Job på Danwatch

Brænder du for undersøgende og veldokumenteret journalistik om danske og internationale virksomheder? Så er du måske vores nye praktikant

Danwatch søger universitetspraktikanter
til efterårssemesteret 2023

Vil du være med til at afsløre og dokumentere miljøskandaler, moderne slaveri, børnearbejde og ulovlige pengestrømme? Så bliv praktikant på Danwatch og sæt undersøgende journalistik på dit CV

På Danwatch er vi et tæt sammenvævet og energisk team af undersøgende journalister, der arbejder sammen om at afsløre, når virksomheder bryder loven eller påvirker mennesker og miljø negativt - især ude i verden. 

Hvad lærer du hos os?

Når du er i praktik på Danwatch kommer du til at lære en masse om journalistik og dybdegående research. Du kommer både til at skrive nyheder til danwatch.dk og du kommer til at deltage i større undersøgende projekter på lige fod med de uddannede journalister.

Som praktikant hos os får du også mulighed for at arbejde med de mange undersøgende metoder, som Danwatch er specialiseret i, herunder Open Source Intelligence (OSINT), kortlægning af varekæder, opbygning af databaser, aktindsigt og meget mere.

Derudover er der også mulighed for at arbejde med nyhedsbreve, sociale medier, visuel kommunikation og fundraising.

Det seneste år har Danwatch’s praktikanter blandt andet været med til at sætte fokus på børnearbejde i tobaksindustrien, Hummel og Amnestys produktion i Kina, der er involveret i forbrydelser mod menneskeheden, danske firmaers greenwashing, Vestas krænkelser af samernes rettigheder og sexuelle overgreb i Kenyas temarker.

Alle på Danwatch skal ud over det journaliste arbejde også være indstillet på at bidrage til enkelte mere rutineprægede opgaver, herunder f.eks. forberedelse af møder og receptioner, telefonpasning mm.

Hvad leder vi efter?

Det er vigtigt for os, at du arbejder grundigt og struktureret, at du er positivt indstillet overfor nye opgaver, og at du kan lide at arbejde i teams. Derudover forventer vi, at du kan finde ny og relevant viden i videnskabelige artikler og forskningsrapporter, og at du kortfattet kan videreformidle det væsentligste til læserne eller til den ansvarlige journalist. Tal fortæller ofte en essentiel del af historien og er med til at belyse strukturelle problemstillinger.

Det er en fordel, hvis du har flair for statistisk analyse og kendskab til excel,kendskab til CSR, international lovgivning og retningslinjer for virksomheder eller erfaring med at skrive. Sprogkundskaber ud over engelsk og dansk er også et plus.

Hvad er de formelle krav?

Som praktikant på Danwatch skal du være SU-berettiget på en videregående uddannelse og kunne få ECTS points gennem dit ophold.
Jobbet er ulønnet og opstart skal ske senest 1. september 2023. 

Din ansøgning og CV skal sendes til job@danwatch.dk senest den 22. april kl 23.59

Derefter holder vi samtaler. Vi forbeholder os ret til at ansætte løbende, så vent ikke til sidste øjeblik med at søge..

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Adam Dyrvig Tatt eller praktikantvejleder Charlotte Aagaard på +45 81 55 00 76.
Du kan også nå dem på mail: adt@danwatch.dk eller caa@danwatch.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Om Danwatch:
Danwatch har de seneste år etableret sig som et prisvindende, undersøgende medie og research-center med en af de største graverredaktioner i Danmark. Vores journalistik har fokus på danske og international virksomheders ansvar for at overholde menneskerettighederne og beskytte miljøet.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram