagten har, som respons til en af de videoer der viser, hvordan de slår efter flygtningebådene med kæppe, fortalt, at de slår for at skade bådens motor eller propel.

“Der er et begrænset antal metoder, der kan bruges for at stoppe en båd, der er i bevægelse og har mange illegale flygtninge ombord. At kaste et spyd med et reb for at stoppe en båd er ikke længere en brugt metode, fordi det resulterer i, at båden synker, og liv sættes i fare. En anden metode er at kaste et reb mod fronten af båden for at stoppe den, men i det tilfælde kan flygtningene manøvrere sådan, at de undgår rebet. I lys af de indhentede erfaringer er det slået fast, at den bedste metode for at stoppe en flygtningebåd er at skade motoren eller propellen, derfor er det metoden der bruges”, udtalte kystvagten i en erklæring.

“Reddes” med grænsekontrol

Videoerne overrasker ikke Polly Pallister-Wilkins, adjunkt ved Universitetet i Amsterdam, der forsker i humanitær intervention og grænsekontrol. Hun har selv observeret den tyrkiske kystvagts metoder, i forbindelse med forskningsophold på Lesbos, siger hun.

“Det er faktisk vanskeligt for kystvagten at stoppe en overfyldt gummibåd i fart på en sikker måde. Der er eksempler på, at flygtningebåde er kæntret, netop fordi kystvagter har forsøgt at stoppe dem”, siger Pallister-Wilkins.

Det skyldes, at kystvagten ikke kun har i opgave at redde mennesker i havsnød. Eftersøgning og redning er blevet andre ord for grænsekontrol, og på den måde er humanitær retorik af stor betydning under de her operationer, viser Pallister-Wilkins forskning.

“For stater er det blevet et og det samme. På EU-niveau, og også i medlemsstaterne, er der en tendens til at omtale det som eftersøgning og redning når man i realiteten implementerer en hårdere form for grænsekontrol, ved at udlicitere og eksternalisere grænsekontrolen til andre lande. Det ser vi både i Tyrkiet og i Libyen. Deres kystvagter “redder” mennesker ved at hindre dem i at nå europæisk territorium”, siger Pallister-Wilkins.

Den samme humanitære retorik bruges om grænsemuren mellem USA og Mexico, påpeger hun, hvor man taler om at redde migranter fra ørkenen ved at hindre dem i at krydse grænsen.

“Men hvad du end kalder det, så er konsekvensen for migranterne det samme. De bliver indfanget af en statslig myndighed og bragt tilbage til den nærmeste havn. De kan ikke rejse frit”, siger hun.

Sidste weekend druknede 16 migranter i det Ægæsike hav, efter at deres båd kæntrede. Ville det ikke have været bedre, hvis de var blevet stoppet af den tyrkiske kystvagt før de nåede så langt, selv med hårde metoder?

“Jeg mener, at spørgsmålet rammer ved siden af. EUs politik, der hindrer flygtninge og migranter i at rejse på en fri og sikker måde, skaber farlige situationer. De situationer kan opstå flere steder. Men der findes jo en færge fra Tyrkiet til Lesbos som man kan rejse med for 20 euro, hvis man altså har tilladelse til at rejse frit”, siger hun.

Respekt for menneskerettigheder en præmis

Udenrigsminister Anders Samuelsen ønsker ikke  at stille op til et interview omkring det danske bidrag til patruljeskibene og den tyrkiske kystvagts metoder for at stoppe flygtninge og migranter fra at nå Europa.

I en mail skriver Udenrigsministeriets kommunikationsafdeling, at en effektiv kystvagt er en betingelse for flygtninge-aftalen.

“Tyrkiet forpligtede sig i EU-Tyrkiet handleplan af 15. oktober 2015 til at forstærke den tyrkiske kystvagts kapacitet, særligt ved hjælp af opgraderet overvågningsudstyr, øget kontrol af kyster samt opsøgnings – og redningsaktivitet. En effektiv og funktionel kystvagt er en vigtig konditionalitet i EU-Tyrkiet aftalen”, hedder det i mailen.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at det er en præmis for samarbejdet, at dette sker med fuld respekt for menneskerettighederne. Danske myndigheder holder øje med de tre milliarder euro til Tyrkiet gennem Styringskomiteen for Tyrkiet-faciliteten, men peger på at EU har ansvaret.

“Flygtningefaciliteten forvaltes af EU, hvorfor kontrolindsatsen ligger hos EU”, skriver Udenrigsministeriet.

Hverken den tyrkiske kystvagt eller den tyrkiske ambassade i Danmark har besvaret vores henvendelser.

Zeynep Sentek, theblacksea.eu og Hanneke Chin, NRC Handelsblad, har bidraget til artiklen.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross