Støvet på køkkenbordet hver morgen var det første skår i glæden ved familiens nye drømmehus i Kvistgård. Et lyst hus på en rolig vej med træer og en lukket have, som de drømte om, så de købte huset for ni år siden.
Men så kom den stærke, kemiske lugt, fortæller 44-årige Maria.
“Nogle aftener kan vi ikke åbne vinduerne, fordi lugten er så kraftig, og det gør mig nervøs”.
Støvet og lugten kommer fra to skorstene ved teflonfabrikken Accoat på den anden side af vejen, siger Maria.
“Min største frygt er, at der sker mine børn noget. Jeg kan ikke beskytte dem for noget, som jeg ikke kan se”.
Maria taler med naboerne. Mange oplever det samme som hende, andre er ligeglade. De fleste kender nogen, der er multiallergiker eller har eksem, som læger ikke umiddelbart kan forklare. Støvet lægger sig overalt. Lugten sniger sig ind i kroppen og nærer en frygt, der ikke vil gå væk. At folk risikerer at blive syge af forureningen.
Nu viser det sig, at frygten kan vise sig at være velbegrundet. Danwatch kan afsløre et spor af forurening på fabrikkens tidligere adresser, der ifølge to forureningsundersøgelser fra Region Hovedstaden kun kan stamme fra en teflonfabrik.
To eksperter i miljømedicin har læst rapporterne.Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, siger:
“Der er grund til at være bekymret, når der er tale om en miljøforurening, der ikke forsvinder, og som kan vokse og vil være til stede i mange år fremover”.
Alligevel stiger røgen stadig op fra Accoats to skorstene over for Marias hus.
En aktindsigt hos Region Hovedstaden viser, at rådgivende ingeniører fra Geo to gange sidste år tog vand- og jordprøver på to adresser i Kvistgård, hvor Accoat tidligere har ligget. Ingeniørerne ledte efter forurening, der kan være en risiko for grundvandet og de mennesker, der er naboer til grundene i Kvistgård.
Den ene adresse er Bøgeskovvej 5, der ligger i et industrikvarter. Den anden adresse er Egeskovvej 2, der ligger midt i et villakvarter, skråt overfor Marias families hus og lige ved siden af matriklen på Munkegårdsvej 16, hvor teflonfabrikken Accoat ligger i dag.
Inde bag murene arbejder virksomheden med teflonbelægninger på alt fra små kanyler til store produktionsanlæg. Teflon, som virksomheden selv kalder “miljøvenlige kunststoffer”, mens forskere og myndigheder er langt mere bekymrede.
Et andet ord for teflon er PTFE, der er et af de mest udbredte PFAS-stoffer i gruppen af knap 12.000 PFAS-stoffer. PFAS er ikke akut skadeligt, men over tid kan PFAS-forurening medføre leverskader, skjoldbruskkirtelsygdomme, fertilitetsproblemer og kræft. Stofferne kaldes evighedskemikalier, fordi de forurener miljø og mennesker i meget lang tid.
Benzen og chlorerede opløsningsmidler kan være kræftfremkaldende.
I industrikvarteret på Bøgeskovvej 5 i Kvistgård ligger der i dag et firma, som sælger produkter til isbutikker. En af medarbejderne på lageret var der den dag, da folkene fra Geo kom forbi.
“De borede huller i cementen og ville selv lukke dem til igen”, siger medarbejderen, der ønsker at være anonym, “de sagde, at de ville vende tilbage, når de havde resultaterne. Men vi har ikke hørt fra dem siden”.
Det er Danwatch, der fortæller medarbejderen og ejeren af virksomheden, hvad Geo finder under cementen i maj 2023. I en vandprøve syv-ni meter nede i jorden er der PFAS-stoffer 19.500 gange over grænseværdien. Én meter nede i jorden finder de PFOA, et stof, der i dag er forbudt i alle produkter undtagen brandskum.
“Det er ikke særlig betryggende, at vi skal have det at vide fra andre end myndighederne”, siger ejeren af virksomheden, “vi har trods alt arbejdet på den her adresse i mere end ti år, så det ville have været rart at vide, at der ligger så store mængder PFAS under gulvet”.
FAKTA
Siden 1969 har Accoat ligget flere forskellige steder i Kvistgård og Tikøb. På mindst to af de adresser er der fundet omfattende forurening efter en teflonfabrik.
Forureningsundersøgelsen er kun et foreløbigt udkast, og Region Hovedstaden orienterer først ejeren af Bøgeskovvej 5, når den endelige undersøgelse er klar.
I rapporten står der ikke direkte, hvem der er ansvarlig for forureningen på Bøgeskovvej 5. I stedet skriver ingeniørerne: “Forureningen vurderes at stamme fra tidligere aktiviteter med plastproduktion og overfladebehandling med teflon på ejendommen”.
Før Accoat åbnede plastproduktion og overfladebehandling med teflon på Bøgeskovvej 5, lå der ifølge Region Hovedstaden et maskinværksted på adressen. Der har altså ikke været andre virksomheder med samme forurenende aktiviteter på den adresse.
Knap en kilometer væk fra Bøgeskovvej 5, klods op af Accoats nuværende fabriksejendom og skråt overfor Marias hus, ligger en flad hvid bygning bag en grøn hæk på Egeskovvej 2. Her lå Accoats fabriksbygninger fra 1980-2014.
Under jorden på Egeskovvej 2 er der ifølge Region Hovedstaden “særlige drikkevandsinsteresser”. Det betyder, at enhver forurening i det her område kan være en risiko for drikkevandet i dag eller i fremtiden, og derfor vil regionen have ryddet op.
På denne adresse, hvor Accoat i 24 år laver teflonbelægninger, finder Geo i maj 2023 PFAS over grænseværdien i syv ud af syv boringer. Nogle af PFAS’erne er mere end tusind gange over grænseværdien. I vandprøverne finder Geo desuden opløsningsmidler, tungmetaller og cyanid.
Region Hovedstaden understreger, at folk i området trygt kan drikke vandet. Hvis der sker en forurening, renser vandværkerne vandet, lyder det.
I forureningsundersøgelsen står der ikke, hvem der er ansvarlig for forureningen, men:
“Den påviste jord- og grundvandsforurening med PFAS-forbindelser vurderes at stamme fra tidligere aktiviteter med overfladebehandling med teflon på ejendomme”.
På Egeskovvej 2 lå der fra 1961-1985 to metalvirksomheder, og fra 1980 udførte Accoat overfladebehandlinger med teflon på adressen. Aktiviteter, som ifølge Region Hovedstaden i dag er en trussel for grundvandet.
Danwatch har forelagt Region Hovedstadens forureningsundersøgelser for to eksperter og bedt dem vurdere, om fundene af PFAS og de andre giftige kemikalier er en risiko for de mennesker, der bor i Kvistgård eller arbejder på Accoat.
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, siger specifikt om niveauerne af PFAS:
“Jeg synes naturligvis, at der er grund til at være bekymret, når der er tale om en miljøforurening, der ikke forsvinder, og som kan risikere at vokse i størrelse og som vil være til stede i mange år fremover. De her stoffer er virkelig, virkelig giftige, selv små koncentrationer er bekymringsværdige”, siger Grandjean.
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet, kalder forureningsundersøgelserne for “skræmmende læsning”:
“Det korte svar er, at man bestemt ikke kan udelukke en sammenhæng med påvirkning og sygdom hos befolkningen, hvor særligt børn og gravide er følsomme, både fordi de måske er blevet for tungmetaller, men også organiske opløsningsmidler, tjærestoffer og PFAS”, siger Lisbeth E. Knudsen og tilføjer:
“Umiddelbart bør beboerne ikke dyrke afgrøder på urenset jord, og måske er grundvandet så forurenet, at det ikke kan bruges til havevanding. I blandingseksponeringer som denne er grænseværdier utilstrækkelige, da såkaldte cocktaileffekter kan forekomme”.
Cocktaileffekten er den samlede påvirkning, som giftstoffer i miljøet har på mennesker og dyr.
Vi har bedt om et interview med Accoat, men direktør Susie-Ann Spiegelhauer skriver i en mail, at hun ikke ønsker at stille op til et interview. Vi ville gerne have spurgt hende, hvad hun mener om, at der nu er fundet omfattende forurening knyttet til overfladebehandling med teflon og produktion af plastic? Processer, som kun Accoat har foretaget på de tre adresser.
Vi ville også gerne have spurgt direktøren, om hun kan garantere, at Accoats aktiviteter i dag ikke skader hverken mennesker eller miljø?
Direktør i Accoat, Susie-Ann Spiegelhauer svarer ikke på vores spørgsmål, men skriver i stedet, at det ikke er muligt at stille op til interview, da de to forureningsundersøgelser, som Danwatch har fået aktindsigt i, endnu ikke er offentliggjort.
Og så skriver direktøren, at Accoat overholder lovgivningen, og at PFAS er et “internationalt problem”:
“Opgaven med at begrænse skadevirkningen af stofferne kan kun løses af industrien, forskere og myndigheder i fællesskab og på internationalt niveau. Dette drøftes i branchen og er også på både danske og EU-politikeres dagsorden i dag, ligesom region og kommuner kortlægger og prioriterer deres indsats på området og i øvrigt efterspørger en national handlingsplan”.
Direktøren skriver ingenting om benzen, toluen, xylener, chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller og cyanid, der også er fundet i kølvandet på Accoat.
Hos myndighederne er næste træk hos Helsingør Kommune, der skal tage stilling til de to forureningsundersøgelser fra Region Hovedstaden. Undersøgelsen af Bøgeskovvej 5 er endnu kun et udkast, der skal godkendes, før det kan sendes i høring hos Helsingør Kommune.
Undersøgelsen af Egeskovvej 2 er ifølge Region Hovedstaden i høring hos Helsingør Kommune. Kommunen skal vurdere, om der er en ansvarlig forurener, som kan påbydes at undersøge eller eventuelt oprense den konstaterede forurening. Hvis kommunen ikke finder den ansvarlige forurener, kan regningen for oprydningen risikere at ryge tilbage til region Hovedstaden som led i den offentlige indsats.
I mellemtiden stiger røgen fortsat op fra skorstenene hos Accoat på den anden side af gaden fra Marias hus.
Louise Voller
