En Danwatch-undersøgelse

Vores læderjakker, sko og tasker forgifter læderarbejdere i Indien

Vores læderjakker, sko og tasker forgifter læderarbejdere i Indien

Foto: Uffe Weng

Redaktør: Louise Voller

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling
danida
4. marts 2019
Danske og internationale brands sælger lædervarer fra fabrikker, som benytter læder, der er produceret under livsfarlige arbejdsforhold i Indien. Giftige og kræftfremkaldende kemikalier gør arbejderne i indiske garverier syge.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Giftige kemikaliedampe og gråt støv indhyller Indiens garverier, hvor arbejdere hver dag knokler uden sikkerhedsudstyr, der beskytter lunger og hud mod ætsende syre og kræftfremkaldende kemikalier.

“Horrible arbejdsforhold”, siger eksperter.

Danwatch dokumenterer i en ny undersøgelse farlige og kummerlige forhold for arbejdere på lædergarverier i Sydindien, der sælger læder til danske og internationale brands’ tøjfabrikker i Nordindien.   

“Vi har sådan set hele paletten af arbejdsmiljøforhold, som kan true de medarbejderes arbejdsliv og dermed også deres familiers livsfunktioner”, siger ekspert i arbejdsmiljø, Hasse Mortensen til Danwatch efter at have set billeder inde fra garverierne.

Flere danske og internationale tøjmærker siger til Danwatch, at de ikke får læder fra garverierne. Men de kan ikke sige, om læder fra de giftige garverier alligevel ender på deres leverandørfabrikker.

Ud af 12 adspurgte brands har 4 brands ikke kunne garantere over for Danwatch, at læder fra de giftige garverier ikke bliver brugt til deres sko, bælter og jakker. Noa Noa har sat deres indiske ordrer på midlertidigt hold, og Ganni har igangsat en undersøgelse af forholdene på de garverier, der leverer til mærkets produkter.

Hos Zara er meldingen, at de ikke får læder fra de giftige garverier. Men Zara kan ikke sige, om læderet herfra alligevel ender hos deres leverandør og bliver solgt til andre brands.   

Disse brands er forbundet til garverierne

  • DK Company (Ichi, Bon’a Parte, Matíníque, Gestuz m.fl.) 
  • Noa Noa
  • Ganni
  • Samsøe & Samsøe
  • Depeche
  • Bestseller
  • Urban Outfitters
  • Zara (Inditex)
  • Deichmann
  • Levi Strauss
  • Steve Madden
  • H&M

Dansk og udenlandsk mode forbundet til garverierne

Vi har fulgt læder fra giftige garverier i Sydindien til fabrikker i Nordindien, som laver færdige jakker, bukser og tasker til danske og internationale modevirksomheder.

Eksportdata, som Danwatch har indhentet, viser, at kendte danske og internationale modevirksomheder køber store mængder læderprodukter fra fabrikker i byerne Delhi og Agra, som ligger i det nordlige Indien.    

Det er bl.a. tøjmærker som Samsøe & Samsøe, Ganni, Noa Noa, Urban Outfitters, Zara og H&M.

Fabrikkerne i Nordindien køber læder fra delstaten Tamil Nadu i det sydøstlige Indien, hvor en stribe af byer langs floden Palar garver en stor del af landets læder. Her ligger byen Vaniyambadi, hvor garveriindustrien er den økonomiske livsnerve.  

I Vaniyambadi har Danwatch besøgt flere garverier og mellemhandlere, der oplyser, at de sælger læder til fabrikker i Delhi og Agra. De fabrikker, der ifølge eksportdata, eksporterer lædervarer til danske og internationale brands.

Arbejdere på garverier i Vaniyambadi arbejder ofte uden sikkerhedsudstyr og kan blive udsat for farlige og allergifremkaldende kemikalier. Foto: Uffe Weng

Indiens læderindustri har et dårligt ry

Læderindustrien i især Sydøstasien er kendt som en af de farligste industrier for arbejdere, blandt andet fordi garvning af rå dyreskind kræver store mængder giftige kemikalier, som arbejderne bliver syge af at komme i kontakt med.  

Indien er ifølge det indiske Råd for Lædereksport verdens anden største eksportør af lædersko og -tøj. I delstaten Tamil Nadu bliver cirka 60 procent af Indiens læder garvet, hvoraf over en tredjedel bliver garvet i et bælte af byer langs floden Palar, der udmunder i den Bengalske bugt mod øst.

Ifølge brancheorganisationen for indiske garvere ligger der næsten 800 garverier i hele staten, og ca. 200 af disse befinder sig i byen Vaniyambadi, som Danwatch har besøgt.   

Flere rapporter fra indiske NGO’er har også belyst slemme arbejdsvilkår på lædergarverier i Indien. En rapport fra 2015 af den indiske NGO Cividep konkluderede bl.a. at arbejdere på garverier i Tamil Nadu ofte klagede over feber, kraftige hovedpiner, muskel- og ledsmerter, kvalme og hoste.

Farligt maskineri, mangel på sikkerhedsudstyr, støv i luften og giftige og allergifremkaldende kemikalier er hverdag for arbejdere på de mange garverier i den sydindiske by Vaniyambadi. Video: Uffe Weng

Kemikalier, støv og farligt maskineri

Danwatch har besøgt tre garverier i Vaniyambadi, hvor vi har dokumenteret, at arbejderne kommer i direkte kontakt med giftige og farlige kemikalier og dagligt indånder kemiske dampe og støv uden ordentligt sikkerhedsudstyr.

Arbejdere på garverierne fortæller, at de bliver syge af arbejdet. Kronisk hoste, åndedrætsbesvær, hududslæt og kløe er normalt for arbejderne. Lokale læger, som Danwatch har talt med, bekræfter, at de ofte ser samme symptomer hos patienter, der arbejder på garverier.

WHO, Verdenssundhedsorganisationen, udgav i 2012 en rapport, der betegner støv fra læderproduktion som kræftfremkaldende.    

Alle garverierne, som Danwatch besøgte, bruger krom til at garve fåre- eller gedeskind. Krom er et tungmetal, der er effektivt til at bearbejde læder. Men det er også allergifremkaldende og kan i visse former være kræftfremkaldende.

  • Vi har interviewet 11 garveriarbejdere i Vaniyambadi i Indien. Flere arbejdere ville gerne forblive anonyme for ikke at risikere deres arbejde. Derfor har vi valgt ikke at bringe deres egentlige navne.
  • Ingen af de interviewede arbejdere fremgår på billeder i undersøgelsen
  • Danwatch kender deres navne og har dokumentation for, at de arbejder på de garverier, vi har besøgt. Af samme grund viderebringer vi heller ikke navnene på de garverier, vi har besøgt.

Derudover bliver der på garverierne brugt syrer og baser, såsom svovlsyre, myresyre og ammonium til at garve skindene. Også natriumsulfid, som er ætsende, bliver brugt. Danwatch talte blandt andet med en arbejder, som fortalte, at han ofte fik ondt i maven og havde åndedrætsbesvær efter arbejde.     

“En anden normal ulykke er, når man spilder syre. Nogle gange spilder man det på huden, så den ætser og begynder at skalle af”, fortalte han til Danwatch.    

Arbejderne på garverierne betjener også farlige maskiner til at bearbejde læderet, og heller ikke disse arbejdere havde ordentligt sikkerhedsudstyr. Mange arbejdere fortalte, at de havde oplevet ulykker på arbejdspladsen, herunder at arbejdere havde mistet hænder eller arme til maskinerne.

“Hvis du arbejder med skæremaskinen, er det uundgåeligt, at du på et tidspunkt kommer til skade”, fortalte én arbejder til Danwatch.

Krom i det hele taget kan give allergier og cancer, så det er et problematisk stof, som man ikke skal have hudkontakt til. Man skal heller ikke inhalere det. Og her foregår det jo fuldstændigt horribelt

Harald Meyer, speciallæge i arbejdsmedicin på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital

“Fuldstændigt horribelt”

Danwatch har vist billede- og videomateriale inde fra garverierne til eksperter i arbejdsmiljø. Tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen, beskriver arbejdsforholdene i garverierne som “rædselsfulde”:

“Der er jo brud på generelle regler og anbefalinger omkring maskinsikkerhed, omgang med kemikalier, udsugning ved udvikling af sundhedsskadelige produkter, f.eks. støv,” siger Mortensen og påpeger, at flere af ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisation) forordninger og vejledninger er overtrådt.

Harald Meyer, speciallæge i arbejdsmedicin på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, er ansvarlig for området lunger, allergi og hud. Han forklarer, at dampe fra syrer og baser samt støv i luften kan give astma og kronisk obstruktiv lungelidelse – også kendt som “rygerlunger”.

“I mine øjne, som forevist i videoklippene, er det her absolut en farlig arbejdsplads, og den lever slet ikke op til de arbejdsmiljøkrav, vi har i den vestlige verden. Det er helt oplagt”, siger Meyer til Danwatch.

Også arbejdernes omgang med våde, kromgarvede skind springer Meyer i øjnene.

“Krom i det hele taget kan give allergier og cancer, så det er et problematisk stof, som man ikke skal have hudkontakt til. Man skal heller ikke inhalere det. Og her foregår det jo fuldstændigt horribelt”, siger Harald Meyer.

Hvad er en varekæde?

  • En varekæde er den vej en vare rejser, fra den kommer op ad jorden eller bliver fremstillet på en fabrik, til den havner i din indkøbsvogn.
  • Alle arbejdere, mellemhandlere og virksomheder, der er med til at lave dine varer eller dele af dem, er en del af varekæden.
  • I læders tilfælde starter varekæden på slagterier. Læs mere om, hvordan læder bliver lavet her.

Tøjvirksomheder har et ansvar

Det er først og fremmest den indiske stat, der skal sikre, at arbejdsforhold på landets garverier er i orden.

Men ifølge eksperter i virksomheders sociale ansvar (CSR) er danske og internationale brands ansvarlige for hele deres varekæde og dermed også for de garverier, der leverer læderet, som deres sko, bælter og jakker produceres af.

Eksperterne siger desuden, at brands også er ansvarlige for garverier, der ikke nødvendigvis leverer læder til brandets produkter, men som leverer læder til den fabrik, brandet køber læder hos.

Det betyder, at hvis menneskerettighederne bliver krænket hos underleverandører i Indien, så har virksomhederne et etisk ansvar for at udbedre forholdene.  

“Nu om dage bør virksomheder kende deres varekæde til bunds,” forklarer professor i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School, Andreas Rasche.

“Hvis arbejderne bliver syge, og hvis de arbejder i et usundt miljø uden beskyttelse, så er det klart en krænkelse af arbejdstagerrettigheder”, siger Andreas Rasche.

På Roskilde Universitet er professor i virksomhedsetik, Jacob Dahl Rendtorff, enig med Rasche og påpeger, at virksomheder ikke kan stilles juridisk til ansvar, men at de har et etisk ansvar:

“Men i mange virksomheder er det jo sådan, at man køber et produkt så billigt som muligt, fordi man er presset på økonomien, og så tænker man ikke så meget over, hvordan de er blevet produceret”, siger han til Danwatch.

HEALTH AND SAFETY

3.1 Building Safety

We require our suppliers and other business partners to make employees’ safety a priority at all times. No hazardous equipment or unsafe buildings are accepted.

3.3 Accidents and First Aid

The employer must work proactively to avoid accidents causing harm to any employee in the workplace.

Relevant first aid equipment must be available and where legally required a doctor or nurse should be available during working hours.

3.4 Working Environment

The premises must be regularly maintained and cleaned and must provide a healthy working environment.

Manufacturers and suppliers shall provide a safe and healthy workplace to their employees, ensuring minimum conditions of light, ventilation, hygiene, fire prevention, safety measures and access to a drinking water supply.

Manufacturers and suppliers shall take the required steps to prevent accidents and injuries to health of their workers, by minimizing as much as possible the risks inherent to work.”

Urban Outfitters, Inc. (UOI) takes workplace human rights very seriously and we insist that our business be conducted according to the highest ethical standards which we can point to with pride. UOI is adamant about protecting the safety and working rights of the people who produce the goods sold in our stores and through our wholesale business.

  1. Health and Safety: Workers must be furnished with safe and healthy working conditions in compliance with local laws.

Forretningspartnere skal overholde arbejdsmæssige sundheds- og sikkerhedsregulativer eller internationale standarder, hvor national lovgivning er svag eller ringe håndhævet.

De (forretningspartner, red.) skal tage effektive tiltag for at forhindre at arbejdere bliver udsat for ulykker, skader eller sygdomme, på grund af, i forbindelse med eller som led i arbejdet. Disse tiltag skal så vidt muligt minimere årsager til farlige situationer på arbejdspladsen.

Vores kollektioner er resultatet af en sikker og etisk varekæde.

  1. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen:

Vores foretagende sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø, vurderer risici og foretager de nødvendige tiltag for at eliminere eller mindske dem

Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder.

Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

Vi støtter og respekterer beskyttelsen af internationalt anerkendte menneskerettigheder og vi overholder nationale love, regler og regulativer i alle vores globale forretningsaktiviteter”.

Vi er klar over arbejdsbetingelser og de potentielle farer i vores industri, og vi sikrer, at alle har et sikkert og rent arbejdsmiljø. F.eks. skal alle stationer være ordentligt belyst og ventileret. Temperaturen skal være behagelig, og alle stationer tillader en behagelig kropsposition.

Vi accepterer ikke arbejdsudstyr eller faciliteter, der udgør en trussel mod arbejdere. Vi kræver, at farlige kemikalier lagres og betjenes på en sikker og sund måde”.

Det et er altoverskyggende, at maskineriet som arbejdere betjener bliver vedligeholdt og er udstyret med alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.  

Disse brands siger, de ikke får læder fra garverierne, som Danwatch besøgte:

  • Noa Noa
  • Ganni
  • Samsøe & Samsøe
  • Zara
  • Depeche
  • DK Company
  • Bestseller
  • Deichman

Pauser læderimport og igangsætter undersøgelse

Danwatch har spurgt alle de brands, der ifølge eksportdata køber lædervarer fra indiske fabrikker med forbindelse til giftige garverier i Sydindien, om de var klar over, at disse arbejdsforhold fandt sted i deres varekæde.

Ingen af brandsene kendte til forholdene, og flere fortæller, at de ikke får læder fra de garverier, som Danwatch har besøgt. Brandsene har dog ikke kunne udelukke, at der ikke alligevel ender læder fra garverierne hos deres leverandører.

Noa Noa, Ganni, Samsøe & Samsøe, Depeche og Zara får alle læderprodukter fra den samme fabrik i Delhi.

Alle brandsene siger til Danwatch, at de får læder fra andre garverier end dem, som Danwatch har besøgt. De har dog ikke afvist, at læder fra de giftige garverier ikke ender på fabrikkerne alligevel.

Noa Noa, som har set Danwatchs dokumentation, skriver til Danwatch i en mail, at de sætter alle ordrer på lædervarer fra Indien på hold, indtil de kan garantere ordentlige arbejdsforhold på garverierne, der leverer læder til Noa Noas produkter.

“Konkret har vi valgt at sætte alle igangværende læderordrer på hold, indtil vi med garanti kan sikre, at de produceres under ordnede forhold i hele vores varekæde,” skriver direktør for Noa Noa, Henrik Aaen Kastberg.

Også Ganni siger i en mail til Danwatch, at Ganni i den nærmeste fremtid vil få foretaget en tredjepartsundersøgelse af de garverier, der leverer læder til Gannis produkter.

De danske modevirksomheder DK Company og Bestseller afviser at få læder fra de garverier, Danwatch har besøgt, men kan heller ikke udelukke, at der ender læder fra garverierne på de fabrikker, de køber lædervarer hos.

H&M kontrollerer ikke garverier

Hverken Urban Outfitters, Steve Madden eller Levi Strauss svarede på Danwatchs henvendelser.

H&M svarede i en mail til Danwatch, at de var klar over, at der kunne opstå problemer i garveriindustrien, men sagde samtidigt, at garverierne var for langt tilbage i varekæden til, at H&M kunne udføre kontrol på garverierne.

“H&M arbejder ikke direkte med garverier og en del af garvningen foregår længere tilbage i varekæden, hvor vi ikke udfører kontrol,” skriver H&M til Danwatch.

Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139