Det er ikke helt forkert. Den 9. december 2016 sendte centralbanken invitationer ud til tolv andre potentielle købere af Crane Bank. Men ifølge stævningen var der tale om ren og skær proforma, et “fupnummer”, der skulle foregive, at tingene forløb efter bogen.
Ti dage forinden, den 30. november, havde DFCU Bank og centralbanken allerede skrevet under på en “fortrolighedsaftale”. Dertil blev de tolv andre mulige købere givet så svære betingelser, at de reelt set ikke havde en mulighed for at slå DFCU Bank.
De tolv bejlere fik kun syv arbejdsdage til at sætte sig ind i Crane Banks økonomi og afgive et bud. Derfor var der også kun én af dem, der rent faktisk endte med at indlevere et bud. De skulle samtidig leve op til nogle helt andre finansielle krav end DFCU Bank. Blandt andet blev de bedt om at stille med en garanti for, at projektet blev gennemført på 100 millioner dollars.
IFU mener, at DFCU Bank endte med at overtage Crane Bank, fordi de hurtigt kunne rejse den nødvendige kapital, og at de allerede havde en banklicens i Uganda. Men den udlægning går stævningen stik imod:
“Centralbanken havde brug for at finde en køber, der ville vende det blinde øje til og til gengæld opnå favorabel behandling og sikre sig gevinsten fra købet”, står der.
Ifølge de tidligere ejere overtog DFCU Bank således Crane Bank til en en pris, der “væsentlig undervurderede” bankens aktiver.
Angiveligt foretog centralbanken aldrig en ordentlig værdifastsættelse af Crane Bank. De ignorerede eksempelvis en stor del af bankens udlånsportefølje.
En "pinlig" sag for IFU
DFCU Bank er i udgangspunktet et oplagt investeringsemne for IFU. Fonden er sat i verden for at tilbyde “aktiekapital, lån og garantier til projektselskaber i udviklingslande og vækstmarkeder”, og den ugandiske bank har i årevis tiltrukket midler fra flere af IFU’s søsterorganisationer i Europa. Det var også en af dem – britiske CDC Group – som IFU overtog investeringen i DFCU Bank fra den 19. december 2019.
Over for Danwatch afviser CDC Group, at de valgte at forlade DFCU Bank på grund af Crane Bank-sagen. “Det var en rutinetransaktion”, skriver en talsmand for fonden i en mail.
Ikke desto mindre er CDC Group også anklaget ved Landsretten i London. Det samme er en række af DFCU Banks øvrige investorer fra perioden for overtagelsen af Crane Bank. Investorerne er alle anklaget for at have sanktioneret opkøbet af Crane Bank velvidende, at det foregik under mistænkelige forhold.
Danwatch har forelagt IFU beskyldningerne mod både DFCU Bank og CDC Group, men “af principielle årsager” afviser kommunikationsdirektør Rune Nørgaard at kommentere på en igangværende retssag. “Vi følger den naturligvis”, skriver han i en mail. Han vil heller ikke svare på, om IFU vil sælge sin part i DFCU Bank, hvis banken skulle blive dømt.
I IFUs bæredygtighedsrapport for 2020 skriver fonden, at de har en “nultolerance over for korruption, inklusiv bestikkelse, svindel og hvidvask” – en formulering, der er svær at få til at stemme overens med den verserende retssag, mener Hans Krause Hansen, professor på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation ved Copenhagen Business School. Han har fået stævningen til gennemlæsning:
“På baggrund af materialet er der meget, der tyder på, at hele konstruktionen ikke kun er yderst kompleks, men også muligvis har været præget af korruption i en eller flere former. Det forhold, at der kører en retssag burde få alle klokker til at ringe i IFU”, siger han til Danwatch. Jacob Dahl Rendtorff, professor MSO i ledelsesfilosofi på RUC, er enig:
“Når IFU skriver på deres hjemmeside, at de har virksomheders sociale og samfundsmæssige ansvar i højsædet, så er det jo virkeligt pinligt, hvis de investerer i en bank, som er involveret i korruption”, siger han.
"På den ene side kan det være en kynisk tilgang, fordi man er klar over risikoen for korruption, men alligevel ser en bank, som man virkelig kan tjene penge på. På den anden side kan der være tale om dårlig due diligence, der har betydet, at IFU ikke var fuldt bevidste om, hvad de gik ind til", siger Jacob Dahl Rendtorff.
Hans Krause Hansen mener, at IFU bør trække sin investering tilbage, hvis DFCU Bank bliver dømt i sagen. I det tilfælde burde de også genoverveje deres overordnede tilgang til investeringer:
“De burde faktisk gå deres andre investeringer igennem igen for at vurdere, om de overhovedet er klædt godt nok på til at foretage den type investering. Hvis DFCU Bank dømmes, må IFU spørge sig selv, om de har haft deres risikoberedskab på plads”.