Ugandisk bank finansieret af danske udviklingsmidler anklaget for omfattende korruption

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har investeret over 90 millioner kroner i den kontroversielle ugandiske bank, DFCU Bank. Banken er i øjeblikket stævnet for omfattende finansiel svindel ved Landsretten i London, men IFU mener selv, at investeringen er problemfri.
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har investeret over 90 millioner kroner i den kontroversielle ugandiske bank, DFCU Bank. Banken er i øjeblikket stævnet for omfattende finansiel svindel ved Landsretten i London, men IFU mener selv, at investeringen er problemfri.
Redaktør: Jesper Hyhne | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
Foto: Depositphotos
En Danwatch-undersøgelse

Ugandisk bank finansieret af danske udviklingsmidler anklaget for omfattende korruption

Hvem er IFU?

  • IFU er en selvejende statslig fond, der hører under Udenrigsministeriet.

  • IFU’s formål er at bidrage til økonomisk og social udvikling i investeringslandene og understøtte realiseringen af FN’s verdensmål

  • IFU og andre investeringsfonde administreret af IFU har investeret i 1.318 selskaber i over 100 lande i Afrika, Asien, Latinamerika og dele af Europa. De samlede aftalte investeringer er på 227 mia. kr. Heraf har IFU bidraget med 25 mia. kr.

    Kilde: IFU.dk

De store smil og varme håndtryk var fundet frem, da Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i januar sidste år offentliggjorde en investering på “lidt over 90 mio. kroner” i den ugandiske bank DFCU Bank. Som de høje herrer stod dér i deres glatte jakkesæt, så alt tilforladeligt ud.  

Det var det også – på overfladen i hvert fald.  

I en pressemeddelelse udtalte Morten Elkjær, vicepræsident i IFU: “Vi forventer, at banken vil øge adgang til finansielle ydelser for små og mellemstore virksomheder”. Fonden lagde samtidig vægt på DFCU Banks fremskridende forretning:  

“DFCU Bank er vokset markant i de senere år, bl.a. ved at overtage andre banker, herunder banker, der har haft finansielle vanskeligheder”, skrev de.  

Som sådan er det rigtigt. DFCU Bank er en af Ugandas største banker. Men noget centralt var udeladt. Da IFU udsendte pressemeddelelsen, var det for længst kendt, at ét af DFCU Banks bankopkøb var sket under stærkt mistænkelige forhold – faktisk så mistænkelige, at Andrew Mwenda, avisredaktør og en af Ugandas førende samfundsdebattører, har kaldt sagen “det største svindelnummer i Ugandas finansielle historie”. 

Det vidste IFU godt, inden de postede penge i banken, bekræfter de over for Danwatch. Men kommunikationsdirektør Rune Nørgaard fortæller også, at de ikke fandt noget, der forhindrede investeringen.  

Nu sætter en stævning fra de tidligere ejere af den nu opkøbte bank imidlertid investeringen i nyt lys. Ved Landsretten i London står DFCU Bank anklaget for omfattende svindel med et samlet erstatningskrav på svimlende 1,3 milliarder kroner til følge. Det viser en britisk aktindsigt, som Danwatch har fået. 

Tidslinje

Maj 2016: Patrick Ho skal på vegne af kinesiske CEFC China Energy skaffe adgang til en bank i Uganda

Den kinesiske diplomat er sendt til Uganda for at erhverve sig en bank, som konglomeratet CEFC China kan drive deres lokale forretninger igennem. Han bestikker i den omgang Ugandas udenrigsminister, Sam Kutesa, med 500.000 USD.

Juli 2016: Ugandas centralbank, Bank of Uganda, påstår, at Crane Bank har alvorlige økonomiske problemer

Til trods for at bankens økonomi tilsyneladende er sund, vælger centralbanken at så tvivl om Crane Banks likviditet i sommeren 2016. Det skyldes angiveligt, at Crane Bank skal køres i stilling til at blive overtaget af CEFC China Energy.

20. oktober 2016: Crane Bank placeres under forvaltning af centralbanken

Ifølge anklagerne mod DFCU Bank bliver centralbankens midlertidige forvalter placeret i banken som stråmand. Han skal få det til at se ud som om, at alt forløber efter loven. 

November 2016: Patrick Ho bliver anholdt af FBI på grund af korruptions- og bestikkelsessager i Afrika

Patrick Ho anholdes i forbindelse med en mellemlanding i New York. Han bliver senere idømt tre års fængsel for korruption, bestikkelse og hvidvask navnligt i Afrika.

30. november 2016: DFCU Bank og centralbanken underskriver hemmelig aftale om købet af Crane Bank

Parterne indgår en “fortrolighedsaftale”. Ifølge anklageskriftet har DFCU Banks chef, Juma Kisaame, allerede inden d. 30. november forhandlet overtagelsen af Crane Bank på plads med centralbanken. 

9. december 2016: Andre interesserede får lov at byde på Crane Bank

12 andre finansielle institutioner bliver officielt tilbudt at købe sig ind i Crane Bank på opfordring af centralbanken.

Januar 2017: DFCU Bank rykker officielt ind i Crane Bank

Den tidligere budrunde er ifølge anklageskriftet et fupnummer. DFCU Bank var allerede inden håndplukket af centralbanken til at tage over.

August 2018: Ugandas rigsrevisorer udgiver rapport, der sætter spørgsmålstegn ved salget af Crane Bank

Rapporten kritiserer eksempelvis, at centralbanken ikke havde en plan for at genoprette Crane Bank, da de placerede banken under forvaltning

Februar 2019: En undersøgelseskomité nedsat af Ugandas parlament udgiver en rapport, der erklærer salget af Crane Bank lovstridigt

I rapporten konkluderer de, at der udover Crane Bank har været en hel række banksalg i landet, der strider mod landets finanslovgivning, The Financial Institutions Act fra 2004.

19. december 2019: IFU overtager den britiske investeringsfond CDC Groups investering i DFCU Bank

Aktieandelen lød på 9.97 procent. CDC Group afviser i øvrigt over for Danwatch, at salget af aktieandelen har noget at gøre med Crane Bank-sagen.

3. januar 2020: IFU offentliggør en investering på cirka 90 mio. danske kroner i DFCU Bank

Da IFU offentliggør investeringen fremhæver de blandt andet, at DFCU Bank er vokset gennem opkøb af banker med “finansielle vanskeligheder”.

Maj 2021: DFCU Bank og investorer hives for Landsretten i England, hvor de beskyldes for omfattende korruption i Crane Bank-sagen

I den forbindelse bliver DFCU Bank og investorerne sagsøgt for godt og vel 1,3 milliarder kroner. DFCU Bank selv har ikke afgivet sit forsvar endnu, mens bankens investorer, herunder britiske CDC Group, afviser alle anklagerne. 

Det er en kompliceret affære, som selv folk med indsigt i Ugandas finansverden har svært ved at få greb om. “Det er en lang, rodet, indviklet historie. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde”, siger Frederic Musisi Timberlake, undersøgende ugandisk journalist. Men den er vigtig. Sagen indeholder beskyldninger om et finansielt system gennemsyret af korruption. Den begynder hos en kinesisk øjenlæge og går hele vejen ind i Ugandas centralbank, Bank of Uganda, og videre op på allerøverste politiske niveau.  

Alene mistanken om svindel burde ifølge eksperter have afholdt IFU fra at investere i DFCU Bank. Men realiteten er, at den lige nu er delvist finansieret af danske statsmidler.  

En korruptionssag tager sin begyndelse 

Det hele begyndte med 72-årige Patrick Ho. Han var oprindeligt øjenlæge med speciale i nethindekirurgi, men gjorde i mange år karriere i Hong Kongs diplomati. Han har grå stænk i håret og fyldige kinder. Hans briller er små og runde.  

I maj 2016 blev han sendt til Uganda på vegne af virksomheden CEFC China Energy, der investerer i olie, gas og bankvirksomheder. Hans opgave var simpel: CEFC China Energy ville gerne ekspandere til Afrika, og Ho skulle bruge sin erfaring fra diplomatiet til at undersøge virksomhedens muligheder for at gøre forretning i Uganda.  

Hans fremgangsmåde var også simpel. Det østafrikanske land er blandt de mest korrupte i verden, så kort efter han landede i Entebbe-lufthavnen lidt uden for hovedstaden Kampala, sørgede han for, at landets daværende udenrigsminister, Sam Kutesa, fik overført 500.000 dollars. Dermed var den politiske velvilje sikret, og Ho og CEFC China Energy blev lovet adgang til Ugandas mest lukrative sektorer: turisme, minedrift, infrastruktur, olie og gas.  

Passende nok var Patrick Ho på plads, da Ugandas autoritære præsident siden 1986, Yoweri Museveni, den 12. maj 2016 blev indsat til endnu en periode i embedet. Patrick Ho fik også lejlighed til at mødes med Museveni privat. På et billede kan man se kineseren, iklædt en lang violet skjorte i håndtryk med den mangeårige præsident.  

Patrick Hos tur til Uganda og betalingen til udenrigsminister Sam Kutesa er beskrevet den stævning, der er indleveret til Landsretten i London. I stævningen fremgår det også, at CEFC China Energy, for at få mest mulig ud af deres forretningsfremstød, nåede frem til, at de ligeledes måtte sikre sig aktiemajoriteten i en ugandisk bank. På den måde ville de få en sikker havn, de kunne drive deres investeringer i landet gennem.  

Embedsfolk fra Ugandas centralbank, Bank of Uganda, blev straks sat på sagen, og samme måned, som Ho var rejst til Kampala, blev kineserne foreslået at investere i Crane Bank, Ugandas fjerdestørste långiver med 46 filialer og 600.000 kunder. 

Nu manglede kun ét træk: Banken skulle vristes fri af ejeren, Sudhir Ruparelia, en kendt forretningsmand, der i 2019 blev kåret til Ugandas rigeste mand af Forbes.  

En orkestreret kundeflugt 

Når en ugandisk bank er truet af konkurs, bliver den underlagt statens magt. Ifølge Ugandas Financial Institutions Act kan centralbanken blandt andet forsøge at genrejse banken, lukke den helt eller – og det er vigtigt i den her sag – sælge den videre. For at kunne gennemtvinge et salg af Crane Bank til CEFC China Energy, måtte centralbanken altså få det til at se ud som om, at Crane Bank manglede kapital.  

Ifølge stævningen, der altså kommer fra Crane Banks tidligere ejere, var der ikke noget, der tydede på, at Crane Bank vitterligt var på vej mod konkurs. I foråret 2016, kort inden Patrick Ho landede i Uganda, fandt centralbanken intet bekymrende ved Crane Banks finanser. Crane Banks regnskab for 2015 havde været til gennemsyn hos det internationale revisionsselskab KPMG, og centralbanken godkendte det selv d. 15. april.

Ikke desto mindre sørgede centralbanken kort efter for at skabe så stor mistillid til Crane Banks økonomi, at mange kunder hævede deres opsparinger og stoppede med at betale deres lån. Stævningen viser, hvordan centralbanken den 1. juli 2016 pludselig ændrede holdning til Crane Banks økonomi. Nu mente centralbanken, at Crane Bank var i seriøse likviditetsproblemer, og ejerne fik besked på at rejse 46.5 millioner dollars i ny kapital inden månedens udgang.  

Ole Bjerg forsker i pengeskabelse ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han forklarer, at centralbanker sagtens kan udføre den type finansielle karaktermord:  

“Hvis en centralbank signalerer, “vi tror ikke, at den her bank er kreditværdig”, så bliver det en selvopfyldende profeti, for så vil andre banker ikke handle med den, og kunderne flytter eller hæver deres penge. På den måde vil banken helt automatisk blive mindre værd”, siger han. 

Crane Bank gik straks på jagt efter nye investorer. Stævningen beskriver, hvordan de forhandlede med flere interesserede selskaber. Det skulle centralbanken imidlertid have fået nys om, og ifølge stævningen sørgede de for at forpurre tilførslen af ny kapital. Og ud af det blå fik Crane Bank trukket sin banklicens.

Et srilankansk investeringsfirma ved navn LOLC var angiveligt parat til at skyde 50 millioner dollars i Crane Bank. Det ville have reddet banken, men den 20. oktober 2016 – et halvt års tid efter Patrick Ho var landet i Uganda – satte centralbanken endegyldigt Crane Bank under forvaltning

Katimbo Mugwanya, en tidligere embedsmand i centralbanken, blev udpeget til at tage sig af forvaltningen. Han skulle, i overensstemmelse med ugandisk lovgivning, “lede, kontrollere og diktere Crane Banks anliggender”, men ifølge anklagerne var han ikke andet end en stråmand. Mugwanya forsøgte aldrig at få Crane Bank på rette køl, ifølge stævningen fordi han kun var ansat “af navn” og ikke “fik lov til at udføre sit arbejde i henhold til lovgivningen”.  

Entré DFCU Bank 

I efteråret 2016 begyndte FBI at interessere sig for Patrick Ho. Den amerikanske efterretningstjeneste forbandt ham med flere store hvidvaskoperationer på tværs af Afrika, og godt et år efter blev han anholdt under en mellemlanding i John F. Kennedy Lufthavnen i Washington DC.  

Af samme grund faldt CEFC China Energys fremstød i Uganda, herunder overtagelsen af Crane Bank, til jorden. Den 25. oktober skrev centralbankens chef for kommercielle banker en mail til Patrick Ho for at bekræfte kinesernes interesse i Crane Bank. Han fik aldrig svar.  

Nu stod centralbanken med et akut problem. Ifølge stævningen havde de kørt Crane Bank i sænk for at kunne overdrage den til CEFC China Energy, men hvad nu, når kineserne pludselig havde trukket sig? Hvem skulle nu overtage ansvaret for Crane Banks 600.000 kunders penge?  

Det er her, at IFUs investering, DFCU Bank, kommer ind i billedet. I november 2016 fik bankens bestyrelsesformand, Juma Kisaame, en telefonopringning fra centralbanken. De ville have ham til at træde til i CEFC China Energys sted og overtage Crane Bank.  

I sig selv er der ikke noget suspekt ved, at én bank overtager en anden. Det sker. Men stævningen beskriver, hvordan svindlen først for alvor begyndte med centralbankens opkald til Juma Kisaame.

Det blinde øje til 

Centralbanken var “i dialog med en bred kreds af nationale og internationale banker og investorer for at undersøge mulighederne for at afhænde Crane Bank”, skriver kommunikationsdirektør Rune Nørgaard i et mailsvar.  

Danwatch har fået adgang til den fulde stævning fra Crane Banks tidligere ejere

baggrund

Flere investorer på anklagebænken

Anklaget for meddelagtighed

CDC Group var ikke de eneste, der havde penge i DFCU Banks på tidspunktet for opkøbet af Crane Bank.

Det samme havde Norfinance, et samarbejde mellem IFU’s søsterorgansiation i Norge, Norfund, og en gruppe private norske investorer. Rabo Development, et datterselskab til den hollandske bank Rabobank, der i dag er skiftet navn til Rabo Partnerships. Og investeringsselskabet, Arise BV, der er ejet af Norfund og Rabobank sammen med den hollandske udviklingsbank, FMO.

Norfinance, Rabo Development og Arise BV står ligesom CDC Group anklaget ved Landsretten i London for at have sanktioneret opkøbet af Crane Bank velvidende, at det foregik under mistænkelige forhold.

De nægter sig alle skyldige, fremgår det af deres forsvar indleveret til retten, som Danwatch er i besiddelse af. 

Det er ikke helt forkert. Den 9. december 2016 sendte centralbanken invitationer ud til tolv andre potentielle købere af Crane Bank. Men ifølge stævningen var der tale om ren og skær proforma, et “fupnummer”, der skulle foregive, at tingene forløb efter bogen.  

Ti dage forinden, den 30. november, havde DFCU Bank og centralbanken allerede skrevet under på en “fortrolighedsaftale”. Dertil blev de tolv andre mulige købere givet så svære betingelser, at de reelt set ikke havde en mulighed for at slå DFCU Bank.  

De tolv bejlere fik kun syv arbejdsdage til at sætte sig ind i Crane Banks økonomi og afgive et bud. Derfor var der også kun én af dem, der rent faktisk endte med at indlevere et bud. De skulle samtidig leve op til nogle helt andre finansielle krav end DFCU Bank. Blandt andet blev de bedt om at stille med en garanti for, at projektet blev gennemført på 100 millioner dollars.  

IFU mener, at DFCU Bank endte med at overtage Crane Bank, fordi de hurtigt kunne rejse den nødvendige kapital, og at de allerede havde en banklicens i Uganda. Men den udlægning går stævningen stik imod:  

“Centralbanken havde brug for at finde en køber, der ville vende det blinde øje til og til gengæld opnå favorabel behandling og sikre sig gevinsten fra købet”, står der.  

Ifølge de tidligere ejere overtog DFCU Bank således Crane Bank til en en pris, der “væsentlig undervurderede” bankens aktiver.  

Angiveligt foretog centralbanken aldrig en ordentlig værdifastsættelse af Crane Bank. De ignorerede eksempelvis en stor del af bankens udlånsportefølje. 

En “pinlig” sag for IFU 

DFCU Bank er i udgangspunktet et oplagt investeringsemne for IFU. Fonden er sat i verden for at tilbyde “aktiekapital, lån og garantier til projektselskaber i udviklingslande og vækstmarkeder”, og den ugandiske bank har i årevis tiltrukket midler fra flere af IFU’s søsterorganisationer i Europa. Det var også en af dem – britiske CDC Group – som IFU overtog investeringen i DFCU Bank fra den 19. december 2019.  

Over for Danwatch afviser CDC Group, at de valgte at forlade DFCU Bank på grund af Crane Bank-sagen. “Det var en rutinetransaktion”, skriver en talsmand for fonden i en mail.  

Ikke desto mindre er CDC Group også anklaget ved Landsretten i London. Det samme er en række af DFCU Banks øvrige investorer fra perioden for overtagelsen af Crane Bank. Investorerne er alle anklaget for at have sanktioneret opkøbet af Crane Bank velvidende, at det foregik under mistænkelige forhold.  

Danwatch har forelagt IFU beskyldningerne mod både DFCU Bank og CDC Group, men “af principielle årsager” afviser kommunikationsdirektør Rune Nørgaard at kommentere på en igangværende retssag. “Vi følger den naturligvis”, skriver han i en mail.  Han vil heller ikke svare på, om IFU vil sælge sin part i DFCU Bank, hvis banken skulle blive dømt.  

I IFUs bæredygtighedsrapport for 2020 skriver fonden, at de har en “nultolerance over for korruption, inklusiv bestikkelse, svindel og hvidvask” – en formulering, der er svær at få til at stemme overens med den verserende retssag, mener Hans Krause Hansen, professor på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation ved Copenhagen Business School. Han har fået stævningen til gennemlæsning:  

“På baggrund af materialet er der meget, der tyder på, at hele konstruktionen ikke kun er yderst kompleks, men også muligvis har været præget af korruption i en eller flere former. Det forhold, at der kører en retssag burde få alle klokker til at ringe i IFU”, siger han til Danwatch. Jacob Dahl Rendtorff, professor MSO i ledelsesfilosofi på RUC, er enig:  

“Når IFU skriver på deres hjemmeside, at de har virksomheders sociale og samfundsmæssige ansvar i højsædet, så er det jo virkeligt pinligt, hvis de investerer i en bank, som er involveret i korruption”, siger han.  

“På den ene side kan det være en kynisk tilgang, fordi man er klar over risikoen for korruption, men alligevel ser en bank, som man virkelig kan tjene penge på. På den anden side kan der være tale om dårlig due diligence, der har betydet, at IFU ikke var fuldt bevidste om, hvad de gik ind til”, siger Jacob Dahl Rendtorff. 

Hans Krause Hansen mener, at IFU bør trække sin investering tilbage, hvis DFCU Bank bliver dømt i sagen. I det tilfælde burde de også genoverveje deres overordnede tilgang til investeringer: 

“De burde faktisk gå deres andre investeringer igennem igen for at vurdere, om de overhovedet er klædt godt nok på til at foretage den type investering. Hvis DFCU Bank dømmes, må IFU spørge sig selv, om de har haft deres risikoberedskab på plads”.

Løsslupne grise i protest  

I begyndelsen af efteråret 2018, små to år efter DFCU Bank overtog Crane Bank, havde sagen ramt den ugandiske offentlighed, og da embedsfolkene i centralbanken mødte på arbejde den 5. november 2018, fik de sig lidt af et syn.  

Foran indgangen til hovedkvarteret centralt i hovedstaden Kampala var to smågrise sluppet løs. På deres rygge var de påklistret et billede af DFCU Banks Juma Kisaame. Bagmændene var en gruppe unge aktivister, og deres budskab var ikke til at tage fejl af. 

Nogle måneder forinden, i august 2018, var den ugandiske rigsrevisor udkommet med en rapport, der satte fokus på centralbankens håndtering af en række nødlidende banker – blandt andre Crane Bank. Det var ikke rar læsning for Juma Kisaame. I tråd med hvad stævningen nu beskriver, rejste rapporten en række spørgsmålstegn ved DFCU Banks overtagelse af Crane Bank. DFCU Bank, skrev rapporten, havde selv været med til at fastsætte købsprisen på Crane Bank, ligesom banken i flere tilfælde havde forsømt at udlevere centrale mødereferater og andet materiale til rigsrevisionen.  

I februar 2019 gentog en rapport mange af pointerne. Den var skrevet af COSASE, en komité nedsat af Ugandas parlament for at undersøge centralbankens rolle i forbindelse med en række bankopkøb, og konkluderede, at processen omkring salget af Crane Bank ikke var i overensstemmelse med ugandisk lovgivning.  

I rapporten fremgår det også, at DFCU Bank drog klar økonomisk fordel af opkøbet. Banken skrev det faktisk også selv i deres årsrapport for 2017. Her fremhævede de, hvordan blandt andet overtagelsen af Crane Bank havde løftet dem op som Ugandas næststørste bank. 

IFU bekræfter over for Danwatch, at de læste begge rapporter, inden de blev en del af DFCU Bank, men de henviser til, at det først og fremmest er centralbanken, der er genstand for kritik – ikke DFCU Bank selv. 

“Konklusionen i rapporten, der omhandler Bank of Ugandas håndtering af flere nødlidende banker over en mere end 20-årig periode, er, at Bank of Uganda i en række tilfælde ikke har overholdt gældende ugandiske regler. Rapporten indeholder imidlertid ikke nogen form for kritik af DFCU Bank i forbindelse med overtagelsen af dele af Crane Bank. IFU vurderede, at DFCU ikke kunne kritiseres for sin rolle i forbindelse med overtagelsen.”

Skriftligt svar fra  kommunikationsdirektør Rune Nørgaard

IFU har hverken svaret på, om det bekymrede dem, at rigsrevisionen ikke kunne redegøre for hele forløbet på grund af utilstrækkelig dokumentation, eller om det er problematisk, at DFCU Bank tilsyneladende drog økonomisk fordel af en handel, der var i strid med ugandisk lovgivning.  

Haggai Matsiko er undersøgende journalist i Uganda og medforfatter til en ny akademisk artikel om centralbankens rolle i ugandisk økonomi. Han anerkender, at ansvaret først og fremmest ligger hos centralbanken, men det betyder ikke, at DFCU Bank er pletfri:  

“Medlemmer af centralbanken har haft en korrupt dagsorden, men DFCU Bank skulle aldrig have deltaget i en handel med så meget hemmelighedskræmmeri”, siger han.  

Afviser anklagerne 

Hverken DFCU Bank, DFCU Limited, aktieselskabet bag banken, eller tre ledende medlemmer af bankens bestyrelse anerkender Landsretten i London som det rette sted at afgøre sagen. De mener ikke, at en britisk dommer skal tage stilling til beslutninger foretaget af en suveræn, statslig institution som Ugandas centralbank. Det fremgår af en aktindsigt i sagens dokumenter 

DFCU Bank er heller ikke vendt tilbage på Danwatchs egne henvendelser.  

Den britiske investeringsfond, CDC Group, afviser til gengæld samtlige anklager i et forsvar indleveret til Landsretten i London den 29. oktober i år. De mener ikke, at de overså “røde flag”, der indikerede korruption i forbindelse med købet af Crane Bank. De nægter i det hele taget, at overdragelsesaftalen, der lå til grund for opkøbet, var i strid med ugandisk lov, og gør opmærksom på, at de på grund af reservationer om fordelene ved at overtage Crane Bank faktisk aldrig gav deres samtykke til opkøbet.  

Der er endnu ikke fastsat dato for, hvornår der falder dom i sagen, og imens holder IFU fast i sin investering i DFCU Bank:  

“DFCU Bank har en vigtig funktion i forhold til at fremme den finansielle inklusion og dermed levevilkårene i Uganda”, skriver Rune Nørgaard.  

Uanset hvad udfaldet af sagen bliver, har den dog allerede sat sig dybe spor i Uganda, mener Haggai Matsiko.  

“I lang tid blev centralbanken set som en garant for økonomisk sikkerhed, men i kølvandet på denne skandale er tilliden til den nærmest forsvundet”, siger han.  

DFCU Bank er bare én af mange brikker i denne skandale. Til gengæld er de en dansk-støttet brik.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross