Skal FLSmidth fortsætte deres arbejde på en udskældt kulmine i Moatize i det nordvestlige Mozambique? Det skal den danske virksomhed tage stilling til, efter deres hidtidige samarbejdspartner, det brasilianske mineselskab Vale, nu har solgt minen til det indiske industrikonglomerat Jindal Steel and Power Limited i en handel vurderet til 270 millioner dollars.
I fællesskab med dagbladet Politiken og netmediet Zitamar News har Danwatch den seneste tid afdækket, hvordan minen i Moatize i årevis har været til stor gene for lokalbefolkningen. FLSmidth har været en del af projektet siden begyndelsen i 2009, og ligeså længe har omfattende kulstøvsforurening og store forflyttelser skabt frustrationer for tusindvis af familier.
I en mail til Danwatch oplyser pressechef i FLSmidth, Rasmus Windfeld, at virksomheden endnu ikke har taget en beslutning om deres fremtidige engagement i Mozambique:
“Et eventuelt kommende samarbejde med Jindal bliver besluttet på baggrund af vores due dilligence – helt som det er tilfældet med andre kunder og projekter i den størrelse”, skriver han.
FLSmidth vil ikke uddybe, hvordan denne proces mere konkret vil tage sig ud. Hvis virksomheden undersøger Jindals forhold til menneskerettigheder og miljø i dybden, kan der ifølge Erika Mendes fra den mozambikanske miljø-ngo, Justicia Ambiental, kun være én mulighed: at trække sig fra minen.
“Det bekymrer os, at det er Jindal, der overtager driften i Moatize. De er kendt for at være på kant med menneskerettighederne og forurene miljøet, og nu overtager de et projekt, der allerede allerede har været skyld i fordrivelsen af mere end tre tusinde familier og tab af livsgrundlag for mange flere”, siger Erika Mendes.
No posts
Intet håb
Jindal ejer i forvejen en kulmine i Mozambique – i Chirodzi et par timers kørsel fra Moatize.
“De har drevet minen i Chirodzi i mere end seks år med familier boende inde på selve minens område, nogle under én kilometer fra der, hvor der bliver foretaget eksplosioner. Det var i klar strid med Mozambiques lovgivning, og ændrede sig først, da en domstol tvang dem til at genhuse folk”, siger Erika Mendes til Danwatch.
Torsdag var Justicia Ambiental medunderskriver på et brev til de mozambikanske myndigheder, der kræver, at handlen mellem Vale og Jindal ikke godkendes, før brasilianerne har kompenseret samtlige familier, der lider under kuludvindingen.
Historierne fra Chirodzi er også nået Domingos Malangaze. Han bor i Moatize og har i ti år ventet på at blive genhuset et sted, hvor han ikke er plaget af kulstøvet fra minen.
“Jeg har mistet håbet. Vale har aldrig taget sig af os, og så forestil dig, hvad Jindal, der har haft folk boende inde på selve mineområdet, vil gøre”, siger han til Danwatchs samarbejdsmedie Zitamar News.
António Biala, en anden indbygger i Moatize, har heller ingen forventninger til, at Jindal vil tage sig af de lokale. “Det bliver sikkert værre”, siger han til Zitamar News.
Han fremhæver, at Jindal allerede i dag har deres kul fra minen i Chirodzi til at ligge til tørre under åben himmel midt i Liberdade, et af Moatizes boligkvarterer. Det får sundhedsskadeligt kulstøv til at fyge ind over beboerne og viser, ifølge António Biala, hvordan Jindal ikke bekymrer sig om folkesundheden.
På papiret er det et af Jindals datterselskaber, Vulcan Minerals, der fremover skal drive minen i Moatize, men det gør ingen nævneværdig forskel, siger eksperter i energipolitik- og økonomi, som Zitamar News har talt med. Det er de samme mennesker, der sidder for bordenden.
Ifølge blandt andre Tim Buckley fra tænketanken Climate Energy Finance er inddragelsen af Vulcan Mineral en ren og skær strategisk øvelse. Ved at placere deres kulaktiviteter i mindre datterselskaber, kan Jindal nemlig bedre markedsføre moderselskabet som en grøn virksomhed, vurderer Tim Buckley.
No posts
Bøde på 135 millioner kroner
Det er ikke kun i Mozambique, at Jindal er kritiseret for sin virksomhedsførelse. Det samme er de hjemme i Indien.
“Jindal har historik for at være blandet ind i menneskerettighedsovertrædelser og miljøforurening. Det er velkendt”, siger en indisk forsker med speciale i råstofudvinding og menneskerettigheder til Danwatch. Af hensyn til sin forskning, der blandt andet handler om Jindal, vil hun gerne være anonym.
I 2014 begyndte lokalbefolkningen i Raigarh i det østlige Indien at klage over en af Jindals kulminer. Sort kulstøv havde forurenet den lokale flod, og familier var blevet smidt væk fra deres land uden skyggen af kompensation.
I dag har de lokale fået rettens ord for selskabets forsømmelser. I maj 2020 fandt den indiske milødomstol, The National Green Tribunal, Jindal skyldige i brud på en række nationale miljøforskrifter i Raigarh og tildelte dem en bøde på 135 millioner kroner.
Også i Jagatsinghpur-distriktet, længere ude mod Den Bengalske Bugt, er der stor modstand mod et af Jindals projekter. Siden 2017 har virksomheden haft planer om at opføre et gigantisk stålværk i området, men lokale farmere mener, at de har råderetten over jorden, og at Jindals byggeri vil være i strid med indisk skovlovgivning.
Demonstrationer mod stålværket er gentagne gange blevet mødt med politivold.
No posts
Langt ude i fremtiden
Som Danwatch’ tur til Moatize viste, er der stadig en række udeståender mellem lokalbefolkningen og Vale, både i forhold til forureningsniveauet og forflyttelserne. Den brasilianske virksomhed oplyser, at de forskellige kompensationsspørgsmål også vil blive overdraget til Jindal.
Danwatch har spurgt Jindal, hvad de vil gøre for at beskytte mennesker og miljø påvirket af kulminen i Moatize. Men trods gentagne henvendelser har virksomheden ikke valgt at svare.
Tidsrammen for Vales overdragelse til Jindal Steel and Power Limited er endnu ikke fastlagt, og så længe den ikke er det, kan FLSmidth heller ikke oplyse, hvornår de forventer at træffe beslutning om deres aktiviteter i Mozambique.
Det bliver dog næppe i den nærmeste fremtid, meddeler pressechef Rasmus Windfeld
“Som jeg forstår det, er den proces langt ude i fremtiden”, skriver han i en mail til Danwatch.
Imens fortsætter kuludvindingen i Moatize – med hjælp fra FLSmidth og til stor frustration for de lokale.
Kender du til problemer ved nogen af FLSmidths mineprojekter? Skriv til journalisterne bag denne undersøgelse på: ee@danwatch.dk eller or@danwatch.dk, eller krypteret via Signal til +47 53771104 eller +45 20722035