Intensiv dyrkning af avocado suger jorden tør i Chile

Import og eksport

Hvad er det nu det er?
Når vi køber varer i udlandet, så kalder man det det import. Når man sælger en vare til udlandet, kaldes det eksport.

Intensiv dyrkning af avocado suger jorden tør i Chile. At dyrke avocadoer kræver meget vand. I det tørre område af Chile, som dyrker flest avocadoer til eksport, kræver avocadoerne ekstra meget vand. Her bruger plantager hele 320 liter vand til at producere én avocado.

Chile er verdens næststørste eksportør af avocadoer kun overgået af Mexico.

Produktionen af avocadoer i Chile er steget kraftigt de sidste 20 år. Det har været godt for Chiles økonomi. Landet har i 2016 tjent over 2,4 milliarder kroner på at eksportere avocadoer.

Men mens økonomien har nydt godt af det, så har de lokale bønder, der bor ved siden af de store avocadoplantager oplevet det som en lang nedtur.

En avocado kræver 320 liter vand
Plantagerne bruger nemlig så meget vand fra floderne og undergrunden, at de er ved tømme provinsen Petorca – hvor de fleste avocadoer fra Chile bliver dyrket – for vand.

Avocadoer er vandkrævende frugter, men i Petorca er avocadotræerne ekstra tørstige. Normalt kræver det cirka 283 liter vand at producere et kilo avocado, men i Petorca kræver et kilo avocadoer hele 1.280 liter vand. Det svarer til, at en gennemsnitlig chilensk avocado på 50 gram bruger 320 liter vand, inden den er klar til at blive plukket.

Avocadoers vandaftryk
Rundt om i verden måler forskere hvor meget vand, der bliver brugt til at producere vores mad og forbrugsvarer. Det kaldes vandaftryk. En af forskerne er Arjen Y. Hoekstra fra Twente Universitetet i Holland:

“Der er intet galt i at tjene penge på at sælge fødevarer, men når vandforbruget bag produktionen ikke er bæredygtigt, risikerer man at skabe kortsigtet profit med meget langsigtede konsekvenser.”

I gennemsnit går der ca. 283 liter tilført vand til at producere et kg. avocadoer – her udregnet som mængde af grundvand og fersk overfladevand, som skal tilføres, for eksempel som kunstvanding, for at dyrke en afgrøde. Det kræver omtrent 70 liter tilført vand at dyrke én avocado. Kilder: Water Footprint Network og WHO

Verdens vandsluger

Hvem bruger mest vand i verden?
Landbruget er på globalt plan den største vandsluger. Landbruget står for hele 70 procent af den globale vandudvinding. Kilde: FN’s fødevare- og landbrugsorganisations database AQUASTAT

Avocado og Chiles økonomi

Hvad har det med hinanden at gøre
Avocado er en af Chiles vigtigste eksportvarer. Europa er den største køber af avocadoer fra Chile. Eksporten af avocadoer fra Chile steget fra godt 16.000 ton til over 147.000 ton fra 1996 til 2016. Det er en vækst på 900 procent. Kilder: FN’s Handelsbase Comtrade

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down