Tomaterne i Italien bliver for det meste plukket af mennesker fra andre steder i verden. De kommer blandt andet fra Østeuropa. En af dem er Anetas mor, som arbejder for en meget lav løn.
Aneta er anderledes. Man kan se det med samme på hendes tøj, der er slidt.
“Jeg kan godt lide at gå i skole, men jeg hader, at mine klassekammerater mobber mig, fordi jeg ikke har råd til at købe nyt tøj, og fordi jeg er rumæner.”
Aneta er født i det østeuropæiske land i Rumænien, men for fire år siden flyttede hun til Italien sammen med sin mor, Elena. Anetas far var død, og hendes mor ville forsøge at skabe et bedre liv for familien.
De endte i det allersydligste Italien på øen Sicilien. Her bliver der dyrket rigtig mange grøntsager blandt andet tomater. Nogle af grøntsagerne kan ikke høstes med maskiner. Der skal menneskehænder til. Elena fik et job som tomatplukker.
200 kr. i løn om dagen
I det område på Sicilien, hvor familien bor, er der omkring 5000 kvinder fra Rumænien, som plukker tomater eller andre grøntsager.
Lønnen er så lav, at italienerne ikke har lyst til at tage jobsene. De får omkring omkring 200 kr. for en dags arbejde.
Drømmer om et hus i Rumænien
Arbejdsdagene er lange. Familien går derfor tidligt i seng. Elena bliver puttet klokken syv om aftenen, og så står familien op sammen klokken fem om morgenen.
Moren tager afsted for at arbejde i markerne klokken halv syv. Skolebussen kommer først klokken halv otte. Aneta ser tv eller læser, mens hun venter. Det kan også være, at hun tegner. Hun er dygtig til at tegne.
Familien håber på, at de kan spare op til et hus i Rumænien, men der skal arbejdes mange timer for at det kan lade sig gøre. Derfor er der ikke råd til ret meget.
Familien deler et skur opdelt i to værelser og med et tag lavet af plastic. Moren spiser også kun få måltider, så hun kan spare op.
