Ekspert om risiko for PFAS-pesticider: “Vi tager ikke højde for cocktaileffekten”

Tre af de mest anvendte PFAS-pesticider i EU findes i frugt og grøntsager på hylderne i danske supermarkeder. Det handler om stofferne fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid, som anvendes i sprøjtemidler mod insekter og svampeangreb, som Fødevarestyrelsen fandt i 178 frugter og grøntsager i 2022. De samlede tal for 2023 er endnu ikke tilgængelige. 

Det er DTU Fødevareinstituttet, der holder øje med, hvor mange og hvor meget sprøjtemiddel danskerne bliver udsat for, og professor i toksikologi ved DTU, Anne Marie Vinggaard, er ekspert i PFAS. Hun fremhæver, at der endnu ikke findes grænseværdier for PFAS i frugt og grønt. Det, som DTU måler, er pesticidrester generelt, og tre af dem viser sig altså at være PFAS-stoffer. 

• Kan man garantere, at PFAS-pesticider, der sprøjtes på vores frugt og grønt, ikke er farligt for mennesker? 

“Man kan aldrig udstede garantier, men der er virkelig meget fokus på pesticider i befolkningen, og det her er nogle af de stoffer, der er forholdsvis velundersøgt og regulerede. Der er aldrig nogen garantier, men med den viden, man har i dag, og de principper vi har for at risikovurdere, så kan man ikke regne sig frem til, at der skulle være en risiko. Men efterhånden som vi får ny viden, sker der ændringer”. 

• Så er der det, der hedder cocktaileffekten. Altså, når man finder flere typer af pesticider i den samme frugt. Hvilken rolle spiller det i risikovurderingen? 

“Man tager i en vis grad højde for det i pesticider, men ikke fuldt ud. Det er stadig et sted, hvor lovgivningen halter bagud, det må man sige”.

• Kan I garantere, at frugt og grønt ikke er skadelige for forbrugeren, når der er fundet flere forskellige pesticider, også med PFAS-stoffer, på et jordbær? 

“Jeg mener, at rapporten fra DTU Fødevareinstituttet er en kortlægning af, hvad man finder af forskellige pesticider i frugt og grønt. Vi laver ikke en tilbundsgående risikovurdering, fordi det er jo en helt anden ting. Jeg mener ikke, at man taler om risiko. Man taler om forekomst, hvilke pesticider finder vi i dansk frugt og grønt, hvor mange overskridelser er der osv?” 

• Men der står i rapporten: “De pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, udgør generelt en ubetydelig sundhedsrisiko”?

“Okay. Så de udtaler sig om det? Det er så i forhold til gældende lovgivning for risikoprincipper, så finder man, at der ikke er nogen risiko”. 

• Men cocktaileffekten er ikke en del af lovgivningen?

“Nej, det er det ikke. Man tager delvist hensyn til, om der er andre pesticider med lignende effekter”. 

• Kan man med rette sige, at der er en ubetydelig sundhedsrisiko, når man ikke tager højde for cocktaileffekten, som man vel er enige om, har en betydning? 

“Den konklusion er så fremkommet med den viden, man har i dag og de principper, vi har for at risikovurdere. Men der sker hele tiden ændringer efterhånden som man får ny viden, og så bliver grænseværdierne sat ned. Man kunne godt ønske sig, at risikovurderingen foregik på en mere optimal måde. Så den eksempel tog højde for cocktaileffekten”. 

• Professor i toksikologi på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen siger, at optimalt set bør grænseværdien for PFAS-stoffer være 0. Hvad siger du til det? 

“Der er jo ét af de PFAS-stoffer – PFOA – der netop er blevet klassificeret som kræftfremkaldende, og ud fra den viden ønsker vi en så lav grænseværdi som muligt. Men sådan er virkeligheden bare ikke. De aktionsgrænser man sætter for fødevarer for de klassiske PFAS-stoffer er ikke alene fastsat ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, de er også fastsat ud fra, hvad der er muligt at måle i prøverne. Eller hvor meget madspild kan vi acceptere?  Vi kan jo ikke pludselig kassere alle vores fisk. Det er ikke muligt. Ud fra et teoretisk synspunkt kunne det være rigtig dejligt, hvis vi kunne sætte grænsen så lavt, men det er ikke muligt, fordi vi har forurenet planeten med PFAS”. 

• Miljøministeren siger, at vi skal have et forbud mod PFAS. Danmark er et af fem lande, der går forrest. Men er det overhovedet realistisk? 

“Der er et forslag om at forbyde PFAS, men der er en række undtagelser i det forslag, hvor man siger, at hvis man ikke kan finde erstatningsstoffer, så kan man godt tillade det. Men jeg vil mene, at det er muligt at reducere PFAS-forbrug meget væsentligt, og det er meget ønskeligt. Det skal EU tage stilling til i 2025. Vi er mange, der håber, at det forslag går igennem, men vi er også bekymrede for, at industrien vil presse på for at få lavet mange undtagelser og udvande det”.