Rexholm – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Thu, 13 Dec 2018 14:38:58 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Rexholm – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Dansk tøjfirma overvejer aftale om bedre sikkerhed efter dødsulykke https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/ https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/#respond Thu, 06 Jul 2017 20:29:30 +0000 http://danwatch.dk/?p=11 Onsdag skrev Danwatch, at en trykkedel på den tøjfabrik, hvor det danske tøjfirma Rexholm har fået produceret tøj i 15 år, eksploderede i Bangladeshs hovedstad Dhaka og dræbte omtrent 13 mennesker mandag.

Rexholm melder nu, at de forventer at gøre mere for arbejdernes sikkerhed.

Tøjindustrien og fagforeninger i Bangladesh har siden 2013 indgået en koalition, og forsøgt at stramme op på sikkerheden. Det skete på baggrund af den værste ulykke i tøjindustrien nogensinde, hvor omtrent 1.100 mennesker døde, da en tøjfabrik braste sammen på Rana Plaza i Bangladesh.

Jeg synes, det er under al kritik, at Rexholm nu fire år efter Rana Plaza endnu ikke har meldt sig ind i Bangladesh Accord.

Bent Gerht, program koordinator hos Workers Rights Consortium

Aftalen Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh der blev indgået mellem mange store tøjfirmaer og fagforeningerne har skabt mere åbenhed om fabrikkerne og forpligtet virksomhederne til erstatning til ofre og efterladte. Men Rexholm valgte ikke at skrive under på aftalen. Indtil nu øjensynligt.

Hvilke danske brands er med i akkorden?

  • Bestseller
  • Coop Danmark
  • Dansk Supermarked Group
  • DK Company
  • FIPO Group
  • IC Group
  • PWT Brands

Hvilke danske brands er med i akkorden?

  • Bestseller
  • Coop Danmark
  • Dansk Supermarked Group
  • DK Company
  • FIPO Group
  • IC Group
  • PWT Brands

“Vores vinkel er, at Accorden gør et godt og relevant stykke arbejde – men vi kom ikke med fra starten og valgte at koncentrere os om andre tiltag – herunder BSCI og EU Blomsten.  Afslutningsvis vil jeg dog sige at med den effekt Accorden har og med det seneste nyhedsbrev om en ny 3 årig aftale mod 2020 – så vil jeg forvente vi er med fra 2018,” skriver Rexholms managing director Thomas Husted i en mail til Danwatch.

Organisationen Workers Rights Consortium, der monitorerer tøjfabrikker, som producerer tøj til amerikanske og canadiske universiteter, kritiserer Rexholm for kun at være med på sidelinjen.

“Jeg synes, det er under al kritik, at Rexholm nu fire år efter Rana Plaza endnu ikke har meldt sig ind i Bangladesh Accord, selvom de jo for to år siden tydeligt gjorde folk opmærksomme på værdien af Accord. Ikke at melde sig ind svarer jo til at snylte på de andre mærker,” siger Bent Gerht, program koordinator hos Workers Rights Consortium.

Fabrikken Multifabs, hvor eksplosionen skete, har andre internationale kunder, som er med i aftalen, og derfor var fabrikken også inspiceret – og godkendt – af auditører fra BSCI i maj 2016.

Trykkedler ikke med i inspektionsrapport

Danwatch har læst inspektionsrapporten fra maj 2016 og vist den til ekspert i arbejdsmiljø, overlæge på Bispebjerg Hospital Jane Frølund Thomsen. Hun siger, at rapporten overordnet set “vældig positiv” og at “hvis der ikke er problemer med auditørerne så fremtræder forholdene generelt gode.”

Men trykkedlerne, som forårsagede eksplosionen, stod ikke nævnt nogen steder i rapporten, og det er ifølge Jane Frølund Thomsen en mangel.

“Hvis man skal tale om mangler, så er det, at man ikke har auditeret på trykkedler, som er en kendt årsag til ulykker. Af samme grund har vi i Danmark en arbejdstilsyns bekendtgørelse om trykkedler og andet udstyr der opererer under tryk, hvor der er regler for opstilling og periodisk kontrol med mere”, oplyser hun.

Ifølge BSCI ligger ansvaret for trykkedlerne imidlertid hos de Bangladiske myndigheder og ikke hos inspektørerne fra koalitionen, hvilket kan være årsagen til, at de ikke indgår i rapporten.

Ifølge myndighederne er trykkedlerne på Multifabs fabrikken blevet inspiceret for et år siden, oplyser BSCI. Der var planlagt en ny inspektion af kedlerne i næste måned. Der er dog ingen meldinger om, hvad konklusionerne var om kedlens tilstand.

]]>
https://danwatch.dk/dansk-toejfirma-overvejer-aftale-om-bedre-sikkerhed-efter-doedsulykke/feed/ 0
Dansk tøjmærke producerer på eksploderet tøjfabrik i Bangladesh – mindst 13 døde https://danwatch.dk/dansk-toejmaerke-producerer-paa-eksploderet-toejfabrik-i-bangladesh-mindst-13-doede/ https://danwatch.dk/dansk-toejmaerke-producerer-paa-eksploderet-toejfabrik-i-bangladesh-mindst-13-doede/#respond Wed, 05 Jul 2017 20:54:10 +0000 http://danwatch.dk/?p=4642 En dødsulykke skete mandag på en fabrik, som er tæt samarbejdspartner med det danske tøjfirma Rexholm A/S, som også går under navnet ID Identity. 13 personer er dræbt og 50 personer er sårede. Mange af dem er i kritisk tilstand, beretter udenlandske medier.

I 15 år har Rexholm fået syet tøj på fabrikken Multifabs ltd. Thomas Husted, som er managing director i firmaet, skriver til Danwatch, at “det er en trist situation – og vi prøver på nuværende tidspunkt at danne os et overblik.”

Læs også: Mode og Massebesvimelser

Ulykken skete ifølge Rexholm, da en trykbeholder i farveriet eksploderede under klargøring til produktionsopstart mandag aften. Eksplosionen fik et tag og vægge til at styrte sammen i den seks-etagers høje bygning, skriver Al Jazeera.

Fabrikken er nu afspærret og en officiel undersøgelse er i gang. Blandt de dræbte er både personer, som arbejder på fabrikken men også forbipasserende uden for fabrikken og flere personer er savnede, skriver nyhedsbureauet AP.

Eksplosion på fabrikken Multifabs i Bangladesh har dræbt mindst 13 personer. Her ses skaderne fra eksplosionen. Photo: IndustryAll.

Rexholm vil kræve indsigt

Danwatch har spurgt Thomas Husted fra Rexholm, hvordan ulykken kunne ske.

“Det har jeg desværre ikke de rette forudsætninger til at udtale mig om – men vi vil efterfølgende kræve indsigt i vedligehold og service intervaller er overholdt.”

Hvad gør I nu for det ikke sker igen?

“Som nævnt ovenfor så kræver vi vished omkring vedligehold og service intervallerne på sådanne maskiner er overholdt,” skriver Thomas Husted i en mail til Danwatch.

Hvad vil I gøre for de sårede og de efterladte?

“I første omgang har vi sat vores lokale kollegaer til at få overblik og konkret viden om hvem der er omkommet og hvem de efterlader. Derefter vil vi påtage os det moralske ansvar vi kan og tage initiativ til at hjælpe de efterladte videre med en økonomisk håndsrækning – sammen med fabrikken og øvrige kunder.”

Rexholm havde i 2016 en nettoomsætning på 354 millioner kroner. Tøjfirmaet er større end Samsøe Samsøe, JBS undertøj og Ole Lynggard ifølge Finans.dk. Firmaet sælger profil-, firma- og reklamebeklædning, og forhandles ikke i detailhandlen.

I 2013 kollapsede den ni-etagers store fabriksbygning på Rana Plaza i Bangladesh og dræbte mindst 1.135 tekstilarbejdere. Det er den hidtil største ulykke i tekstilindustriens historie.

Vi opdaterer historien løbende.

]]>
https://danwatch.dk/dansk-toejmaerke-producerer-paa-eksploderet-toejfabrik-i-bangladesh-mindst-13-doede/feed/ 0