Danmark er blevet ufrivillig hovedperson i en af de mest sofistikerede og lyssky russiske operationer i nyere tid. Det er så alvorligt, at regeringen åbner op for nye tiltag mod Rusland.
Nordjysk forsvarsvirksomhed venter rekordomsætning efter eksport af antidrone-udstyr til israelske soldater, der fører krig i Gaza. Kritikere hævder, at Danmark med eksporten risikerer at bidrage til krigsforbrydelser.
Ansatte på to danskejede vandkraftværker i Uganda gjorde 31 kvinder og piger gravide. 14 af pigerne var under 18 år og nogle af dem ned til 15 år, siger byrådsformand. Enkelte af mødrene fortæller også, at de blev smittet med HIV. Den danske ejer, Frontier Energy, blev advaret om sagen i 2021, men gjorde intet.
Landbruget er en af de mest forurenende og klimabelastende sektorer i Danmark, og der er bred enighed om, at erhvervet skal omstilles i en bæredygtig retning. Der er til gengæld rigtig stor uenighed om, hvordan det skal gøres. Inden længe skal regeringen beslutte, hvordan en CO2-afgift kan skrues sammen. Et historisk, politisk slagsmål om landbrugets fremtid er i gang. Derfor har Danwatch i samarbejde med Politiken undersøgt landbrugslobbyens politiske magt i Danmark, og hvad den bliver brugt til.
Danmarks eneste adoptionsbureau, DIA, som er finansieret af den danske stat, har betalt madagaskiske myndigheder for at lette sagsbehandlingen af adoptioner til Danmark. Lektor i forvaltningsret vurderer, at der er tale om korruption.
Danmarks største pensionskasser ejer statsobligationer for over 6 milliarder kroner i nogle af Afrikas mest brutale og korrupte lande. Pensionskasserne og eksperter anerkender, at investeringerne udgør et dilemma. "Når man køber statsobligationer i et land, understøtter man samtidig landets ledelse", siger økonomiprofessor.
Rigspolitiet erkender, at det var en fejl, da de sidste år tillod eksport af pansring til militære køretøjer i Saudi-Arabien. Eksperter mener, at udstyret risikerer at blive brugt i krigen i Yemen. Flere partier kræver nu en redegørelse fra regeringen.
Danwatch besøgte første gang Cerrejón-minen, der ejes af selskabet Glencore, i efteråret 2009. Dengang kom en stor del af det danske kulforbrug fra minen - og allerede dengang var der store problemer med arbejdere, der blev syge, tvangsforflyttede indbyggere og miljømæssige konsekvenser. Nu har krigen i Rusland og den internationale energikrise igen gjort kul fra Cerrejón efterspurgt, blandt andet i Danmark. Danwatch har for nylig genbesøgt den skandaleombruste mine for at se om Glencore's talrige garantier de seneste år om bedre forhold er blevet opfyldt.
Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.