Supermarkeder sælger igen bananer fra Costa Rica – trods massiv brug af sprøjtemidler

“Jeg var ved at trække plastikposer ned over bananklaserne på en Chiquita-plantage, da sprøjteflyet kom flyvende i lav højde og kastede skyer af calixin ned over mig. Det er noget af det giftigste, jeg nogensinde har været udsat for. Jeg fik voldsom  kvalme og kastede blod op i flere dage.”

Steve Rodríguez Obregón er generalsekretær i banan- og ananas-arbejdernes fagforening i Costa Rica og fortæller om, hvordan hans land er verdensberømt for at sprøjte deres frugt og grønt med ekstremt mange sprøjtemidler – især i bananplantagerne, og hvordan det skader både lokalbefolkningen og bananarbejdernes helbred.

“Det er et gigantisk problem, som går ud over både økosystemet og vores helbred”, siger han.

“Costa Rica er det land i verden, der anvender allerflest sprøjtemidler,” bekræfter professor Carsten Bruel fra det tekniske universitet i Kaiserslautern-Landau, Tyskland. 

Han er  sammen med lokale forskere i Costa Rica i gang med at kortlægge brugen af sprøjtemidler og fortæller, at deres data taler sit eget klare sprog. 

“Vores data viser, at forbruget af sprøjtemidler er gigantisk. Der anvendes ti gange så mange sprøjtemidler i Costa Ricas bananproduktionen end der gør f.eks. i europæisk vinproduktion”, siger han.

Igen på hylderne

Alligevel kan danske forbrugerne efter flere års pause nu igen købe konventionelle bananer fra Costa Rica i blandt andet Netto, Føtex, Bilka og Rema 1000.

De to supermarkedskæder fjernede ellers alle konventionelle bananer fra hylderne i 2019, da EU forbød anvendelsen at det hjerneskadende insektmiddel chlorpyrifos, fordi de ikke kunne garantere forbrugerne, at der ikke var rester af stoffet i bananerne.

I flere år har danskerne udelukkende kunnet købe økologiske bananer, som ikke sprøjtes i Sallings supermarkeder og hos Rema 1000.

Men nu er de konventionelle bananer altså tilbage på hylderne.

“Vi laver løbende stikprøver af vores frugt og grønt fra højrisikolande. Vi har ikke siden EU forbuddet fundet spor af chlorpyrifos i vores bananer. Og vi tester løbende alle vores produkter,”  Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000 i et mailsvar til Danwatch.

Hos Salling Group svarer pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen næsten det samme.

“Vi og vores leverandører har stram opfølgning på både lovlige og ulovlige pesticider i frugt og grønt, herunder bananer. Vi stiller ekstra skarpt på bananer, grundet vores tidligere krav og fokus på bl.a chlorpyrifos”, skriver han til Danwatch.

“Vi kan aldrig stille garantier, men alle de test, der indtil nu er udført, har alle været acceptable og i overensstemmelse med gældende EU-krav.”

Vil ikke udlevere testresultater

Både Salling Group, der ejer de tre første kæder, og Rema 1000 bedyrer altså, at der ikke er fundet noget problematisk i deres bananer, når de tester dem for rester af sprøjtemidler.

Men ingen af de to virksomheder vil dele deres testresultater med Danwatch.

“Vi udleverer ikke testresultater. Men hvis vi finder spor af noget, skal vi ifølge lovgivningen kontakte Fødevarestyrelsen, og der har ikke været noget i vores test, som har givet anledning til dette,” svarer Jonas Schrøder fra Rema 1000. 

Jacob Krogsgaard Nielsen fra Salling Group meddeler, at hans firma heller ikke ønsker at udlevere testresultater.

“Vi udleverer desværre ikke hverken testrapporter eller statistikker over vores test. Der bliver testet for en lang række stoffer i såkaldte screeningspakker, der indeholder mellem 800-900 forskellige stoffer. Laboratoriet vurderer jævnligt hvilke stoffer, der er relevante at undersøge for i de enkelte produkter”, lyder mailsvaret fra Salling Group. 

Stort problem i Costa Rica

I Costa Rica fortæller Steve Rodríguez Obregón imidlertid, at der er kæmpe problemer med sprøjtemidler i den konventionelle bananproduktion, som beskæftiger mere end 90.000 landarbejdere. 

“Der er utallige eksempler, og vores opgørelser viser, at 86 procent af dem, der bliver forgiftet af sprøjtemidler, er landarbejdere,” siger han til Danwatch. 

Især sprøjtning med kemikalier fra fly er et stort problem og der sker konstant ulykker, hvor folk bliver forgiftet, fortæller han.

“De fleste får voldsomme hudreaktioner og eksem, men der er også arbejdere, som er blevet sterile eller blinde, efter at være blevet sprøjtet med blandt andet svampemidlet mancozeb”, siger han og henviser til en igangværende retssag mod bananproducenten Del Monte.  

På de fleste plantager er der ikke mulighed for at tage bad, når arbejdsdagen slutter, fortæller han, så derfor bliver arbejderne ofte udsat for kemikalierne i meget lang tid.

“Mange af arbejderne bor i nærheden af plantagerne og det sker jævnligt, at deres huse bliver ramt, når der sprøjtes fra luften,” siger han.

Sprøjterester i alle bananer fra Costa Rica

Mens Rema og Salling ikke finder rester af sprøjtemidler i deres bananer fra Costa Rica, ser det lidt anderledes ud hos Danmarks Tekniske Universitet, der løbende gennemfører stikprøvetest af frugt og grønt i danske butikker.

Og her skinner den massive brug af sprøjtemidler i Costa Rica igennem. 

Ifølge et særtræk, som DTU har lavet for Danwatch, har deres laboranter fundet rester af seks forskellige sprøjtemidler i samtlige 52 stikprøver, som DTUs Fødevareinstitut har lavet på bananer fra Costa Rica i perioden 2021-2022. 

DTU’s Fødevareinstitut understreger, at  ingen af fundene af sprøjterester overtræder de tilladte grænseværdier, men til gengæld er der ingen tvivl om, at bananerne har været i kontakt med en lang række kemikalier, før de lander i Danmark.

Blandt de seks sprøjtemidler, som DTU har fundet, er tre svampemidler, to insektmidler og et kombineret svampe-, insekt- og konserveringsmiddel.  Der er dog ikke fundet spor af chlorpyrifos, som var Rema 1000s og Sallings oprindelige årsag til at suspendere salget.

Ingen rene bananer fra Costa Rica

På Institut for Miljøvidenskab på det tyske Kaiserlautern-Landau universitet er professor Carsten Bruehl ikke overrasket over de mange rester af sprøjtemidler, som dukker op, når man tester bananer fra Costa Rica.

“Bananer er den afgrøde, der sprøjtes allermest, både med insektmidler og svampemidler.

Det skyldes, at bananer er en meget sart afgrøde, som vokser i et varmt og fugtigt klima med stor risiko for svampeangreb og sygdomme”, forklarer han.

At forekomsterne af sprøjtemidler i DTUs test er under grænseværdierne overrasker ham til gengæld heller ikke.

“Bananer er ret godt beskyttet, fordi vi ikke spiser skrællen. Desuden bliver de pakket ind i plastik for at skabe et rum, hvor der sprøjtes med insektmidler og for at beskytte dem, når der sprøjtes fra luften. Men på grund af skrællen er det ret usandsynligt, at man vil finde store mængder sprøjtemidler i selve bananen”, siger han.

Ikke bæredygtigt

Men det gør ikke produktionen bæredygtig, understreger Carsten Bruehl.

“De ansatte og dem, der bor i området, ikke mindst børnene udsættes jo for de her sprøjtemidler – uanset at vi ikke risikerer noget som forbrugere. Det rammer også den tropiske biodiversitet og vandmiljøet hårdt”, siger den tyske forsker.  

“Bæredygtighed og forbrugersikkerhed er to helt forskellige ting”. 

“Efter selv at have besøgt bananplantagerne i Costa Rica og set de utrolige mængder sprøjtemidler, som anvendes, har jeg ihvertfald ikke lyst til at spise andet end økologiske bananer.”

Fernando Ramírez, landbrugsingeniør fra det Nationale Universitet i Costa Rica forsker i anvendelsen af sprøjtemidler i det costaricanske landbruget og bekræfter den massive brug af kemikalier i bananproduktionen.

“Der bruges 40 procent flere pesticider nu i forhold til for 20 år siden og bananer er den afgrøde, der sprøjtes allermest. Bananer sprøjtes typisk en gang om ugen, nogle gange hver fjerde-femte dag fra luften,” siger han og fortæller at det især er svampemidlet manzozeb, der sprøjtes med.

Og det gælder alle de store bananproducenter; Chiquita, Del Monte og Dole, understreger han. 

På Costa Ricas Universit fortæller Mauricio Álvarez Mora, lektor i økologi, at det er meget svært at gøre op, hvor store skade de mange sprøjtemidler forårsager på loaklbefolkningen og på bananarbejderne, blandt andet fordi en del af skaderne først viser sig over tid.

“Vi anslår, at op mod 70.000 mennesker kan være skadet på grund af den massive brug af pesticider, men det er meget svært at bevise”, siger han.

Danwatch har forelagt forskernes vurderinger og anklagerne fra den costaricanske fagforening for både Rema 1000 og Salling Group, men ingen af dem har ønsket at svare på, om deres bananer er produceret på en måde, der bæregygting for både miljø og mennesker.

Da Steve Rodríguez Obregón blev oversprøjtet med calixin, forsøgte han at få det firma, der havde sprøjtet, til at tage ansvar for hans skader.  Men det lykkedes aldrig.

“De påstod bare, at flyet aldrig var fløjet over den plantage, hvor jeg arbejdede, så jeg fik aldrig nogen erstatning.”