Vans – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Thu, 13 Dec 2018 14:38:58 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Vans – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Sådan dokumenterede vi massebesvimelser i dansk mode https://danwatch.dk/undersoegelse/saadan-dokumenterede-vi-massebesvimelser-dansk-mode/ Sun, 25 Jun 2017 15:29:11 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8461

Sådan dokumenterede vi massebesvimelser i dansk mode

Sådan dokumenterede vi masse-besvimelser i dansk mode

Gennem seks måneders research og interviews i både Danmark og Cambodja kom vi lidt tættere på at finde ud af, hvorfor syersker besvimer i massevis, imens de syr vores tøj. Og hvem der egentlig har ansvaret.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Gennem seks måneders research og interviews i både Danmark og Cambodja kom vi lidt tættere på at finde ud af, hvorfor syersker besvimer i massevis, imens de syr vores tøj. Og hvem der egentlig har ansvaret.
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Hvad er PWT Group?

PWT Group producerer mærkerne Lindbergh, Bison, Junk deLuxe, Wagner, Tøjeksperten, Jacks Sports Wear og Shine Original.

Under en feltrejse til Cambodja i sommeren 2015 fandt vi ud af, at syersker rent faktisk  besvimer – ofte i hundredvis – på landets tekstilfabrikker.

Derfor begyndete vi i starten af 2017 at undersøge, hvor meget af tøjet på hylderne i danske modebutikker, der egentlig er “made in Cambodia”? Og hvordan det går med syerskerne, der syr vores tøj?

I februar lavede vi en rundspørge blandt 10 af de største danske tøj-virksomheder målt på omsætning. Her fandt vi tre virksomheder, der vil oplyse, at de får produceret deres tøj i Cambodja. Bestseller, H&M og PWT Group.

H&M har offentliggjort navne på deres fabrikker i alle lande, og de kan findes på deres hjemmeside. Bestseller og PWT Group har lukkede leverandørlister og vil heller ikke oplyse i vores rundspørge, hvem der producerer tøj for dem i Cambodja.

Bestseller vil dog godt oplyse, at de bruger “50-60 fabrikker” i Cambodja, hvilket de senere ændrer til “40 fabrikker”. PWT Group siger, at de har “0-25 procent” af deres produktion i Cambodja.

Hvem ved, hvor tøj-virksomheder producerer vores tøj?

Hvis virksomhederne ikke vil oplyse, hvem der syr vores tøj, må vi jo selv finde ud af det. Første skridt er at finde ud af, hvem der også ved det?

Det gør shipping-virksomhederne, fordi stort set alle eksportvarer forlader Cambodja med skib. 

Så vi spørger dem. Logistikpapirer fra databasen ImportGenius viser, at Bestseller har udskibet t-shirts fra Cambodja i juli 2016 fra to fabrikker: Magacorp og en anden fabrik, hvis navn vi holder hemmeligt for at beskytte de arbejdere, som vi senere har fået i tale derfra.

Gennem lokale fagforeninger får vi labels ud fra fabrikkerne, der bekræfter, at Bestseller faktisk producerer på fabrikken. Bestsellers leverandører vender vi tilbage til.

Vi er nemlig også interesserede i problemets omfang. Gennem den nationale sundhedsforsikring i Cambodja, National Social Security Fond (NSSF), finder vi en rapport over fabrikker, hvor masse-besvimelser er forekommet i 2016. Det hele er skrevet på khmer, så der skal en god del Google Translate til. Derefter henter vi åbne leverandørlister fra de største internationale brands; Puma, Nike, Asics samt VF, der bl.a. producerer North Face og Vans.

Vi krydstjekker leverandørlister fra en meget lang række internationale brands med logistik-dokumenter og NSSF-rapporten for at få en ide om problemets omfang. Men NSSF rapporten dækker kun 2016,  så vi begynder at samarbejde med lokale ngo’er og fagforeninger i Cambodja.

Har de hørt om massebesvimelser i 2017? Det har de. Også hos Bestseller-leverandøren. Den 24. februar besvimede mindst 43 arbejdere. 

Med navnene på fabrikker, hvor der forekommer masse-besvimelser og de brands, der producerer der har vi nu et overblik: Faktisk har der været flere end 600 masse-besvimelser i løbet af seks måneder fordelt på fem fabrikker, hvor Puma, Nike, Asics, Bestseller og Vans/North Face producenten VF har lavet tøj og sko.

Så beslutter vi at tage til Cambodja.

 

Alle interviews er båndede, både fordi de skal bruges til radio, men også fordi al dokumentation skal kunne findes frem igen.
Vi interviewer og filmer syerskerne i deres hjem - hver for sig, så vi er sikre på, at deres fortællinger ikke smitter hinanden.

I Cambodja

Før vi tager til Cambodja i maj, kontakter vi den britiske avis the Guardian, og bliver hurtigt enige om at samarbejde om historien. Det her er ikke en specifik dansk historie, så den skal have en bred dækning

Før feltrejsen laver vi risikovurderinger for både os selv og vores kilder. Cambodja er ikke et farligt land, men tekstilindustrien er en magtfuld faktor i et land, hvor tøj og sko i 2016 udgjorde 80 procent af vareeksporten. Så vores kritiske undersøgelse kan få konsekvenser for de arbejdere, som vi gerne vil interviewe om deres besvimelser. Derfor beslutter vi at anonymisere fabrikkerne, som de arbejder på og ændre arbejdernes navne.

Syerskerne er de vigtigste kilder, men vi er også interesserede i at tale med de læger, der behandler dem, ngo’er, der arbejder i landet, samt industriens interesseorganisation, GMAC. Så det gør vi.

Tilbage i Danmark forholder vi diverse internationale og danske eksperter vores data og interviews.

Spørgsmålet er så, om masse-besvimelser kun forekommer i Cambodja? Nej, det gør de ikke. De har været set i Malaysia og sågar også i England, og altid på fabrikker, hvor arbejderne har været under – umenneskeligt – pres.

Konfrontationen

Tusindvis af papir med data, videnskabelige rapporter, interviews og ligeså mange fotos og videooptagelser skal koges ned til en undersøgelse, der forklarer, hvad fænomenet masse-besvimelser går ud på, hvorfor de opstår, og hvem der har ansvaret?

Tilbage fra Cambodja tager vi kontakt til de tøjmærker, som vi har undersøgt. Har de gjort noget for at undersøge grunde til masse-besvimelserne på fabrikkerne? Har de krævet, at der bliver tændt for køleinstallationer, adgang til vand og måske en pause, så syersker kan undgå livsfarligt hedeslag? Svarene er: I varierende grad.

Alle brands erkender, at det er uheldigt, at masse-besvimelser forekommer hos deres leverandører. Ingen af dem ønsker at skifte leverandører, men vil hellere blive og stille krav om, at arbejdsmiljøet skal forbedres.

]]>
”Jeg er ligeglad med, hvad de kalder mig, jeg kan ikke undvære mit arbejde” https://danwatch.dk/undersoegelse/jeg-ligeglad-kalder-mig-jeg-kan-ikke-undvaere-mit-arbejde/ Sun, 25 Jun 2017 15:25:13 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8458

Thida, 28 år, syerske på Bestseller-fabrik:

”Jeg er ligeglad med, hvad de kalder mig, jeg kan ikke undvære mit arbejde”

”Jeg er ligeglad med, hvad de kalder mig, jeg kan ikke undvære mit arbejde”

Thida er 28 år, mor til to børn og gift med børnenes far, som hun kun ser to gange om måneden. Hun kvalitetssikrer tøj på en tekstilfabrik af den ene grund, at hendes familie faktisk ikke kan overleve uden hendes job. Vi fik lov til at overnatte hos Thida og hendes familie.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Thida er 28 år, mor til to børn og gift med børnenes far, som hun kun ser to gange om måneden. Hun kvalitetssikrer tøj på en tekstilfabrik af den ene grund, at hendes familie faktisk ikke kan overleve uden hendes job. Vi fik lov til at overnatte hos Thida og hendes familie.
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Fabrikken, som Thida arbejder på, producerer tøj til danske Bestseller, bekræfter virksomheden.

Klokken 16.00

Udefra er idyllen slående. Træhuset på pæle troner alene på irgrønne rismarker, hvor køerne græsser roligt. Eftermiddagsheden trykker, og frøer og cikader varmer langsomt op til, at solen går ned om to timer.

Hendes mand tager imod. Boureys hår er vandkæmmet, og håndtrykket er beslutsomt. Han taler kun khmer, men hans udstrakte hånd tilbyder en siddeplads ved det lange træbord midt i rummet, hvor familien spiser og opholder sig sammen. Han finder vandflasker frem og kalder på sine børn.

9-årige pige Rany og hendes 8-årige bror Ranuth er generte. Blikket er fæstnet til bordpladen, og der kommer kun enstavelsesord tilbage.

Klokken 17.10

En skikkelse på stien op mod det lille træhus bliver tydeligere. Skridtene er lidt tunge, hun smiler, da hun kommer op til huset, lidt distræt kører hun fingrene gennem sin datters hår. Det er nu 12 timer siden, at 28-årige Thida forlod datteren og resten af familien for at tage på arbejde.

“Ja, jeg savner dem altid. Fordi jeg altid er på arbejde, og jeg kommer først hjem, når de sover. De bliver lagt i seng af deres bedstemor”, siger hun.

Bedstemor og bedstefar bor i huset bag ved familiens hus. De har opfostret Thida og hendes søster, og nu har forældrene brug for, at børnene betaler tilbage, som man gør i Cambodja.

“Hvis jeg havde tid til at være hos mine børn, så kunne jeg følge dem i skole og sørge for ordentlig mad til dem”.

Rany og Ranuth er hinandens bedste venner. Det bliver man, når man tilbringer hver eneste dag sammen, ofte alene, og skal klare alting selv, fordi Thida forlader børnene klokken fem om morgenen, og far kører tuk-tuk i Phnom Penh.

Bourey kommer kun hjem til familien i én nat hver 14. dag. Når han arbejder i Phnom Penh, sover han i sin tuk-tuk. Imens han er hjemme, leger børnene konstant i tuk-tuk’en.

Selvfølgelig har 8-årige Ranuth mange gange prøvet at mangle sine forældre, siger han. Men han vil ikke fortælle til hvad.

Klokken 17.23

Hun sidder ikke ned, før hendes hænder per automatik tænder op i bålet, finder ris frem og blander lime, salt og peber til marineret kylling, æg og basilikum. Et festmåltid, fordi der er gæster, som har taget en del af maden  med. Det er langt fra, hvad familien plejer at spise, fortæller Thida.

“Jeg har så få penge, så jeg bruger meget lidt på mad. Jeg køber kun lidt svinekød og fisk, jeg ville ønske, jeg kunne købe oksekød”.

Thida tjener omkring 200 dollars om måneden, hvis hun overarbejder hver uge. Det betyder 10 timers arbejde hver dag undtagen søndag, hvor hun som regel holder fri. Hvis der er ekstra kollektioner, så bliver fridagen inddraget.

Klokken 19.50

Alle sidder samlet omkring bordet, bedstemor sidder på bordet, og alle deler alt. Børnene får mad først, så Bourey, og så Thida. Cirka en håndfuld ris, lidt kylling og et par skiver agurk.

Efter maden taler vi videre. Om drømme.
“Jeg ville ønske at jeg kunne tjene flere penge på at sælge grøntsager eller kød, lave min egen forretning, så jeg havde tid til at tage mig af mine børn, for jeg vil helst ikke arbejde på en fabrik, men jeg har ikke andre muligheder”.

Thidas indtægt skal dække hele familiens udgifter. Hun har lånt penge til at bygge sine forældres hus og til at købe en tuk-tuk til sin mand, så han også har et arbejde. Lånene koster hende 1,5-2 procent i rente om måneden. Det svarer til 19-26 procents rente om året, hvilket ikke er højt for cambodjanske standarder, men temmelig uoverskueligt at betale tilbage.

Thidas mor sidder i baggrunden og lytter. Så bryder hun ind.
“Sig nu sandheden, du har ikke penge nok til at betale for familien hele måneden, så du får penge fra din søster, som du så skal betale tilbage. Og så har du ingen penge at betale tilbage med – og derfor får du ikke mad nok at spise, og derfor bliver du svag”.

Thida skjuler et forlegent smil.
“Jeg dropper ikke måltider. Men mine måltider bliver mindre, for jeg har ikke penge nok, for jeg vil kunne købe mad til mine børn, som de kan få med i skole”.

Klokken 20.35

Bourey finder sivmåtter, hovedpuder og myggenet frem og reder op i husets eneste rum. Rany og Ranuth ligger tæt, ansigt til ansigt, de nøgne børneben er viklet ind i hinanden.

Vi andre ligger rundt om fordelt under myggenet og falder i søvn til insisterende lyde fra frøer og cikader og  hinandens åndedræt.

Klokken 3.50

Nærmest som aftalt galer hanen, og Thida bevæger sig lydløst ud under myggenettet og ned ad den stejle stige. Hun lukker hønsene ud, fodrer køerne og koger ris i den mørke morgen, før hun selv går i bad og gør sig klar til at gå et par kilometer op mod hovedvejen.

Her skal hun hentes af en lastbil, der samler syerskere op og kører dem rundt til tekstilfabrikkerne.

Klokken 4.45

Hun pakker sin morgenmad. Lidt ris og æg fra i går aftes som hun spiser, før hun møder på arbejde kl. 6.40. Derudover er der frokost kl 11-12.00, og så har hun ikke flere pauser, før hun får fri kl 18.00.

“Jeg køber min mad foran fabrikken, som regel vandet suppe, for hvis jeg spiser ris og lidt tørret kød, så bliver jeg for træt. Normalt er jeg sulten igen kl 16, for jeg spiser kun lidt ris. Og så har jeg ingen energi. De tillader ikke, at vi går ud for at spise, kun i spisepausen”.

Det hårdeste ved arbejdet på fabrikken, der blandt andet producerer tøj til Bestseller, er heden på fabrikken, der ikke er ordentligt afkølet – og de høje produktionsmål, fortæller hun.

“Jeg føler mig tit svimmel og har hovedpine, fordi mit arbejde er meget hårdt, de sætter kvoter for os, som vi skal nå”.

Thidas kvote er 4000 kjoler eller jeans, som hun skal kvalitetssikre hver dag. Uanset om hun er der otte eller ti timer.

“På otte timer skal jeg også nå 4000 kjoler eller jeans, og hvis jeg ikke når det, skal jeg overarbejde i to timer. Hvis jeg stadig ikke når min kvote, bliver der seriøse beskyldninger. De siger, at jeg er uansvarlig. De bruger stærke ord, og de truer med, at jeg bliver fyret. Jeg bliver meget påvirket af at blive beskyldt for at være ligeglad og truet med fyring. Jeg bliver utrolig ulykkelig, men jeg kan ikke få et andet job, så jeg er nødt til at finde mig i det”.

Klokken 5.05

Mørket opsluger Thidas silhuet, da hun forsvinder ud i morgenmørket. Hun bliver fulgt af børnenes søvndrukne blikke, de er lige vågnet, og lidt endnu kan de sidde på trappen foran huset, før de skal i gang med at blive vasket, få tøj på og i skole.

I dag er børnenes far her, men det er han ikke langt de fleste morgener, hvor børnene selv tager tøj på, spiser ris og går 5-6 kilometer til skole.

Når de kommer hjem, skal børnene fodre køer og høns og vaske op, før Thida vender hjem igen kl 19.30 på de dage, hvor hun har overarbejde. Det har hun langt de fleste dage.

Bent Gehrt, Workers Rights Consortium:

“Vi kan jo se medierapporter nærmest ugentligt om lastbiler der er væltet og arbejdere, der dør. Så der er i hvert fald omkring 100 arbejdere hvert år som dør på vej til eller på vej hjem fra arbejde”.

Klokken 5.32

Det tager halvanden time for Thida at komme på arbejde på ladet af lastbilen. Da hun stiger på, er der allerede 44 syersker på ladet. Inden længe er den fyldt helt op.

Lastbilerne er livsfarlige, men det er den eneste mulighed for Cambodjas begyndende arbejderklasse at komme ind til fabrikkerne på, hvis de vælger at leve sammen med deres familier i landsbyerne. De er ikke ludfattige, men de tjener endnu ikke nok til at køre scootere eller bil, og der findes endnu ikke rigtig offentlig transport i områderne uden for Phnom Penh.

Turen bag på lastbilen er udmattende. Alle skal stå op, helt tæt, i al slags vejr. Når hun endelig når frem, er energien allerede brugt.

“Jeg er altid sulten og udmattet, men det er ligegyldigt, hvor sulten jeg er. Jeg spiser, så jeg har energi nok til at arbejde på fabrikken, og jeg bruger mine følelser for børnene til at skabe energi til mit arbejde. Alt, hvad jeg gør og har gjort, er for mine børn og min familie”.

]]>
Mød kvinderne, der syr vores tøj https://danwatch.dk/undersoegelse/moed-kvinderne-syr-vores-toej/ Sun, 25 Jun 2017 15:19:12 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8453

Mød kvinderne, der syr vores tøj

Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 tekstilfabrikker i Cambodja, et alarmerende højt tal, der endda er faldet fra året før, hvor mindst 1806 syersker besvimede på 32 fabrikker. Eksperter taler om “umenneskelige og slavelignende” arbejdsvilkår, hvor høje produktionsmål i op til 37 graders varme og begrænset adgang til vand og mad medvirker til kollaps.
Men hvad siger kvinderne der syr vores tøj, egentlig selv om grunden til, at de besvimer?
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.
”Jeg var i gang med at kvalitetssikre tøjet. Så begyndte jeg også at løbe væk fra ilden, og pludselig kollapsede jeg, fordi jeg var så udmattet af at løbe rundt. Jeg var komplet bevidstløs, og da jeg vågnede op igen, var jeg på klinikken. Jeg var så bange og chokeret”.
Tomiko, 18 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg er svimmel og har hovedpine næsten hver eneste dag. Jeg besvimede for to år siden i 2015. Jeg tror, at massebesvimelserne sker, fordi de løber rundt imellem hinanden, og de er i panik, så måske er panik den største grund til besvimelserne. Jeg har lagt mærke til, at størstedelen fortsætter med at arbejde uden at besvime, selvom de også har det dårligt”.
Bopha, 30 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg har prøvet at besvime to gange. Første gang for et par år siden på en anden fabrik, og anden gang på den her fabrik. Første gang var på grund af en kemisk lugt i tøjet, der lugtede så slemt, at nogle blev syge af det, og andre fik hovedpine. Jeg besvimede. Denne gang var der en brand. Jeg var så bange. Alle forsøgte at løbe ud, men vi blev tvunget ind igen, og nogle af syerskerne blev så bange, at de ikke kunne arbejde, de kunne kun græde. Alle græd”.
Sohtia, 32 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg har ikke oplevet ulykker, jeg er bare udmattet og træt. I arbejdstiden er jeg meget sulten, men jeg kan ikke gå ud og købe mad. De tillader ikke, at vi går ud for at spise, kun i spisepausen. Jeg tror, at det handler om for lidt søvn, at jeg er så udmattet. Når jeg går til lægen får jeg at vide, at jeg har et svagt hjerte, og jeg har svært ved at trække vejret rigtigt. Jeg bliver ikke behandlet for det, jeg føler mig bare dårligt tilpas, utilpas i hjertet, fordi jeg ikke kan trække vejret ordentligt”.
Thida, 28 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg lægger ærmer op på t-shirts med en gul tiger eller løve (puma). De bad mig sy 70 stykker i timen, men ugen før besvimelserne steg målet til 90 stykker i timen. Hvis jeg når det mål, så stiger målet igen. Jeg er udmattet hele tiden. Mine ben gør ondt, de er ømme, Og jeg er svedig hele tiden og føler mig udtørret på grund af heden”.
Putrea, 24 år
Arbejder på en North Face og Vans fabrik
“Jeg får tit hovedpine og bliver svimmel - en gang om ugen - fordi det er så varmt på fabrikken. Det er jo en mindre ting, så jeg går ikke til lægen. Jeg tager bare lidt medicin (Panodil), fordi det hjælper mod hovedpine og det får min temperatur ned. Jeg ved ikke, hvorfor syerskerne besvimer, men det sker tit. For nyligt besvimede en syerske, da hun mødte ind på arbejde, og en anden besvimede kl. fire om eftermiddagen. Efter den sidste massebesvimelse besluttede fabrikken at rense kølesystemet, som ellers ikke har virket”.
Leakena, 27 år
Arbejder på en North Face og Vans fabrik
“Jeg hørte eksplosionen og lige efter lød alarmen, og så gik syerskerne i panik, fordi der normalt er en advarsels-alarm inden. Først ville de ikke lade syerskerne komme ud, men portene var låst, så mange af syerskerne kunne ikke komme hurtigt nok ud. Der kom flere og flere syersker, og til sidst kunne de ikke stoppe dem. Så begyndte de at lukke dem ud. Men syerskerne var begyndt at besvime. Næste morgen kl. 8 var arbejderne stadig bange. Og særligt dem, der står op hele dagen og kvalitetssikrer tøj, var meget svage og trætte efter besvimelserne dagen før. Pludselig kollapser syersken ved siden af mig, og så kollapser endnu én tæt på mig. Portene var stadig låst, men syerskerne besluttede at låse dem op selv. Jeg tror 30 arbejdere besvimede dagen efter. På tredjedagen var jeg i panik. Jeg ville gå til lægen på fabrikken, men mine ben kunne ikke bære mig. Jeg havde ingen grund til at være i panik. Og så kollapsede jeg”.
Samnang, 28 år
Arbejder på en North Face og Vans fabrik
“Jeg er sulten hele tiden. Og meget træt. Tidligere var der lavere produktionsmål, omkring otte stykker tøj i timen. I dag er produktionsmålet steget til 24 stykker tøj i timen, så jeg skal lave 240 stykker tøj om dagen. Det er ikke afhængig af højsæson. Målene falder ikke igen, og hvis vi ikke når dem, så kommer vi i problemer. Vi bliver kaldt op på den kinesiske managers kontor og spurgt, hvorfor vi ikke når vores mål. “Hvis du ikke er villig til at arbejde, skal du hellere gå hjem”, siger han. Uden løn.
Sophea Norn, 28 år
Arbejder på en Asics fabrik
“Den dag det skete, hørte vi først alarmen, og da vi kiggede ud af vinduet, så vi flokke af arbejdere, der løb ud af fabrikken. Så mange var i panik. Jeg kiggede ned gennem afdelingen, men vi kunne ikke se en åben nødudgang, hvor vi kunne slippe ud. Døren var låst. Så jeg hoppede ud af vinduet. Jeg slog min ankel, da jeg landede, og da jeg ser mig omkring, begynder arbejdere at kollapse og besvime, og omkring dem bliver andre arbejdere svagere og svagere. Jeg besvimede ikke, men jeg var tæt på. Jeg var panikslagen, og jeg var udmattet, og jeg havde ikke energi til at gå, fordi min ankel gjorde ondt, så en anden arbejder måtte bære mig. Lidt senere blev hun sendt på hospitalet, fordi hun også blev udmattet og fik det dårligt”.
Ponlok, 30 år
Ponlok arbejder på en Nike-fabrik, men hun ønsker at være anonym, fordi hun frygter for sit job.
]]>
Så vigtigt er dit tøj for Cambodjas økonomi https://danwatch.dk/undersoegelse/saa-vigtigt-dit-toej-cambodjas-oekonomi/ Sun, 25 Jun 2017 14:40:56 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8425

Så vigtigt er dit tøj for Cambodjas økonomi

Forstå sammenhængen mellem dit tøj og Cambodjas økonomi på 2 minutter.

Så vigtigt er dit tøj for Cambodjas økonomi

Forstå sammenhængen mellem dit tøj og Cambodjas økonomi på 2 minutter.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

1.

Tøj og sko er Cambodjas absolut vigtigste industri

I 2016 udgjorde tekstil og sko 80 procent af Cambodjas vareeksport, hvilket svarer til omkring fem milliarder dollars. De største aftagere er EU og USA. I EU er England den største aftager af sko og tøj fra Cambodja, men det kan kan næppe undgå at blive påvirket af englændernes ja til Brexit.

2.

Hvordan blev tekstilindustrien så vigtig?

I 1995 arbejdede cirka 18.000 cambodjanere på landets 20 tekstilfabrikker, i 2016 var tallet omkring 700.000 arbejdere. Mellem 85-90 procent af dem er kvinder. Investorer fra Hong Kong, Taiwan, Malaysia og Singapore rykkede ind og lejede bygninger, hvori de startede fabrikker. I 2007 var mere end 90 procent af Camodjas tekstilfabrikker ejet af udlændinge, mens et estimat fra 2013 lyder på 85 procent.

3.

EU er Cambodjas vigtigste marked

EU importerede næsten halvdelen – 45 procent – af Cambodjas eksporterede tøj og sko i første halvdel af 2016. EU er i stigende grad blevet et vigtigere marked for Cambodja over de seneste år. Hvor Cambodia eksporterede tøj og sko til EU for lige over 3,5 milliarder kroner i 2005, var tallet i 2015 på mere end 22 milliarder.

4.

EU giver handelsfordele til Cambodja

Alt Undtagen Våben” er navnet på en af EU’s eksportaftaler, som giver 49 meget fattige lande handelsfordele – f.eks . told- og kvotefri adgang til EU for alle produkter undtagen våben. Cambodja er et af de lande.

5.

Men …

I juli 2016 foretog Verdensbanken en vurdering af Cambodjas økonomi, der opgraderede landets status fra lavindkomstland til lavere mellemindkomstland. Det har vakt bekymring i Cambodja, for adopterer FN samme status, vil landet miste dets handelsfordele gennem “Alt Undtagen Våben”-aftalen. På grund af den vedtagne overgangsperiode og opgørelsesmetode vil det imidlertid tidligst kunne ske om ni år.

6.

Danmark importerede i 2015 …

Tøj fra Cambodja for over 276 millioner kroner. Dansk import af tøj fra Cambodia har været i voldsom stigning over de seneste år og er på bare ét år steget med 100 millioner kroner fra knap 177 millioner i 2014. I 2010 importerede vi for knap 80 millioner..

7.

Nye modesæsoner lægger pres på syersker

Den hurtigere omskiftelige mode har betydning for, hvor mange der er ansat i Cambodias tekstilindustri, og hvilke forhold de arbejder under. Fabrikkerne planlagde tidligere efter sæsonbestemte kollektioner, men med ‘fast fashions’ konstante efterspørgsel efter nye produkter, kan fabrikkerne ofte være nødt til pludseligt at kalde en stor mængde arbejdere ind. De kort varslede og tidspressede ordrer betyder, at flere arbejdere ansættes på korttidskontrakter, og at arbejderne presses til at producere mere og arbejde mere overtid.

8.

H&M, Bestseller og PWT producerer tøj i Cambodja

Hundredvis af verdenskendte brands som Nike, Adidas og GAP får produceret tøj og sko i Cambodia, lige såvel som H&M, Bestseller og PWT, der er blandt Danmarks 10 største modebrands målt på omsætning. Bestseller meddeler til Danwatch, at de har knap 50 leverandører i Cambodja, men de vil ikke oplyse hvilke. H&M har åbne leverandørlister, der viser, at de har omkring 40-50 leverandører i Cambodja.

]]>
Hvorfor besvimer Cambodjas syersker i massevis? https://danwatch.dk/undersoegelse/hvorfor-besvimer-cambodjas-syersker-massevis/ Sun, 25 Jun 2017 13:33:46 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8418

Hvorfor besvimer Cambodjas syersker i massevis?

Når Cambodjas tekstilarbejdere hvert år besvimer i hundredvis, er der ikke alene tale om underernæring og overarbejde, men også en kollektiv angst, der har rødder tilbage til Pol Pot og de Røde Khmers blodsudgydelser, fortæller eksperter. Og så er fænomenet masse-besvimelser langt fra nyt.

Hvorfor besvimer Cambodjas syersker i massevis?

Når Cambodjas tekstilarbejdere hvert år besvimer i hundredvis, er der ikke alene tale om underernæring og overarbejde, men også en kollektiv angst, der har rødder tilbage til Pol Pot og de Røde Khmers blodsudgydelser, fortæller eksperter. Og så er fænomenet masse-besvimelser langt fra nyt.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Massebesvimelser har været kædet sammen med underernæring, overarbejde, kemikalier - og så et kollektivt traume, der stammer fra Khmer Rouge tidens bestialske drab på befolkningen og udløses af angst-episoder.

"Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis2.
Sophia Noren
28-årig syerske

Jeg tror, at masse-besvimelser handler om menneskers følelser og overbevisninger”, siger Sophia Noren.

Den 28-årige syerske er også fagforeningsrepræsentant på en fabrik, hvor hun producerer Asics-sko hver dag. I november besvimede omtrent 140 syersker cirka samtidig, og de efterfølgende 10 dage besvimede henholdsvis 70 og 150 syersker.

“Kort før den første syerske besvimede, råbte hun meget højt, og det gjorde de andre syersker bange. De troede, at hun var blevet besat af en ond ånd eller et spøgelse”, fortæller Sophia Noren og fortsætter:

“Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis”.

Fabrikken reagerede på massebesvimelserne ved at lukke ned i nogle dage, og tilbyde lægehjælp til alle, der fik det dårligt. Og så fik de en buddhistisk munk til at velsigne fabrikken. Først da holdt besvimelserne op, fortæller Sophia Noren.

Simultan masse-psykose

Kan man virkelig blive så skrækslagen, at man besvimer i flok? Psykiatere og sociologer hævder, at det sagtens kan være tilfældet.

En af dem mener, at der er tale om en ubevidst social protest fra arbejdere. Robert Bartholomew er medicinsk sociolog ved Botany College i New Zealand og har studeret arbejdsmiljø på fabrikker i to årtier.

“De nylige masse-besvimelser på cambodjanske fabrikker, du taler om,  kommer ikke som en overraskelse for mig”, siger han.

“Arbejderne føler sig fanget. De har brug for pengene, og derfor udholder de usikre arbejdsvilkår og lange arbejdstider for en lav løn i et miljø, hvor kvoter kommer før toiletpauser. Hvis de klager, risikerer de at blive fyret”, siger Robert Bartholomew.

“I disse situationer taler sindet, hvor kroppen ikke kan, og det er sådan vi ender med fænomener som masse-besvimelser”, siger han og forklarer begrebet, Mass Psychogenic Illness (MPI), som han har skrevet massevis af akademiske artikler og bøger om.

“Vi taler om et fænomen, der opstår, når en gruppe af mennesker, der har en fælles frygt og fælles overbevisninger, og samtidig deler en fælles rutine eller livsform, hvor de bliver pressede, pludselig bliver trigget psykologisk af en stresset situation”.

Disse sygdomsudbrud kan ses som de svages våben, mener Bartholomew,  en ubevidst måde for arbejdere at udtrykke over for det omkringliggende samfund, at noget er alvorligt galt. På den måde kan et fænomen som massehysteri nogle gange blive et ubevidst forhandlingsværktøj”, siger Robert Bartholomew.

For hver gang der sker en masse-besvimelse holder fabrikken som regel lukket i 2-3 dage for at sikre, at besvimelserne ikke blot fortsætter dagen efter. Dét koster i gennemsnit cirka 100.000 dollars om dagen at lukke en fabrik, oplyser tekstilindustriens brancheforening, Garment Manufacturers Association Cambodia, (GMAC).

Derfor kan masse-besvimelser være et glimrende forhandlingsværktøj. Det underbygges af en ny rapport om emnet, Mass Fainting in Cambodian garment factories, skrevet af professor i transkulturel psykiatri, Maurice Eisenbruch:

“Tilfældene af masse-besvimelser har bidraget til en stigning i lønninger, men arbejdsvilkårene forbliver forkastelige, og der er ingen tegn på, at masse-besvimelserne vil forsvinde uanset hvor mange trænings-programmer, der er sat i verden for at uddanne arbejdere”, konkluderer rapporten.

Vrede ånder gør oprør mod fabrikker

Men hvordan kommer de onde ånder ind i billedet?

Eisenbruch peger dels på cambodjanernes rødder i hindu-buddhismen og dels på landets blodige fortid. For at begynde med det sidste.

Under Pol Pot og Khmer Rouge regimets fire-årige regeringstid i 1970’erne oplevede landet et af det 20. århundredes største massemord.

Knap to millioner mennesker blev dræbt under det kommunistiske styre på grund af sult, henrettelser, mangel på medicinsk behandling og ren udmattelse i arbejdslejre, estimerer ngo’en Cambodia Tribunal Monitor. Khmer Rouge og regeringsstyrkerne lagde millioner af landminer, hvilket har ført til tusindvis af dødsfald og lemlæstede kroppe.

"De her episoder handler mindre om ødelagte kroppe og mere om ødelagte sind. Det handler ikke om arbejderne, men om fabriksejerne. Hvis der ikke sker en forandring i dette undertrykkende system, så vil disse udbrud fortsætte med at ske".
Robert Bartholomew
Sociolog

Jeg tror, at masse-besvimelser handler om menneskers følelser og overbevisninger”, siger Sophia Noren.

Den 28-årige syerske er også fagforeningsrepræsentant på en fabrik, hvor hun producerer Asics-sko hver dag. I november besvimede omtrent 140 syersker cirka samtidig, og de efterfølgende 10 dage besvimede henholdsvis 70 og 150 syersker.

“Kort før den første syerske besvimede, råbte hun meget højt, og det gjorde de andre syersker bange. De troede, at hun var blevet besat af en ond ånd eller et spøgelse”, fortæller Sophia Noren og fortsætter:

“Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis”.

Fabrikken reagerede på massebesvimelserne ved at lukke ned i nogle dage, og tilbyde lægehjælp til alle, der fik det dårligt. Og så fik de en buddhistisk munk til at velsigne fabrikken. Først da holdt besvimelserne op, fortæller Sophia Noren.

 

Rapport: En protest fra magtesløse arbejdere

Fra 2000-2016 har psykiater Maurice Eisenbruch og hans forskerteam observeret massebesvimelser i Cambodjas tekstilfabrikker på video, interviewet tekstilarbejdere efter besvimelserne og analyseret data fra et historisk og kulturelt perspektiv.

Massebesvimelser ser ud til at være en protest fra magtesløse arbejdere, hvis elendige levevilkår blot forværres af deres fabriksarbejde, står der i rapporten, Mass Fainting in Cambodian garment factories.

Nikes leverandør ligger i dag, hvor der engang stod et Bodhi-træ, som Khmer Rouge brugte til henrettelser. I dag hjemsøger onde ånder derfor fabrikken, mener syerskerne.

Tusindvis blev gjort til enker og forældreløse, og dem, der gennemlevede regimet blev traumatiseret af deres erindringer. Folkemordet har efterladt den nulevende generation stort set uden en bedsteforældregeneration. I dag er en ud af tre yngre end 15 år, mens knap én ud af tyve er ældre end 65 år.

Og så til forestillingen om onde ånders oprør mod tekstilfabrikker, der meget hurtigt bliver konkret i Cambodja. I en forstad til Phnom Penh ligger en fabrik, der i dag producerer for bl.a. Nike, men hvor der i en fjern fortid stod et Bodhi-træ, som i dag har en stærk historisk betydning og kædes sammen med nylige tilfælde af masse-besvimelser.

“I 1960’erne blev to kvinder voldtaget og myrdet, og deres lig smidt under  Bodhi træet, præcis hvor fabrikken ligger i dag. De to kvinder blev kendt i regionen som “Old Lady White Old Lady Black”, beskriver Eisenbruchs rapport.

Og knap et årti senere spredtes endnu engang gru og blodsudgydelser på det præcis samme sted. I 1970’erne henrettede Khmer Rouge deres ofre under samme træ. Stedet blev dækket med lig og betragtet som voldsomt hjemsøgt.

Da vietnamesiske arbejdere omkring år 2000 fjernede Bodhi-træet for at lægge fundamentet til fabrikken, vækkede de efter sigende onde ånder til live, fordi jorden ikke blev velsignet af buddhistiske munke først.

Efterfølgende blev fabrikken plaget af masse-besvimelser blandt skrækslagne syersker, der hævdede at se spøgelser på fabrikken.

I februar i år skete det så igen. Omkring 30 arbejdere besvimede på grund af en alarm, fortæller 30-årige Ponlok.

“Da jeg hørte alarmen blev jeg så bange og panikslagen. De andre syersker løb rundt, vi kunne ikke komme ud, fordi døren var låst, så jeg sprang ud af et vindue. Al energi forlod mig, og jeg blev båret af en anden syerske. Udenfor fabrikken begyndte en masse syersker at besvime, omkring 20. En arbejder lige ved siden af mig blev sendt på klinikken og senere blev hun overført til hospitalet”, fortæller Ponlok.

Angst var grunden til, at hun besvimede, siger hun selv. 

“Masse-besvimelser ser ud til at være en ubevidst protest fra magtesløse arbejdere, hvis elendige levevilkår blot forværres af deres fabriksarbejde”, står der i rapporten, Mass Fainting in Cambodian garment factories.

Masse-besvimelser, hvor syersker falder om ved deres symaskiner eller foran fabrikkerne, er kædet sammen med forklaringer om underernæring, lavt blodsukker, hede, overarbejde og høje produktionsmål – og altså også angst, der hænger sammen med et kollektivt traume.

Industrialiseringens mørke skygge

Selvom masse-besvimelser i første omgang lader til at være særligt for tekstilfabrikker i Cambodja, så er fænomenet i et større historisk perspektiv hverken isoleret til Cambodja – eller særlig nyt.

Masse-besvimelser findes ikke kun i Cambodja. Under den tidlige  industrialisering i England besvimede fabriksarbejdere også i massevis eller fik krampagtige anfald.

Og på tekstilfabrikkerne i Malaysia, hvor unge kvinder blev ansat som billig og ihærdig arbejdskraft i 1970’erne, og hvor hverken oprør eller fagforeninger blev tolereret, begyndte kvinderne at reagere kraftigt – stort set samtidig. Kvinderne rystede og skreg eller besvimede i massevis, hvilket kunne lukke produktionen ned i dagevis.

Også dengang kunne andre årelange studier af fænomenet konkludere, at der var tale om en slags spirituel protest mod arbejdsforholdene og at være blevet revet væk fra det vante liv på landet, konkluderer et af de første studier af fænomenet fra professor i social-antropologi på Berkeley University, Aihwa Ong i 1970’erne og 1980’erne.

 

Syersker kommer sig efter besvimelser på en tekstilfabrik i Cambodja.

Sociolog Robert Bartholomew er ikke i tvivl om, hvad der udløser massebesvimelserne på Cambodjas tekstilfabrikker i dag:

“Udbrud af masse-hysteri handler om et pludseligt udbrud af symptomer tilsyneladende uden grund. Mass Psychogenic Illness i Cambodjas tekstilfabrikker i dag er næsten identiske med udbrud i europæiske fabrikker for omkring 150 år siden. De skyldes de samme undertrykkende arbejdsvilkår”.

Han køber ikke alene forklaringen om, at besvimelserne skyldes at  tekstilarbejderne er fejlernærede og udmattede:

“Alle vitaminer i verden kommer ikke til at ændre de underliggende problemer, som de har arbejdere står overfor. Fortællinger om dette fænomen i hele verden, og den videnskabelige litteratur fortæller en anden historie. Der er mange arbejdere på kloden, der lider af fejlernæring og lange arbejdstider, men de besvimer ikke i massevis eller kollapser i forskellig grad af bevidstløshed. Hvis det blot var så simpelt”, siger Robert Bartholomew.

Men hvad skal man gøre for at løse problemet med masse-besvimelser?

“Hvis fabriksejere og regeringen er oprigtigt interesseret i at løse dette problem, så kan de mindske overarbejde, tilbyde et bedre arbejdsmiljø, og behandle deres arbejdere som værdsatte medarbejdere. Mennesker er ikke maskiner. De her episoder handler mindre om ødelagte kroppe og mere om ødelagte sind. Det handler ikke om arbejderne, men om fabriksejerne. Hvis der ikke sker en forandring i dette undertrykkende system, så vil disse udbrud fortsætte med at ske”.

]]>
Arbejdere fanges i gældsspiraler https://danwatch.dk/undersoegelse/arbejdere-fanges-gaeldsspiraler/ Sun, 25 Jun 2017 13:26:20 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8411

Arbejdere fanges i gældsspiraler

Mange af Cambodjas tekstilarbejdere sidder endnu længere ved symaskinerne for at kunne betale deres familiers lån af. Gæld er et udbredt problem blandt Cambodias fattigste, for lån med renter på over 30 procent kan være den eneste vej til at få repareret huset eller betalt familiens sundhedsudgifter, når uheldet er ude.

Arbejdere fanges i gældsspiraler

Mange af Cambodjas tekstilarbejdere sidder endnu længere ved symaskinerne for at kunne betale deres familiers lån af. Gæld er et udbredt problem blandt Cambodias fattigste, for lån med renter på over 30 procent kan være den eneste vej til at få repareret huset eller betalt familiens sundhedsudgifter, når uheldet er ude.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Låntagning er på nogle områder blevet det primære redskab, når en familie oplever sociale problemer i Cambodia.

Seneste store nationale undersøgelse, Cambodia Socio-Economic Survey, fra 2014 viste, at knap 32 procent af landets husholdninger er gældsatte.

Opgørelsen indeholder store mørketal, for gæld er ofte forbundet med skam, og flere mindre studier har vist, at hele 63 % af husstandene på landet og 69 % blandt de fattigste indbyggere i storbyerne havde udestående lån.

Jeg drømmer om et stykke land oppe ved vejen, hvor jeg kunne sælge grøntsager”, siger Sohtia.

Den 32-årige tekstilarbejder har sin 2-årige søn på armen. Når han ikke sidder dér, løber han rundt overalt i sine forældres hus eller bedsteforældrenes hus lidt længere bagved. Det har Sothia betalt for, og det vender vi tilbage til.

Vi er på landet, her er ingen rindende vand eller elektricitet, kun en meget lang grøn udsigt over frodige rismarker op til hovedvejen, hvor Sohtias forretning kunne ligge. Hvis hun havde råd til det. Men det har hun langt fra, og det eneste der er stærkere end drømmen, er skrækken for at synke endnu dybere ned i fattigdom.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle kunne tage et lån. Jeg er bange for, at jeg aldrig kan betale det tilbage så det ville bare blive endnu et problem”, siger den Sohtia.

Cambodjanerne låner mest i banken men også hos NGO’er, mikrolånsinstitutter, private lånehajer og familiemedlemmer.

Det er igen de fattigste dele af befolkningen, der er mest tilbøjelig til at tage tvivlsomme mikro- og private lån.

Af Cambodia Socio-Economic Survey fremgår det, at cambodianernes lån gennemsnitligt havde en månedlig rente på 2,6 %, hvilket svarer til en årlig rente på svimlende 36 %.

Et land i gæld

Bedsteforældrenes hus er betalt med et lån. Renterne var ved at knække den lille familie, hvor faren tjener “meget lidt”, og Sohtias løn fra tekstilfabrikken akkurat slår til. Men nu er lånet betalt tilbage, og selvom drømmen lever, så tør Sohtia ikke låne pengene til den forretning, der for alvor skulle løfte hende og familien ud af fattigdom.

Lige dér adskiller hun sig fra sine landsmænd: Cambodjas nationale statistikker viser nemlig, at knap en tredjedel af landets husstande er gældsatte, og seks ud af de 14 syersker, som Danwatch har interviewet, fortalte, at deres familier har gæld.

Men ligesom Sothia frygter, kan de mange lån have fatale konsekvenser for fattige familier, der kun har mulighed for at afbetale med en lav løn fra for eksempel arbejdet som tekstilarbejder.

Det fortæller Kimty Seng, der er lektor i økonomi ved Cambodias Royal School of Administration, som netop har færdiggjort et studie af mikrolåns påvirkning på Cambodjas husholdninger.

”Risikoen opstår især, når folks lønninger er så lave, så de ikke kan betale lånenes omkostninger. Når familiers udgifter finansieres med lån, er der en enorm risiko for, at lånerne pludselig er pålagt en tung gældsbyrde, og at de mindrebemidlede fanges i en sårbar situation eller endda en gældsspiral,” siger han.

Mikrolån fører til gæld

Men når den stigende mængde jobs på fabrikkerne burde give cambodjanerne flere penge mellem hænderne, hvordan hænger det så sammen med, at flere risikerer at hænge fast i ubetalelig gæld?

Det er der flere grunde til. Allerførst zoomer Kimty ind på Cambodjas låne-marked, hvor mikro-lån er særligt målrettet lønmodtagere, som akkurat kan få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

De såkaldte mikrolån begyndte at blive udbredt i Cambodja i 1990’erne, og samtidig med at mængden af industrijobs voksede, eksploderede udlånsbranchen efter 2000.

I 2011 var Cambodja et af fem lande i verden, hvor den største andel af befolkningen havde et mikrolån. Mikrolån er små lån, der gives til mindrebemidlede folk med en drøm om at starte en forretning. Som Sohtia.

Hvis Sohtia lånte penge til en butik, ville hendes forretningstalent muligvis kunne løfte hende og familien ud af fattigdom. Men hun ved, at et lån lige så vel kan ende med at blive meget dyrt for familien.

27-årige Bopha, der arbejder på en fabrik, som producerer for danske Bestseller, lånte også penge til en scooter, så hun kunne undgå at stå op på ladet af en lastbil i timevis hver dag til og fra fabrikken.

Bopha betaler nu 2 procent i rente hver måned. Det svarer til svimlende 27 procent om året, eller en tredjedel af hendes samlede løn, hvis hun vælger at overarbejde og derfor har 60-70 timer om ugen.

Lån kan være en fattigdomsfælde

For mange tekstilarbejdere bliver en af månedens største udgifter på den måde afbetalingen af familiens gæld.

For de skyhøje renter er alt andet end unormalt i Cambodja. Den gennemsnitlige rente på lån i banken eller hos landets mikrolåns-institutter lå i 2014 på svimlende 36 procent ifølge Cambodjas Nationale Institut for Statistik.

Låner man hos en privat lånehaj, er renten gerne langt højere,
Det er den fattigste del af befolkningen, der oftest låner penge. Faktisk viser undersøgelser fra CARE og UNICEF, at der blandt de fattigste befolkningsgrupper er dobbelt så mange, der låner penge, som blandt resten af cambodjanerne.

Pengene bliver sjældent brugt på en mindre forretning, der skal løfte dem ud af fattigdommen, men i stedet på hospitalsregninger eller en reparation af huset, der desværre er langt fra en investering, der en dag vil give afkast. Og for fx tekstilarbejdere kan det være svært at gennemskue, hvad det betyder at låne penge, før de har taget et lån.

“Lånere – især dem med begrænset uddannelse – er som regel ikke klar over alle de ydelser, der kan blive krævet af dem, og hvor meget et lån i alt kan komme til at koste. Mikrolåns-institutionerne bør have mere gennemsigtighed, så de fattigste kan være bedre rustet til at tage beslutningen om et lån,” siger Kimty Seng.

”Ideen om, at mikrolån skaber profitable små-bedrifter er overvejende en myte.”
Maryann Bylander
Adjunkt, sociologi, Lewis & Clark College

Myten om mikro-lån

Låntagere kan jævnligt være nødt til at tage nye lån for at afbetale de gamle. Og når gælden virker uoverkommelig, er det ikke unormalt for familier på landet at især døtre må flytte til storbyerne eller endda et naboland for at finde arbejde på for eksempel en tekstilfabrik, forklarer Kimty Seng.

At cambodjanernes gæld kan få dem til at rejse ud og søge efter arbejde, bekræfter Maryann Bylander, der er adjunkt i sociologi på det amerikanske Lewis & Clark College og har forsket i netop sammenhængen mellem låntagning og mobilitet i Cambodja.

De sidste 20 år er unge kvinder valfartet fra landet og ind til byerne og industriområderne for at finde arbejde, dels fordi industrialiseringen gør det muligt, men også fordi de skal betale af på familiens lån, fortæller Maryann Bylander.

Hun understreger, at lånene nemlig oftest bliver betalt tilbage med lønninger fra f.eks. en fabrik.

”Ideen om, at mikrolån skaber profitable små-bedrifter er overvejende en myte,” tilføjer Maryann Bylander.

De mange dyre lån blandt Cambodjas fattigste ender ofte langt fra drømmen om en virksomhed. Jævnligt må de fattige familier i stedet sælge ud af deres ejendele, forklarer William Nathan Green, der i øjeblikket skriver PhD om mikrolån og udvikling i Cambodja ved det amerikanske University of Wisconsin-Madison.

”I og med det mest værdifulde, folk ejer, som regel er deres jord, og siden det allerede bliver brugt som sikkerhed, ender det ind imellem med, at folk må sælge deres jord for kunne tilbagebetale deres lån,” siger han.

Skrøbelig fattigdomsbekæmpelse

De usikre lån skaber tvivl om Cambodjas beregninger af, hvor store dele af befolkningen der reelt er løftet ud af fattigdom over de seneste år. For de fleste analyser tager udgangspunkt i husholdningers forbrug, når de beregner fattigdomsreduktionen, og det viser altså ikke, hvorvidt forbruget er betalt gennem lån eller indtægter.

Dermed tilsløres det, at der i Cambodja kan være tale om en meget risikabel type fattigdomsbekæmpelse, lyder det fra en række kritikere.

“Det er vigtigt at overveje, at et øget forbrug finansieret gennem lån kan være camoufleret som fattigdomsreduktion, og at fattigdom og sårbarhed muligvis er mere udbredt end tidligere antaget,” skrev f.eks. Asian Development Bank i sin nationale fattigdomsanalyse for Cambodja fra 2014.

Her advarede udviklingsbanken samtidig imod, at ”det voksende problem med overgældsætning blandt de fattige og nærved fattige vil forværre fattigdom og sårbarhed” i landet.

Cambodjas regering har i dette forår forsøgt at bremse udviklingen af gældsspiraler ved at fastsætte det beskedne renteloft på maksimum 18 procent for mikrolån. Loftet har ført til protester fra en række af Cambodjas mange mikrolånsinstitutter, som hævder, at en stor del af deres lånetilbud nu vil blive umuliggjort, så Cambodias fattige er henvist til lån fra skruppelløse og uregulerede lånehajer.

Men den kritik giver Maryann Bylander ikke meget for. Hun peger blandt andet på, at cambodjanerne ved siden af deres officielle lån allerede låner masser af penge fra uofficielle udlånere.

“Det større problem med det nye renteloft er i virkeligheden, at det skaber en illusion om regulering, uden at de nødvendige skridt tages for at sikre en beskyttelse af lånerne,” siger hun.

“Dem, jeg har talt med i branchen, fortæller, at mikrolånsinstitutterne allerede er begyndt at sætte gebyrer op på lån for på den måde at kunne blive ved med at låne ud til den lavere rente. I det tilfælde vil renteloftet ikke gøre meget for at mindske lånernes udgifter, men risikerer i stedet at gøre omkostningerne for et lån mindre gennemsigtige,” siger hun.

]]>
Så mange syersker er besvimet på fabrikker https://danwatch.dk/undersoegelse/saa-mange-syersker-besvimet-paa-fabrikker/ Sun, 25 Jun 2017 13:23:10 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8407

Så mange syersker er besvimet på fabrikker.

Er dit tøjmærke med?

Så mange syersker er besvimet på fabrikker.

Er dit tøjmærke med?

Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja, og på seks måneder alene er flere end 600 syersker besvimet, dokumenterer the Guardian og Danwatch. Syerskerne arbejder på fem fabrikker, der producerer tøj for Bestseller, Puma, Asics, Nike og VF, der bla. producerer Vans og North Face.
Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja, og alene på seks måneder er flere end 600 syersker besvimet, dokumenterer the Guardian og Danwatch. Syerskerne arbejder på fem fabrikker, der producerer tøj for Bestseller, Puma, Asics, Nike og VF, der bla. producerer Vans og North Face.

I alt:

besvimede

Sådan gjorde vi:

Vi har krydstjekket leverandørlister for internationale modeproducenter med en rapport fra Cambodjas Nationale Sundhedsforsikring, der viser rapporterede massebesvimelser i 2016.

Ikke alle brands har åbne leverandørlister, hvilket ifølge organisationer som Human Rights Watch og Clean Clothes Campaign er et problem, fordi det er vanskeligt at placere et ansvar, når ulykker sker. Det gælder eksempelvis danske Bestseller.

Bestseller fabrikken har vi fundet ved hjælp af shipping dokumenter, der viser fabriksnavnet. Antallet af besvimede syersker har vi fundet frem til via interviews med ngo’er og læger, der behandlede de besvimede syersker. Bestseller bekræfter over for Danwatch, at de producerer på den pågældende fabrik.

 

Marts 2017

besvimede

På en fabrik, der leverer til:

Kilde: Intern rapport fra Puma, som Danwatch er i besiddelse af.

Februar 2017

besvimede

På en fabrik, der leverer til:

Februar 2017

Kilde: Bestsellers egne tal baseret på interviews med arbejdere og fabriksledelse

August 2016

besvimede

Februar 2017

besvimede

På to fabrikker, der leverer til:

Kilde: National Social Security Fund (NSSF), 2016

November 2016

besvimede

November 2016

besvimede

På to fabrikker, der leverer til:

Kilde: National Social Security Fund (NSSF), 2016

September 2016

besvimede

August 2016

besvimede

December 2016

besvimede

På tre fabrikker, der leverer til:

Kilder: CEOCambodiaNews, bekræftet af VF & National Social Security Fund (NSSF), 2016

En danwatch-undersøgelse

Mode og massebesvimelser

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>
Hvilket ansvar har internationale brands for masse-besvimelser? https://danwatch.dk/undersoegelse/hvilket-ansvar-har-internationale-brands-masse-besvimelser/ Sun, 25 Jun 2017 13:18:06 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8404

Hvilket ansvar har internationale brands for masse-besvimelser?

Syersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet på grund af massiv hede, overarbejde og underernæring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter.

Hvilket ansvar har internationale brands for masse-besvimelser?

Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Syersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet på grund af massiv hede, overarbejde og underernæring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter.
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

I 2008 formulerede Harvard professor, John Ruggie FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, UNGP, der siger, at staten skal beskytte menneskerettighederne, og virksomheder skal respektere menneskerettighederne – også når staten fejler.

Alle virksomheder skal undersøge – due diligence –  om menneskerettighederne påvirkes negativt i deres varekæde og gribe ind, hvis det sker.

Kilde: UNGP

Når knap tusind syersker besvimer sidste år, så udløses det ofte af, at syersker går i panik over en brand eller et elektrisk stød fra en defekt symaskine. Men det skyldes først og fremmest, at underernærede og udmattede syersker arbejder i et opslidende arbejdsmiljø, siger eksperter i arbejdsmiljø.

“Slavelignende forhold”.

Det siger Jane Frølund Thomsen, ekspert i arbejdsmiljø på Bispebjerg Hospital og Erik Jørs, seniorforsker i Arbejds- og Miljømedicin på Syddansk Universitet.

Og her har internationale mærkevarenavne i allerhøjeste grad et ansvar, siger eksperter i virksomheders sociale ansvar og arbejdstagerrettigheder.

“Resultaterne af denne undersøgelse burde de internationale brands have systemer til at opdage meget hurtigt”, siger Mark Anner, forsker i globale arbejdsmarkedsrelationer på Penn State University.

“Det burde være dem, der stillede spørgsmål til temperaturer og arbejdsintensitet. Det er dem, der skal have styr på de her tendenser og på alle faktorer, der vedrører deres produkter – så de sikrer, at fabrikkerne lever op til nationale og internationale standarder”, siger Mark Anner. 

“Vi tager det meget alvorligt”

Og de internationale har tilsyneladende stillet spørgsmål til fabrikker, fortæller de, når vi spørger, hvad de mener om, at syersker besvimer i massevis på deres fabrikker?

"Utallige studier viser, at folk gerne arbejder 12-14 timer om dagen, fordi deres timeløn er så lav, så det er den eneste måde de kan sende penge tilbage til deres familier".
Andreas Rasche
Professor i samfundsansvar, Copenhagen Business School

Hverken Nike, Puma, Asics eller VF, der producerer bla. Vans og North Face, har haft mulighed for at stille op til et interview, men de svarer via emails, at de “har undersøgt sagen”:

Hos Nike tager man masse-besvimelser “alvorligt”, skriver kommunikationschef Alex Smiddy.

“Vi tager problemet med besvimelser alvorligt”.

Hos Puma i Tyskland siger kommunikationsdirektør Kerstin Neuber,  at der er “ganske særlige udfordringer” ved at arbejde i Cambodja.

“Vi er aldrig stødt på dette problem i noget andet land, hvor vi producerer”, siger hun.

Hos VF forholder kommunikationschef Vanessa McCutchen sig ikke til de konkrete besvimelser, men siger:

“Det er afgørende vigtigt for VF, at alle arbejdere hos vores leverandører arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor menneskerettighederne bliver respekteret”. 

I Bestseller kalder kommunikationschef Jesper Stubkier besvimelserne for “en beklagelig situation”.

“Det er selvfølgelig en beklagelig situation. Vi har taget hånd om den konkrete sag, og vi er i gang med at undersøge, hvordan vi i vores arbejde med fabrikkerne yderligere kan adressere nogle af de forhold, der kan ligge til grund for masse-besvimelser”.

En undersøgelse af fabrikken hos Asics har vist, at der er “plads til forbedring” i forhold til ventilation, og fabrikken har derfor sat gang i udvidelsen af ventilationssystemer i bestemte områder på fabrikken, oplyser Asics.

Mad, drikke og pause

På de fem fabrikker i undersøgelsen er der én pause fra 11-12.00, hvor arbejderne må spise frokost, og med undtagelse af Nikes fabrik, må arbejderne derefter ikke spise, før de får fri kl 18.00 eller 20.00 afhængigt af mængden af overarbejde.

På Nike fabrikken får arbejderne frokost, og de har hver et skab til bla. snacks, som de må gå ud og spise som de vil, fortæller Alex Smiddy, kommunikationsdirektør i Nike. 

På Pumas fabrik er det ikke tilladt at spise udenfor frokostpausen, hvilket alle andre syersker udover Nike siger også er tilfældet på deres fabrikker. Dog skriver Puma, at fabrikken nu anbefaler, at “der bør være slik eller snacks tilgængeligt for syersker, der får det dårligt”.

Alle brands hævder, at arbejderne må tage drikkevand som de vil, og at de ikke har noteret manglende drikkevand.

Hos Bestseller skriver Jesper Stubkier, at der har været manglende tjek af drikkevandets kvalitet, hvilket nu er rettet op på, Men man har ikke set mangel på drikkevand, hvilket modsiger arbejdernes udsagn om manglende drikkevand til alle arbejderne.

VF har kun udtalt sig generelt og forholder sig herfra ikke til vores konkrete spørgsmål.

Hedeslag

Heden fører til hedeslag og besvimelser, hvis man ikke har mulighed for at køle ned. Syerskerne fortæller, at køleinstallationer enten ikke virker eller kun kommer i brug ved særlige lejligheder. Undtaget er Nike fabrikken, hvor syerskerne siger, at der er installeret effektive kølesystemer.

Nike-fabrikken har tidligere registreret en temperatur på “1-2 grader” højere end Nikes grænser for temperatur. Nikes kommunikationsdirektør, Alex Smiddy, oplyser, at for stillesiddende arbejde må temperaturen være 16-30 grader, og for fysisk krævende arbejde må temperaturen være 13-27 grader. 

Temperaturoverskridelsen blev dog udbedret, før besvimelserne i februar i år, siger Smiddy.

En undersøgelse af fabrikken hos Asics har vist, at der er “plads til forbedring” i forhold til ventilation, og fabrikken har derfor sat gang i udvidelsen af ventilationssystemer i bestemte områder på fabrikken, oplyser Asics.

“Temperaturer bliver hyppigt målt på fabrikken for at sikre, at de ikke overstiger maksimumsgrænsen”, skriver Asics.

På Pumas fabrik målte man også temperaturen den dag, hvor masse-besvimelserne fandt sted, og den var 31-33 grader, oplyser kommunikationschef i Puma, Kerstin Neuber.

“Men det er muligt, at temperaturen kan stige til 35 grader, eftersom temperaturen udenfor kan være over 38 grader i Cambodja om sommeren”, siger hun som svar på, at en fagforening og syersker fra fabrikken har målt temperaturer på 35 grader.

På Bestseller har man ikke tidligere og heller ikke i forbindelse med massebesvimelserne oplevet “for høje” temperaturer på fabrikken, oplyser Jesper Stubkier, der dog ikke har svaret på, hvad “for høje” temperaturer er.

Regler om temperaturer på fabrikker er mangelfulde i Cambodjas arbejdsmiljølovgivning: “Arbejdsgiver skal finde en mulighed for at køle arbejdspladsen, som f.eks. anvende køleinstallationer”, siger loven.

Men Garrett Brown vurderer, at arbejdsmiljøet for syerskerne er klare brud på anerkendte internationale retningslinjer fra American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH). Og at temperaturerne bryder med retningslinjer fra lignende nabolande. 

“De vilkår, som I beskriver, er så tydeligt et brud på retningslinjer fra ACGIH og fra Vietnam, der jo ligner Cambodja, hvad angår temperatur, luftfugtighed og arbejdsmiljø på fabrikkerne. så der er ingen tvivl om, at brands ikke agerer i overensstemmelse med deres egne code of conduct for arbejdsmiljø og sikkerhed hos deres leverandører”.

"At sørge for, at ens medarbejdere ikke er underernærede burde være almindelig anstændighed, men hvis et moralsk argument ikke er nok, så er det svært at forestille sig at mætte arbejdere ikke producerer mere end halvsultne arbejdere".
Bent Gehrt
Workers Rights Consortium
"Hvis du ser på USA, så købte vi i 1960’erne 25 stykker tøj om året - i dag køber vi 85 stykker tøj. Det er, hvad man vil kalde engangs-mode - køb og smid væk".
Mark Anner
Forsker i globale arbejdstager-relationer på Penn State University

En løn, man kan leve af

Et springende punkt for eksperterne er lønnen, fordi den relativt lave minimumsløn hænger sammen med, at syerskerne er nødt til at tage så mange overarbejdstimer for at få økonomien til at hænge sammen.

Minimumslønnen i Cambodja er knap 1074 kroner (153 dollars), mens det koster 2848 kr at leve anstændigt i Cambodja, ifølge beregninger fra organisationen Asia Floor Wage.

Syerskerne vi har talt med tjener cirka 1260-1458 kr (190-210 USD) om måneden inklusiv 12 timers overarbejde om ugen. Altså mangler syerskerne 1390 kr. hver måned for at kunne få budgettet til at hænge sammen.

Hvad mener brandsene om niveauet for minimumslønninger på deres fabrikker?

Hverken Puma eller Nike mener, at det er deres ansvar at påvirke lønniveauet på fabrikkerne. Asics og VF svarer ikke på spørgsmålet.

Mark Anner er ikke i tvivl om, hvorvidt mærkevarenavne kan påvirke lønniveauet. Det er nærmere vilje, det kniber med, mener han:

“Naturligvis kan mærkevarenavne påvirke lønniveauet. Når fabrikken beslutter at lave bukser eller trøjer for et mærkevarenavn, så forhandler mærkevarenavnet hårdt for at holde prisen så lav som muligt. Så fabrikken er fanget: enten tager du den lave pris, eller også får du ikke ordren”, siger Mark Anner og peger på, at der skal større åbenhed til disse forhandlinger.

"Vi anerkender, at minimumslønnen i visse lande er for lav til at kunne dække basale behov for arbejderen og dennes familie. Ligeledes er der i disse lande mangel på juridiske systemer, der kan sikre prisregulering, hvilket gør, at en øget minimumsløn ofte resulterer i højere husleje og fødevarepriser, og så er man jo lige vidt".
Jesper Stubkier
Kommunikationschef, Bestseller

“Prisen, der bliver forhandlet, skal inkludere en leveløn og omkostninger for arbejdernes sundhed og sikkerhed. Alt dét har en pris, og detailhandlen er nødt til at begynde at acceptere, at de omkostninger skal være en del af bæredygtig prisfastsættelse”.

På Copenhagen Business School forsker professor Andreas Rasche i virksomheders samfundsansvar. Han mener også, at det er i mærkevarenavnenes motivation, at løsningen skal findes:

“Når virksomhederne siger, at de ikke kan gøre noget, fordi løsningerne skal findes på industri-niveau, så er det delvist korrekt. Men virksomheder kan gøre meget, hvis de virkelig tog det seriøst og investerede ordentlige ressourcer i det. Det gør de som regel ikke”, siger Andreas Rasche og tilslutter sig Mark Anner.

“De KAN gøre noget ved lønnen. Hvis de inkluderede leveløn i deres code of conduct, så ville det være med til at løse problemet. Men så snart vi begynder at tale om løn, så forsvinder tolerancen hos de her virksomheder. Det er lidt et varmt emne, fordi det jo hænger sammen med de andre emner som eksempelvis massivt overarbejde. Syerskerne tager så meget overarbejde, fordi lønnen er for lav. Så selvfølgelig kan brands gøre noget ved det, det er bare et spørgsmål om vilje og ikke bare at skubbe ansvaret over på andre”, siger Andreas Rasche.

Udfordringen er at indføre en bæredygtig løn som ikke skævvrider konkurrencen. Hvis ét land eller én fabrik hæver lønnen, så flytter mærkevarenavnene deres produktion til et andet land. Man er nødt til at begynde diskussionen over flere lande, siger Mark Anner:

“Så taler vi om en policy for et mærkevarenavn, uanset hvor de producerer. Så hvis man kan få de store mærkevarenavne til at tilslutte sig, så har du af den vej udryddet problemet med land-til-land konkurrencen”.

Hos Bestseller anerkender man, at minimumslønnen i visse lande er “for lav”, siger kommunikationschef Jesper Stubkier:

“Vi anerkender, at minimumslønnen i visse lande er for lav til at kunne dække basale behov for arbejderen og dennes familie. Ligeledes er der i disse lande mangel på juridiske systemer, der kan sikre prisregulering, hvilket gør, at en øget minimumsløn ofte resulterer i højere husleje og fødevarepriser, og så er man jo lige vidt”.

Netop manglende prisregulering på fødevarer og bolig har sendt leveomkostningerne i vejret. Fra 2007 til 2017 er priserne på eksempelvis fødevarer steget omkring 84 procent, viser en udregning Danwatch har foretaget på baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium.

Hertil kommer stigende udgifter på bolig og lån, der er steget markant fra år 2000.

Det betyder, at selvom minimumslønnen er steget voldsomt fra 61 USD i 2010 til 100 USD i 2014, så har arbejderne ikke oplevet en reel lønstigning.

"Fabriksejere er ofte bekymrede for at hyre arbejdere i mere end et par måneder ad gangen. Det kan føre til tvungen overarbejde og uautoriseret udlicitering. Så fast fashion bliver lig med korttidskontrakter, og det betyder, at problemet begynder i toppen af varekæden. Vi kan sagtens lovgive om længere kontrakter, men vi er nødt til at gentænke vores varekæder og de store brands’ adfærd i begyndelsen af varekæden".
Mark Anner
Forsker i globale arbejdstager-relationer på Penn State University

Alle brands har principper for, arbejderes vilkår. Vi har samlet det relevante her.

Fast Fashion og korttidskontrakter

Korttidskontrakter i længere end to år er i strid med Cambodjas egen lovgivning. Alligevel er knap 90 procent af syerskerne i industrien ansat på korttidskontrakter, vurderer Bent Gehrt.

Dét bakkes op af, at størstedelen af de syersker vi har interviewet, siger, at de er ansat på korttidskontrakter, de fleste i længere end to år.

Hvad siger brands til, at deres tøj muligvis syes af folk på ulovlige kontrakter?

Hos Puma er man helt klar over, at størstedelen af syerskerne er ansat på korttidskontrakter ud over den lovlige to-årige grænse, Fra 1. Maj 2017 er man i gang med at “udfase korttidskontrakterne”, fortæller Kerstin Neuber fra Puma.

“Fra maj i år er 316 syersker ud af 1160 arbejdere, der har været ansat i mere end to år, allerede ansat på tids-ubegrænsede kontrakter. De resterende syersker vil blive fremover blive overført til tids-ubegrænsede kontrakter”, siger Kirsten Neuber.

Vi ville gerne have spurgt, hvorfor 844 syersker overhovedet må arbejde på ulovlige kontrakter, men det har desværre ikke været muligt.

Hos Bestseller har man ikke hørt om ulovlige korttidskontrakter, men “vi vil undersøge det nærmere og indskærpe over for fabrikken, at loven skal overholdes”, siger Jesper Stubkier.

Asics, VF og Nike har undladt at svare på spørgsmål vedrørende korttidskontrakter.

Korttidskontrakterne er en direkte konsekvens af vores høje tøjforbrug, siger

Mark Anner, forsker i globale arbejdstagerrelationer.

“Hvis internationale brands skal trække kunder ind i butikkerne hver eneste måned, så skal der hænge nye kollektioner klar på bøjlerne. Dét er fast fashion, og det smitter af på ordrebøgerne hos fabrikkerne i Cambodja, siger Mark Anner, og forklarer, at de store mærkers ordrer i dag kommer langt mere uregelmæssigt og med kortere deadlines end før i tiden”.

“Fabriksejere er ofte bekymret for at hyre arbejdere i mere end et par måneder ad gangen. Det kan føre til tvungen overarbejde og uautoriseret udlicitering. Så fast fashion bliver lig med korttidskontrakter, og det betyder, at problemet begynder i toppen af varekæden. Vi kan sagtens lovgive om længere kontrakter, men vi er nødt til at gentænke vores varekæder og de store brands’ adfærd i begyndelsen af varekæden”.

Andreas Rasche er ikke overrasket over brands’ reaktioner:

“Det afspejler attituden i industrien som er, at håndtere stakeholdere så godt som man kan og holde relationerne intakt, fordi hele “fast fashion”-verden lever af disse ekstreme udnyttende arbejdstagerrettigheder. Det er til syvende og sidst det, der tilbyder dem deres konkurrencemæssige fordele”, siger Andreas Rasche.

En danwatch-undersøgelse

Mode og massebesvimelser

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>
Masse-besvimelser rammer kvinderne, der syr vores tøj https://danwatch.dk/undersoegelse/masse-besvimelser-rammer-kvinderne-der-syr-vores-toej/ Sat, 24 Jun 2017 23:46:50 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=7156

Massebesvimelser rammer kvinderne, der syr vores tøj

Masse-besvimelser rammer kvinderne, der syr vores tøj

Tøj og sko fra Bestseller, Nike, Puma, Asics, Vans og North Face produceres på tekstilfabrikker i Cambodja, hvor syersker besvimer i hundredvis hvert år. Udmattelse og fejlernæring, hede og panik er en del af forklaringen, siger læger, eksperter og først og fremmest syerskerne.
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Tøj og sko fra Bestseller, Nike, Puma, Asics, Vans og North Face produceres på tekstilfabrikker i Cambodja, hvor syersker besvimer i hundredvis hvert år. Udmattelse og fejlernæring, hede og panik er en del af forklaringen, siger læger, eksperter og først og fremmest syerskerne.
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Det har vi undersøgt

Sammen med the Guardian har vi interviewet 14 syersker, der arbejder på 5 fabrikker i Cambodja, hvor masse-besvimelser har fundet sted det sidste år. Vi har spurgt til arbejdsvilkår, transport, mad, bolig og hvordan syerskerne oplever deres arbejdsvilkår. Syerskerne er anonymiseret, og fabrikkernes navne er udeladt og erstattet af brandets navn i stedet af hensyn til syerskernes sikkerhed.

Én efter én falder de sammen over symaskinerne eller på jorden udenfor fabrikken. Deres kroppe bliver slappe, benene giver efter, og livløse arme når ikke at afbøde, før kroppen rammer fabrikkens betongulv.

Hundredvis af syersker mister bevidstheden stort set samtidig. Alene de sidste seks måneder har flere end 600 syersker været behandlet på hospitaler, fordi de har været involveret i masse-besvimelser. Nogle er kollapset, men stadig bevidste. Andre har været bevidstløse i op til en time.

Ét af de største antal besvimelser skete i november 2016 på en fabrik, der producerer løbesko for Asics. 140 syersker besvimede og blev sendt til behandling på hospitalet. Dagen efter besvimede endnu 70 syersker, og på tredjedagen besvimede 150 syersker, før fabrikken måtte lukke kortvarigt ned.

I februar besvimede 28 syersker på en Nike fabrik, og kort efter blev 36 syersker fra en Bestseller fabrik sendt på hospitalet til behandling med besvimelser eller kollaps. Senest i marts besvimede omkring 40 syersker på en Puma-fabrik.

Tallene bekræftes af Cambodjas sundhedsforsikring, NSSF.

Alene i 2016 blev der ifølge Cambodjas arbejdsministerium rapporteret 1160 tilfælde, hvor arbejdere besvimede på i alt 18 fabrikker. I 2015 blev der indberettet 1806 tilfælde på i alt 32 fabrikker.

Hvorfor besvimer syerskerne?

Forklaringerne på fænomenet masse-besvimelser er lige så mange, som de mennesker der på forskellig vis lever af Cambodjas vigtigste industri.

Tekstil er det lille udviklingslands største eksport og på mindre end 20 år har industrien sikret, at 700.000 kvinder er kommet på arbejdsmarkedet og dermed kan blive økonomisk uafhængige af deres mænd. Stort set alle tekstilarbejdere i Cambodja er kvinder.

Danske modebrands som Bestseller og PWT Group er også flyttet med de internationale mærker som Puma, Nike, Gap og H&M til Cambodja, der tilbyder hurtig og billig produktion. Men kan det blive for dyrt at købe billigt?

Vi er taget til Cambodja for at undersøge, hvad syersker og lægerne, der behandler dem, siger, at besvimelserne skyldes? Er det farligt? Og hvad kan der gøres for at undgå besvimelserne?

Eksperter, ngo’er, industrien og syerskerne selv tegner et billede indefra Cambodjas ellers lukkede tekstilfabrikker, der står i skarp kontrast til de internationale brands bæredygtighedsstrategier og etiske retningslinjer.

En virkelighed, hvor sult og udmattelse er blevet en konstant tilstand, og hvor én enkeltstående begivenhed kan udløse fælles angst, og kroppe falder slapt sammen på et fabriksgulv.

Danske brands i Cambodja

Bestseller og PWT Group har ikke åbne leverandørlister men bekræfter over for Danwatch, at de producerer i Cambodja. Bestseller får produceret tøj på 40 fabrikker. PWT har under 25 procent af deres produktion i Cambodja. De oplyser ikke hvilke fabrikker.

En brand

Det er endnu tidligt om morgenen på fabrikken, der producerer for Bestseller  i Takeo provinsen d. 24. februar i år, men kvinderne har allerede syet på fabrikken i et par timer. Det er den lydløse røg, der bølger gennem fabrikken, som først afslører, at der er udbrudt brand på fabrikken.

Panikken breder sig med de angste kvinder, der løber ind og ud imellem hinanden, desperate efter at finde en vej ud af fabrikken. Væk fra branden, der breder sig. Men dørene er låst. De finder en vej ud i fabriksgården, men den kinesiske linjeleder genner dem tilbage igen. Branden er ikke farlig. Den er stort set slukket, siger han.

Men røgen bliver ved med at bølge gennem den lange hal med hundredvis af forladte symaskiner og farvestrålende tekstiler. Syerskerne løber ind og ud af fabrikken tre gange, men de bliver sendt tilbage til deres arbejdsstation.

Bestseller står bag mere end 20 mærker, heriblandt Vero Moda, ONLY, Jack & Jones og VILA.

Koncernen er ejet af den danske Holch Povlsen familie med Anders Holch Povlsen som administrerende direktør.

Bestseller har selv 2.700 butikker, og dens produkter bliver yderligere solgt i 15.000 andre forretninger. Bestseller Fashion Group China, der er et uafhængigt selskab men halvt ejet af Holch Povlsen familien, har over 8.000 butikker i Kina. Samlet betød det, at Bestseller i 2013 var den koncern med flest modebutikker i verden.

I 2015/2016 havde Bestseller en omsætning på knap 23 milliarder kroner og et resultat på mere end 2 milliarder kroner før skat.

Bestseller får tøj produceret på mere end 700 fabrikker på verdensplan, især i Kina, Bangladesh, Indien og Tyrkiet. I Cambodja alene får Bestseller leveret varer fra 40  fabrikker. I modsætning til mærker som Nike, Adidas og H&M har Bestseller ikke åbne leverandørlister, der gør det muligt at se, præcis hvor de får produceret deres tøj henne. Det har blandt andet ført til kritik fra Human Rights Watch.

Kilder: about.bestseller.com 2017, Human Rights Watch 2017, business.dk 2013

Angsten lammer, fortæller 28-årige Thida, som var på arbejde på Bestseller-fabrikken den dag, hvor branden brød ud.

“Jeg følte ikke, at jeg kunne røre mig overhovedet. Jeg hørte alarmen igen. Så vi løb ud af bygningen for tredje gang, og så begyndte arbejderne at besvime en efter en ved deres maskiner og udenfor. Mine ben rystede, jeg kunne ikke røre mine fødder”.

18-årige Tomiko har ikke arbejdet ret lang tid på fabrikken. Hun er ved at kvalitetstjekke tøj ved sin station, da hun hører alarmen. Så løber hun.

“Det sidste, jeg husker, er, at jeg løber mod udgangen. Jeg er sikker på, at jeg skal dø i branden. Så kollapser jeg”, siger Tomiko.

Tomiko og de cirka 40 andre syersker, der besvimer, vågner enten op kort tid efter eller på hospitalet. En tredje syerske, der også var på arbejde på fabrikken den dag, 32-årige Sohtia, vågner op med et drop i armen på klinikken. Ingen spørger, hvordan hun har det, og ingen fortæller, hvad der er sket, eller hvilken behandling hun har fået.

“Jeg var så bange, da jeg vågnede, og jeg havde svært ved at trække vejret. Selvom jeg fik behandling, så blev jeg ved med at tænke på, hvad der var sket, og mit hjerte var fyldt op af frygt Jeg havde ingen energi, jeg kunne hverken bevæge arme eller ben, jeg var fuldkommen udmattet,” siger Sohtia.

Bestseller: Vi så det ske

Bestseller var tilfældigvis på uanmeldt besøg på fabrikken samme dag som branden og masse-besvimelserne skete, oplyser de i dag.

“Kl ca 09.45 opstod branden,  og alle arbejderne på hele fabrikken blev evakueret til det samlingssted ude foran fabrikken, som de har øvet under brandøvelserne. Kl. 10.15 var branden slukket”, oplyser de i et skriftligt svar til Danwatch.

Ifølge Bestsellers samtaler med arbejderne under opfølgningsbesøg nogle uger efter var ca. 40 besvimet og 12 blev kørt på hospitalet. Det oplyser Bestsellers kommunikationschef, Jesper Stubkier. 

Bestseller begyndte at producere på fabrikken i 2015, hvor de ved et første besøg på fabrikken påpegede “forhold, der skulle udbedres, inden vi kunne indgå i et samarbejde”.

Utilstrækkeligt antal brandslukkere og ingen brandhaner, ordentlig markering af nødudgange og forbedring af el. Derudover var der kun én sygeplejerske, hvor der iflg. loven skal være en læge og to sygeplejersker i henhold til antallet af arbejdere på fabrikken.

Ikke en anmærkning om hede, manglende køleinstallationer, mangel på vand, mad og pauser eller korttidskontrakter, der løber længere end to år. Men det vender vi tilbage til.

Rædselsslagne syersker bliver behandlet efter besvimelser på Bestseller-fabrik i februar 2017.
”Det er jo slavelignende forhold, at man ikke må få adgang til mad, drikke og pause”.
Jane Frølund
ekspert i arbejdsmiljø, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Dag 2: Nye besvimelser

Den dag fik alle en halv dag fri fra arbejde, men næste morgen, da syerskerne stempler ind på fabrikken igen, er der flere arbejdere, der begynder at besvime.

“Jeg blev svimmel og fik hovedpine, og så blev jeg bange, jeg følte mig meget svag, så jeg fik en halv times pause til at blive bedre, før jeg arbejdede videre”, siger Sohtia. 

Hun er besvimet før. For nogle år siden på en anden fabrik, hvor en ubehagelig røg fyldte fabrikken og måske/måske ikke var giftig. Frygten, der lammer hendes arme og ben, er også det sidste hun husker fra den episode, før hun besvimer.

Syerskerne mener selv, at de faldt om på grund af røgforgiftning og panik under masse-besvimelsen på Bestseller fabrikken i februar. På andre fabrikker er det en el-pære, der springer og udløser en alarm, eller en symaskine, der giver en syerske elektrisk stød, så hun falder om – af stødet og forskrækkelsen.

Hjernens kortslutning af kroppen, der bliver handlingslammet, når kvinderne føler sig truet på livet.

Men hvis panik er grunden til, at syerskerne besvimer, hvorfor forekommer masse-besvimelser så ikke i andre dele af Cambodjas samfund? Er det mon vilkår inden for fabrikkernes mure, der får kvinderne til at besvime i massevis?

Modebranchen er ekstremt konkurrerende, og det betyder, at tøjfirmaerne hele tiden øger antallet af kollektioner for at lokke forbrugerne til med nye varer.

I gennemsnit er tøjvirksomheders antal kollektioner steget fra to til fire-fem fra 2000-2011.

H&M lancerer i dag mellem 12 og 16 kollektioner årligt og Zara er oppe på 24 kollektioner om året ifølge en rapport fra McKinsey fra 2016.

Begge brands producerer i Cambodja, men de er ikke en del af denne undersøgelse.

Sophea Norn har fået målt temperaturen på Asics-fabrikken, hvor hun arbejder til 37 grader. Livsfarligt, siger eksperter.

Bag fabrikkens mure

Engang var produktionsmålene lavere: otte stykker tøj i timen. Men alene indenfor de sidste to måneder er de steget, så Sophea Norn og de andre syersker på Asics-fabrikken skal producere 24 items i timen. Det er 240 items om dagen, og det er hårdt, siger hun.

Et item kan være en lomme, et ærme, der skal lægges op eller en lynlås. Syerskerne vil helst undgå vanskelige syninger, fordi sværhedsgrad ikke altid afspejles i produktionsmål. Derfor er det også en yndet straf blandt linjelederne, når de ikke mener, at syerskerne producerer hurtigt nok, eller de protesterer over deres arbejdsforhold.

Der er flere og skiftende kollektioner, og det betyder, at der er ekstra travlt fra april til september, hvor syerskerne må forvente at skulle overarbejde.

Solen brænder i maj. Temperaturen udenfor sniger sig let op på 37 grader, og luftfugtigheden er på 80-90%. I landsbyen, hvor syersken Sophia Noren bor, ligger naboerne i hængekøjer under deres træhuse på høje pæle, luften står stille, og kun fluerne svirrer i luften.

Hun er tilsyneladende upåvirket af varmen, da hun tager imod i jeans, pink kortærmet bluse og perfekt make up. Sådan virker de fleste af syerskerne, akklimatiseret i flere lag tøj og lange bukser, selvom de arbejder indenfor på fabrikker, hvor air conditioning eller blot almindelige faner enten ikke virker eller ikke bliver tændt, medmindre der kommer gæster udefra, fortæller syerskerne.

Tøjet beskytter deres arme og ben mod kemikalier og fibre fra tøjet de producerer.

“Temperaturerne inde på fabrikkerne er ret høje”, siger Sophia Norn. Som fagforeningsrepræsentant på Asics-fabrikken bad den 28-årige kvinde sidste år ledelsen om at måle temperaturerne på fabrikken.

Det var efter hun overværede 139 kolleger besvime på arbejde.

Hvor vurderinger viser, at helbred eller ubehag stammer en stigning i lufttemperaturer, skal arbejdsgiveren implementere midler til at sænke temperaturen som eks. ventilationssystemer.

Hvis temperaturen er under 36 grader, vil bevægelser i luften fra faner køle medarbejderne; over 36 grader vil det øge varmen for arbejderne.

Kilde: Ambient Factors in the Workplace, ILO, 2001

Klokken 11.30 var temperaturen mellem 32 og 34 grader på fabrikken, et par timer senere var den steget til 35-36, og i enkelte bygninger var temperaturen 37 grader.

“Enkelte afdelinger har små faner til at køle området, men andre afdelinger har kun faner beregnet til at fjerne støvet fra fabrikken. Derfor bliver det ret varmt”, siger hun.

På en anden fabrik, der producerer for Puma, har Kim So Thet, leder af fagforeningen CCAWDU målt temperaturen til 35 grader via en app på sin telefon.

På en tredje fabrik, der producerer for brandet Vans, arbejder Leakena på 22 år. Hun beder om panodiler et par gange om ugen mod hovedpine og svimmelhed, men også fordi hun mener, at hun kan sænke sin egen kropstemperatur med pillerne. Men så i februar efter 20 syersker besvimede på Vans-fabrikken, skete der noget.

“For nyligt besvimede to arbejdere igen, den ene om morgenen, og den anden kl 16.00, og derefter besvimede mellem 10 og 20 arbejdere, har jeg hørt. De fik tre dage fri til at hvile. Efterfølgende lagde jeg mærke til, at køleanlægget blev renset, og nu virker det lidt bedre”, fortæller Leakena.

Syersker får fri fra arbejde. De arbejder 8-12 timer hver dag fra mandag til lørdag, i højsæson inddrages søndagen også.

Man må arbejde 8 timer om dagen + 2 timers frivilligt overarbejde 6 dage om ugen. Søndag er typisk fridag.

Men virkeligheden er, at mange skiftende modekollektioner har øget presset på produktionen, og derfor arbejder syerskerne ofte 10-12 timer om dagen, 6 dage om ugen.

Derefter står de op stuvet sammen med deres kolleger på ladet af en lastbil i 1-2 timer, før de kan sove i få timer og arbejdsdagen begynder igen.

Kilde: CENTRAL, Solidarity Center.

Livsfarlige temperaturer

Når temperaturen bliver over 35 grader, så er det en belastning for kroppen at lave fysisk krævende arbejde, fortæller Jane Frølund Thomsen, overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, som vi har forelagt syerskernes fortællinger.

Hun forklarer, at når man sveder, så skal sveden fordampe, så huden afkøles. Det kræver energi. Men hvis luftfugtigheden kommer over 60 procent, så kan kroppen ikke komme af med varmen, fordi sveden ikke kan fordampe og dermed afkøle.

“Ja, vi har adgang til drikkevand, men der er ikke nok. Så kan vi medbringe vores eget drikkevand, vi må bare ikke tage energidrik med”, siger

Samnang på 28 år, der arbejder på en Puma-fabrik.

Det er afgørende vigtigt at have adgang til masser af vand, men det er ikke nok, siger Jane Frølund Thomsen.

“Når man sveder kraftigt, så taber man væske, men også salte, som ikke findes i drikkevand. Så hvis man ikke erstatter væsketabet med juice, mælk eller andet, der indeholder salte, så fortynder man blodet. Der opstår en ubalance, og så påvirkes hjernen. Blodtrykket falder, fordi kroppen prøver at afgive varme, og symptomer som hovedpine og svimmelhed begynder at opstå. Hvis du så fortsat arbejder hårdt i høje temperaturer og luftfugtighed, så stiger kernetemperaturen i kroppen. Det kan føre til et kredsløbskollaps, eller det man kender som et hedeslag”, siger Jane Frølund.  

Sundhedsforsikring

Cambodjas arbejdere har i 2016 fået en sundhedsforsikring, National Social Security Fund, der sikrer betalt behandling på klinikker til skader og sygdomme uanset om de er opstået på arbejde eller ej. Behandling af visse livstruende sygdomme dækkes dog ikke. Forsikringen betales med 1,3% hver fra arbejdsgiver og arbejder.

Seniorforsker i Arbejds- og Miljømedicin på Syddansk Universitet, Erik Jørs er enig med Jane Frølund Thomsen.

Varme, væskemangel, for lidt mad og udmattelse kan føre til besvimelser, også i massevis, siger han og tilføjer:

“Det er kendt, at sygdom smitter, f.eks. ser vi ofte epidemier blandt medarbejdere på samme arbejdsplads med samme symptomer, fordi et rygte om kræft eller skimmelsvampeallergi spreder sig efter, at måske én medarbejder er diagnosticeret med dette. Det kan også være tilfældet med besvimelser, man er udmattet, ser naboen dejse om, og så går man også selv i brædderne”.

 

I et studie fra Better Factories Cambodia og ILO, hvor 3302 arbejdere blev interviewet af forskere fra Angkor Research havde næsten halvdelen af arbejderne – 46,5 procent – for nyligt følt sig svimle, ør i hovedet, træt eller haft kolde hænder eller fødder, hvilket er tegn på blodmangel, for lavt blodsukker, dårlig blodcirkulation eller en reaktion på kemiske rengøringsmidler.

ILO studiet konkluderede, at hvis symptomerne ikke behandles, kan de føre til besvimelser.

Kilde: Garment Workers’ Health and Nutrition Status,
and Food Provision in Factories.
”Vi er selvfølgeligt bevidste om, at der er plads til forbedringer. Derfor arbejder vi hver dag på at forbedre forholdene for arbejderne gennem dialog, opfølgning og uddannelse og ved jævnligt at være tilstede på fabrikkerne”.
Jesper Stubkier
Kommunikationschef i Bestseller
Mange syersker kommer fra landet og bor derfor i dorms ved siden af fabrikkerne. De ser ofte kun deres børn og forældre 3-4 gange om året.

De “slavelignende forhold” vil man heller ikke acceptere i nabolandet Vietnam, der har lignende temperaturer og luftfugtighed, men helt andre regler for arbejdsmiljø.

Det fortæller Garrett Brown, ekspert i arbejdsmiljø fra Penn State University i Pennsylvania, der har inspiceret tekstilfabrikker i Asien. På fabrikkerne må temperaturen ikke overstige 32 grader. Hvis den gør, skal der opstilles mekanismer, der kan sikre ventilation og temperaturkontrol, viser retningslinjer fra Better Work Vietnam, en underafdeling af den Internationale Arbejderorganisation, ILO.

Garrett Brown er enig med Jane Frøslev Thomsen:

“Hvis kroppen fortsat mister væske, vil man sandsynligvis opleve alvorlige symptomer på hedeslag – generelt ubehag, manglende koordination, muskelsmerter og kramper, træthed, sløret syn, hovedpine, svimmelhed og besvimelse,” siger Garret Brown.

“Slavelignende forhold” mener kommunikationschef i Bestseller, Jesper Stubkier, at “der på ingen måde er tale om”, men:

“Vi er selvfølgeligt bevidste om, at der er plads til forbedringer. Derfor arbejder vi hver dag på at forbedre forholdene for arbejderne gennem dialog, opfølgning og uddannelse og ved jævnligt at være tilstede på fabrikkerne.

Syerskerne kører til og fra arbejde i lastbiler, hvor de står stuvet sammen 50-70 ad gangen, ofte i timevis. Hver uge er der ulykker, der involverer lastbilerne og sårede syersker. 

Løn man ikke kan leve for

Hun står op kl 4.30 om morgenen, mens det endnu er mørkt over rismarkerne og i nabohusene lidt længere væk. Hun fylder riskogeren med ris og vand, og varmer rester fra aftensmaden i går over ildstedet i det lille køkken, der ligger ved siden af huset. Her sover både børn og voksne i samme rum på første sal for enden af en stejl stige. Alt er endnu stille.

Køkkenet er et træskur med bliktag. Der er ingen vægge eller gulv, kun et lergulv og blomstrede sarier, der bevæger sig mildt i vinden. Det er allerede varmt. 19-årige Ary hjælper sin mor med at fodre hønsene, før hun spiser lidt morgenmad og går mod lastbilen, der skal køre hende på arbejde kl 5.

“Jeg skal møde på fabrikken kl 7, og hvis jeg har tid, så spiser jeg før arbejde”.

Ary hopper op på ladet af en lastbil, der hver morgen samler syersker op ved landevejen og kører dem på fabrikken. Der er hverken siddepladser eller et tag på ladet, så syerskerne står op hele vejen, nogle af dem i halvanden til to timer, før de er kommet frem. Når bilen er fyldt op, står der 50-60 mennesker på ladet og holder fast i et gelænder over hovedet, imens lastbilen vugger frem og tilbage gennem Phnom Penhs kaotiske trafik.

Lastbilerne er livsfarlige, i 2015 var knap 700 lastbiler involveret i trafikuheld. Altså knap to ulykker om dagen. Dét ved kvinderne udmærket, men der er ikke andre muligheder.

24-årige Putrea arbejder på en Puma fabrik. Hun har en søn på 4 år, som hun kun ser 3-4 gange om året. Her bor hun.
”Cambodjas arbejdsmiljø er sparsom angående hede på arbejdspladsen. Der er én lov, prakas 147, der siger, at hvis arbejderes helbred eller arbejde påvirkes af stigende hede, så skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdspladsen nedkøles ved hjælp af faner eller air conditioning. Loven nævner ikke specifikke temperaturer eller luftfugtighed”.
Heng Bon
Advokat, Solidarity Center Cambodia

Alternativet er at forlade sine børn og flytte på et værelse ved siden af fabrikken i Phnom Penh eller de store industrikvarterer i andre provinser. Som Putrea fra Puma fabrikken har gjort. Den 24-årige syerske er mor til en dreng på fire år, som bor i hendes hjemby, Siem Reap. Hun ser ham cirka fire gange om året.

Putrea tjener 210-220 dollars om måneden, hvoraf hun sender 100 dollars hjem til sine forældre. Det er helt normal praksis, at kvinderne forsørger deres familie, uanset om de bor sammen med dem eller ej.

Ary bor hjemme endnu, og hun giver næsten hele sin løn til sin mor.

“Hver måned, når jeg får løn, beholder jeg 10 eller 20 dollars, og resten giver jeg til min mor. Dengang vi byggede det her hus, tog jeg et lån, som jeg betaler tilbage nu. Jeg har ikke anden indtægt”, siger Ary.

Paradokset er tydeligt. Tekstilindustrien har fået kvinderne ud på arbejdsmarkedet og sikret dem en løn, der burde gøre dem økonomisk uafhængige. Men i realiteten er de endnu mere bundet, fordi deres mænd ikke tjener lige så mange penge ved at køre tuk-tuk eller arbejde i byggebranchen. Derfor skal de afholde hele familiens udgifter, også deres egne forældres.

De kan under ingen omstændigheder undvære deres job. For de fleste er pengene brugt op, før måneden er forbi, og kun dem, der selv dyrker ris og grøntsager kan være sikre på, at alle får nok mad at spise. Hvis en forælder bliver syg og skal på hospitalet, så vælter den sårbare økonomi.

Thida ville egentlig helst ikke arbejde på en fabrik. Hendes mand kører tuk-tuk i Phnom Penh, han bor i sin tuk-tuk om natten og kommer kun hjem hver 14. dag. Og så har han ikke altid penge med hjem.

“Jeg ville helst have min egen forretning. Jeg ville ønske, at jeg kunne tjene flere penge på at sælge grøntsager eller kød, så jeg havde tid til at tage mig af mine børn. Men min indtægt skal betale for min familie – vi skal betale lån, så jeg har ikke andre muligheder”.

I et nyt studie fra april 2017 fortæller 10.000 kvindelige tekstilarbejdere, at de primære sundhedsgener, de oplever er forkølelse, feber, influenza, hovedpine, svimmelhed, træthed og besvimelser.


Kilde: Health Needs, Health Seeking Pathways, and Drivers of Health Seeking Behaviors of Female Garment Factory Workers in Cambodia.

En leveløn er en løn, der sikrer anstændige levevilkår for en arbejder, og de/dem, der er afhængige af arbejderen, inden for normal arbejdstid (ikke inklusiv overarbejde) fra én indtægtskilde, og den iberegner en mindre opsparing.

Basale nødvendigheder betyder mad, tøj, bolig, personlige og medicinske fornødenheder,  elektricitet og vand, undervisning, transport og kommunikation og andet, som er nødvendigt for en basal levestandard.

Kilde: Living Wage Survey for Cambodia’s Garment Industry (2009)

Stigning i løn – og i udgifter

En undersøgelse fra Worker Right Consortium i 2013 viste, at arbejdere på tekstilfabrikker i 15 lande, herunder Cambodja, reelt fik mindre ud af deres løn, fordi deres realløn justeret for leveudgifter var lavere i 2011 end i 2001 på grund af stigninger i udgifter til mad, bolig og andre basale fornødenheder.

Vi har overnattet hos en syerske, læs hele reportagen: “Jeg er ligeglad med, hvad de kalder mig, jeg kan ikke undvære mit arbejde”.

“Man kan godt bede om fri for overarbejde”

Syerskerne arbejder mandag-fredag fra 7.40 til 18.00, og lørdag arbejder de ofte til kl 16.00. Der er en times pause fra kl 11.00 til 12.00, hvor kvinderne spiser frokost. De to timer fra kl 16.00 til 18.00 er overarbejde. Overarbejde er ikke tvunget, “man kan godt bede om fri”, som flere af syerskerne udtrykker det.

Men det gør de sjældent.

“På lønningsdagen forsvinder det meste af min løn”, siger Sohtia stille. Selvom fattigdom er tydelig, er den stadig skamfuld når den bliver sagt højt.

Sohtia tjener 1160 kr (175 USD) om måneden og så får hun penge for 10 overarbejdstimer mere om ugen.

“Min mand tjener ikke så mange penge, så de fleste af vores udgifter er min byrde. Derfor kan jeg ikke spare penge sammen overhovedet. Jeg giver 266 kroner (40 USD) til en slægtning for at passe mit barn, og jeg bruger mellem 17 og 33 kroner (2,5-5 USD) på mad til mig, min mand og min søn om dagen”, fortæller Sohtia.

“Alligevel har jeg ikke penge nok sidst på måneden. Så låner jeg penge af mine kolleger til mad. Og selvom det mad jeg har råd til ikke smager godt, eller der ikke er ordentlige ingredienser, så spiser vi det for at fylde maven op”.

For at kunne overleve med alle basale udgifter betalt i Cambodja, skal man tjene 2848 kroner om måneden har organisationen Asia Floor Wage regnet ud. Syerskerne vi har talt med, tjener cirka 1260-1458 kroner (190-210 USD) om måneden, hvis de har tolv timers overarbejde om ugen.

Altså 1390 kr mindre – eller mindre end halvdelen af, hvad det koster at leve i Cambodja.

Det bekræfter Bent Gehrt, der er områdekoordinator for organisationen, Worker Right Consortium og har monitoreret tekstilfabrikker i Asien i mere end 13 år.

Næsten en tredjedel, 31 procent af tekstilarbejderne i Michael Krawinkels  studie var underernærede, hvilket er flere end dobbelt så mange som resten af befolkningen, hvor kun 14 procent af kvinderne er undervægtige.

Nutritional and Micronutrient Status of Female Workers in a Garment Factory in Cambodia.

”Hvis varmen bliver for stærk, så vil det medføre iltmangel, således at arbejderne ikke får ilt nok i blodet, hvilket kan bidrage til besvimelserne”.
Sao Chanta
Læge, Bati District Referral Health Care

“Arbejderne tjener langt fra nok til at kunne ernære sig selv og deres familier”, siger han.

“På et tidspunkt lavede vi en undersøgelse af et typisk frokostmåltid for en tekstilarbejder her i Cambodia. De køber en suppe, der er kogt på halvgamle grøntsager, som så kan sælges billigt. Vi målte kalorieindholdet af det, og det er langt fra nok. Hvis man antager, at man skal have 2200 kalorier per dag, så skulle man jo mindst have 700 kalorier per måltid, men der er kun 400 kalorier i sådan et måltid”, siger Bent Gehrt fra Worker Right Consortium.

Lønningsniveauet er den grundlæggende årsag til flere af problemerne, vurderer Erik Jørs, seniorforsker i Arbejds- og Miljømedicin på Syddansk Universitet.

“Folk må arbejde mange timer for at tjene nok, de har alligevel ikke penge til at ernære sig tilstrækkeligt, og det skaber helbredsproblemer som kan resultere i udmattelse og underernæring”.

Det lave lønniveau  er altså årsag til et andet problem. Overarbejde, som syerskerne jo siger, at de gerne selv vil og – i princippet – gør frivilligt.

“De kan ikke bare sige nej tak til overarbejde, fordi  de er ansat under korttidskontrakter, der typisk varer tre måneder, siger Bent Gehrt.

“Så bare truslen om, at du kan miste dit arbejde gør, at der ikke er nogen, der siger nej tak, selvom de er trætte,” siger Bent Gehrt.

Diagnosen

Hede. Overarbejde. Sult, tørst og ren udmattelse og så en paniksituation.

Måske er masse-besvimelser ikke så komplicerede at forstå. Et fænomen, der mest af alt minder om en sund reaktion på et usundt miljø kalder på en lægelig vurdering.

Hos Cambodja Nationale Sygesikring (NSSF), der betaler for arbejdernes behandling på hospitalerne, får vi en endnu vurdering af, hvorfor masse-besvimelser opstår. Direktør Cheav Bunrith siger:

“For det første er der arbejdernes sundhed. Arbejderne ved ikke, hvordan de skal spise ernæringsmæssigt korrekt”, siger Cheav Bunrith.

“Nogle fabrikker har ikke ordentlig ilttilførsel, fordi der er for mange maskiner og arbejdere i samme rum, og derfor får arbejderne ikke nok ilt. Det bliver nogle gange forstærket af kemikalier, som der bliver sprøjtet på tøjet med eller mod insekter”, siger Cheav Bunrith og påpeger, at Beskæftigelsesministeriet rådgiver fabrikkerne i forbedringer.

Noget tyder på, at svaret på besvimelserne måske findes i den – minimale – kost, kvinderne får i løbet af en dag?

”Vi fandt også et relativt højt antal af kvinder med blodmangel, og det kan også være en medvirkende faktor til besvimelser. Når man lider af blodmangel, så har man reduceret ilttilførsel til hjernen. Og hvis man arbejder hårdt, så kan det let føre til besvimelser eller kollaps. Blodmangel kan skyldes fejlernæring, særligt jernmangel eller mangel på vitaminer”.
Michael Krawinkel
Professor og forfatter til Nutritional and Micronutrient Status of Female Workers in a Garment Factory in Cambodia.
”Panik over en pludselig fare, en brand eller et elektrisk stød, bliver den udløsende faktor. Det allervigtigste er, at hvis du allerede er svag og spiser mindre mad, og dit hjerte ikke er stærkt nok, så er du sandsynligvis den person, der besvimer først”.
Rah Sokheng
Læge, Sokha Bati Clinic
Hospitalsdirektør Dr Sao Chanta på Bati District Referral Health Care tog imod besvimede syersker fra Bestseller-fabrikken. de var dehydrerede og udmattede, siger han.

Læger: Fejlernæring og ilt- og blodmangel

På Sokha Bati Clinic tog Doktor Rah Sokheng imod halvdelen af de cirka 40 arbejdere, som enten fik et ildebefindende eller besvimede, da branden udbrød i februar på Bestseller-fabrikken.

Behandlingen er den samme. Hvis syerskerne er bevidstløse, skal de have førstehjælp, og så undersøger hun for forhøjet blodtryk. Alle får et drop med glucose.

“De køber mad fra madvognene uden for fabrikkerne, så de lever af billig mad uden proteiner, og fordi de tjener så lidt, så forsøger de at begrænse beløbet de bruger på mad, og det er derfor, at de får så lidt næring”.

“Og så er der dem, der faker, fordi de gerne vil have en halv fridag.  Det er måske 10 ud af 100, men helt ærligt, så er langt de fleste udmattede og fejlernærede”, siger Rah Sokheng, og bekræfter, hvad Bent Gehrt siger om kvaliteten af deres frokost.

Manglende mad, ilt og udmattelse forklarer en eller to besvimelser. Men kan det forklare 40 besvimelser nærmest samtidig?

“Panik over en pludselig fare, en brand eller et elektrisk stød, bliver den udløsende faktor. Det allervigtigste er, at hvis du allerede er svag og spiser mindre mad, og dit hjerte ikke er stærkt nok, så er du sandsynligvis den person, der besvimer først”, siger Rah Sokheng.

Lidt efter kører vi ind til et andet hospital i området, der tog imod den anden halvdel af de cirka 40 arbejdere, de besvimede i februar.

Hospitalsdirektør Dr Sao Chanta på Bati District Referral Health Care tager pænt imod. Han er stolt over sit hospital, der hører under den nationale sundhedsforsikring, som fra sidste år begyndte at behandle arbejdere gratis. Og sende regningen til fabrikkerne gennem regeringen.

“Som jeg ser det, så er det vigtigste at ventilationen på fabrikkerne skal forbedres for at sikre, at der er nok lufttilførsel. Det er særligt vigtigt at installere faner, allerhelst air conditioning. Hvis varmen bliver for stærk, så vil det medføre iltmangel, således at arbejderne ikke får ilt nok i blodet, hvilket kan bidrage til besvimelserne”, siger Dr Sao Chanta.

“Endelig skal arbejderne spise og drikke rigeligt med rent drikkevand. Hvis de her ting blev gennemført, så ville det reducere masse-besvimelser radikalt”.

opstod i 2001 som et samarbejde mellem USA’s regering, der tilbød en favorabel handelsaftale, U.S.-Cambodia Bilateral Textile Trade Agreement, med Cambodja om tekstiler til gengæld for overholdelse af arbejdstagerrettigheder (ILO). BFC monitorerer derfor tekstilfabrikker i Cambodja og vejleder virksomheder, men er ikke en myndighed.

Skyhøje fødevarepriser

Lønnen til cambodjanske tekstilarbejdere er rent faktisk steget en hel del på det seneste fra 50 dollars i 2007 til 153 dollars i 2017, hvilket er mere end 300 percent. Men samtidig er priserne på fødevarer steget med mere end 84 procent, og det samme gælder for boligpriser samt renter på lån, viser en udregning Danwatch har foretaget på baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium, og ifølge Asia Floor Wage er de 153 dollars stadig markant mindre end den beregnede leveløn på 2848 kroner.

Mere mad giver tydelige forbedringer

Opmærksomheden omkring tekstilarbejdernes ernæring er nået til Tyskland på Giessen Universitetets Institute of Nutritional Sciences, hvor Professor Michael Krawinkel forsker  i fejlernæring. Han har for nylig udgivet en rapport om fejlernæring blandt netop cambodjanske tekstilarbejdere.

“Jeg var mest overrasket over den høje forekomst af fejlernæring og blodmangel hos arbejderne. Og så de beløb, de bruger på mad. Selv efter cambodjansk standard er det overraskende små beløb de bruger på at købe mad. Kvinderne forsøger at bruge så lidt som muligt på deres egne liv i Phnom Penh”, siger professor Krawinkel.

“Det lave kalorieindtag kan sagtens være medvirkende faktorer til besvimelse, og derfor kan tilbud om mad og drikke bestemt også forebygge besvimelserne. Men det skal nogen jo betale for, og så må brands, der producerer her, acceptere de øgede omkostninger”.

Af de syersker, som Danwatch og the Guardian har talt med, er det kun fabrikken, hvor Nike producerer, der giver deres arbejdere et gratis måltid.

Organisationen Better Factories Cambodia (BFC) blev sat i verden som et samarbejde mellem USA og Cambodja, hvor USA lovede favorable handelsaftaler for Cambodjas tekstilindustri, hvis landet til gengæld lovede at overholde ILO’s kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder. Så BFC’s opgave er at tage på fabriksbesøg og få rettet op på problemer som eksempelvis masse-besvimelser.

Arianna Rossi fra Better Factories Cambodia siger, at organisationen for nogle år tilbage eksperimenterede med gratis frokost på udvalgte fabrikker.

Rapporten konkluderede blandt andet, at arbejdere, der fik tilbudt mellemmåltider eller frokost viste “betydelige forbedringer” og at de opnåede markant højere  fødevaresikkerhed.

■ Behov for fastsættelse af daglige, ugentlige og eventuelt årlige begrænsninger for arbejde

 

■ Vigtigheden af at holde overarbejde som en undtagelse (exceptionelt) for at begrænse antallet af tillægstimer og give passende kompensation.

 

■ Ret til regelmæssig og uforstyrret ugentlig hvile

 

■ Ret til betalt årlig ferie

 

■ Ret til at bevare nattearbejde som undtagelsesvist (exceptionelt) og tilbyde særlig beskyttelse.

 

■ Vigtigheden af virksomheders behov for at respektere arbejderes fleksible arbejdstider

 

■ Ret til fælles forhandling hvor medarbejdere og tillidsrepræsentanter fyldestgørende og oprigtigt konsulteres vedrørende arbejdstidsregulering

 

■ Behov for et effektivt arbejdsinspektionssystem eller andre mekanismer, der kan forebygge og straffe.

kilde: Ilo

”En del af sagerne er mass-acting (skuespil red.) tilfælde. Hvis de ser embedsmænd, så besvimer de”.
Ken Loo
Generalsekretær for Cambodjas tekstilindustris brancheforening, Garment Manufacturers Association Cambodia

Cambodjansk brancheforening: “Det er skuespil

Cambodjas tekstilindustri består af knap 800 tekstilfabrikker, der tilsammen er mere end fem milliarder dollars værd. Alligevel er den sårbar over for et fænomen som masse-besvimelser.

For hver dag en fabrik skal holde lukket, mister ejeren i gennemsnit 100.000 dollars, fortæller Ken Loo, der er generalsekretær for Cambodjas tekstilindustris brancheforening, Garment Manufacturers Association Cambodia.

Derudover tror han ikke helt på masse-besvimelser.

“For det første er betegnelsen “masse-besvimelser” unøjagtig. Der er ikke 100 mennesker, der besvimer samtidig. Du har måske 100-150 mennesker, der får kvalme eller føler ubehag, og så bliver de alle sendt på hospitalet for behandling, og så siger rapporterne 150 besvimelser”.

Ken Loo mener, at der kun er én fællesnævner for besvimelserne:

“Lavt blodsukker”, siger han.

“Selvfølgelig er der sager, hvor der har været dårlig ventilation og overopvarmning, men det er en minoritet, ikke normen. I det store og hele er den væsentligste grund dårligt helbred og lavt blodsukker”.

Har I som branche ikke et ansvar?

“Selvfølgelig er det arbejdsgiverens ansvar at sikre anstændige arbejdsforhold eller i det mindste ikke bidrage til, at arbejdere besvimer. Så et anstændigt temperaturniveau og ordentlig ventilation. Men hvis arbejderne ikke spiser morgenmad, og de af en eller anden grund besvimer klokken 10, så er det altså ikke arbejdsgiverens ansvar”.

En del forskning peger på, at deres sundhedstilstand er dårligere, og deres BMI er lavere end cambodjanere generelt. Hvad siger du til det?

“Det ved jeg ikke noget om”.

Og blodmangel?

“Blodmangel ja, jeg ved ikke, om det er højt sammenlignet med resten af befolkningen, men hvis du siger, at du har set forskning …”

Jeg tænker bare, om der er en sammenhæng her?

“Jamen, det er der tydeligvis, de springer måltider over!”

Arbejderne siger, at de ikke må spise snacks i løbet af dagen, fordi det skader tekstilerne …

“Det skader ikke bare tekstilerne – det er meningen, de skal arbejde!”

Jo, men hvis grunden til besvimelser er lavt blodsukker, så ville det måske være en ide med mellemmåltider og drikkevand?

“En del af sagerne er mass-acting (skuespil red.)  tilfælde. Hvis de ser embedsmænd, så besvimer de. Men i det samme embedsmændene ikke længere kigger på dem, så er de i gang med at tale i deres mobiltelefoner igen – fyldt med energi. Det er en undskyldning for en fridag for dem”, siger Ken Loo og fortsætter uopfordret.

“Måske vil du have os til at kommentere på fagforeningernes beskyldninger om, at arbejdere ikke bliver betalt nok til at spise ordentligt eller bo i ordentlige huse, men det er komplet sludder. De har allesammen smartphones. Hvis jeg vælger at bruge offentlig transport eller gå på arbejde og bo i et kæmpe hus, så kan jeg ikke påstå, at jeg ikke tjener nok til at eje en BMW. Det er et livsvalg, og det er det samme for arbejderne – de kan ikke sige, at de ikke tjener nok, når de allesammen har en smartphone. Du siger, at kommunikation er et behov? Fair nok, men du behøver ikke en smartphone. Og nogle af dem tager lån for at købe en motorcykel. Hvis bankerne giver dem et lån, så må dit indtægtsgrundlag nødvendigvis være på et vist niveau. Hvis du ikke spiser ordentligt, er jeg sikker på, at du kan tage et lån hos et mikrofinansieringsinstitut. Så jeg vil ikke acceptere den påstand, det er noget vrøvl og dumt”, siger Ken Loo.

Om der virkelig er tale om “mass-acting”, eller om nogle mindre synlige psykologiske mekanismer træder i kraft under massebesvimelserne, har Danwatch talt med en medicinsk sociolog en professor i transkulturel psykiatri om. Læs mere her.

En danwatch-undersøgelse

Mode og massebesvimelser

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>
Mode og massebesvimelser https://danwatch.dk/undersoegelse/mode-og-massebesvimelser/ Sat, 24 Jun 2017 22:52:52 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=8392

Mode og massebesvimelser

Syersker falder om af sult og udmattelse, mens de syr vores tøj i Cambodja.

  • Unge kvinder besvimer i massevis på tekstilfabrikker, der producerer tøj for verdenskendte brands som Puma, Asics, Nike, Bestseller og VF, som står bag Vans og North Face.
  • I 2016 rapporterede Cambodjas myndigheder om 1160 besvimede syersker fordelt på 18 fabrikker. Alene i de sidste seks måneder er 500 syersker besvimet og indlagt på hospitalet.
  • Danwatch og the Guardian har interviewet læger, ngo’er, brancheforening, samt syersker på fem fabrikker, i Cambodja, der enten selv er besvimet eller har overværet masse-besvimelser. Syerskerne siger de er udmattede og sultne, og at de arbejder i op til 37 graders varme med høje produktionsmål.
  • “Slavelignende forhold”, siger ekspert i arbejdsmiljø og forsker i ernæring.
  • Puma, Asics, VF, Nike og Bestseller har et ansvar for syerskernes arbejdsvilkår, siger eksperter i samfundsansvar.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med The Guardian

Hele historien på 2 minutter

Afspil video

In english?

Mass faintings afflict the women who sew our clothes

Part of this investigation is translated into english.
Find it here
]]>