Fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid.
Miljøorganisationen Pesticide Action Network konkluderer i en ny rapport, at disse tre PFAS-stoffer, der blandt andet er under mistanke for at være potentielt kræftfremkaldende, skadelige for fertiliteten og fostre, er de mest anvendte i sprøjtemidler i Europa.
“PFAS-stoffer i frugt og grønt bør ikke blive nedtonet”, skriver Pesticide Action Network i rapporten, “den løbende ophobning af PFAS i jord, vand og fødekæden, sammen med andre kemiske stoffer eller kemiske cocktails, udgør langsigtede risici for menneskers sundhed og miljø”.
Danwatch kan nu afsløre, at disse tre PFAS-stoffer også anvendes i Danmark, og at myndighederne finder stofferne i flere end hundrede prøver af frugt og grønt på hylderne i danske supermarkeder.
I den seneste opgørelse fra 2022 har Fødevarestyrelsen fundet de samme tre PFAS-stoffer i 178 prøver af frugt og grønt til danske forbrugere. Det samlede tal for 2023 er endnu ikke tilgængeligt.
Listen over frugt og grønt er lang. De tre PFAS-pesticider er fundet i alt fra blåbær og brombær til forårsløg, jordskokker og løg samt hvedekerner og hvedemel. I flere fødevarer er der fundet mere end ét pesticid.
I frugt og grøntsager, der er importeret fra et land udenfor EU, blev der i 43% af prøverne fundet mere end ét pesticid, mens det samme var tilfældet for 7,5% af de danske prøver.
FAKTA
I de 1.100 stikprøver foretaget af Fødevarestyrelsen blev der fundet 118 tilfælde af Fluopyram (ét over grænseværdien), 42 tilfælde af Trifloxystrobin og 18 tifælde af Flonicamid.
Alle prøverne viste, at niveauet af PFAS-pesticiderne var under den tilladte grænseværdi, men alligevel skal danske forbrugere være varsomme, siger to professorer til Danwatch.
De fleste af os lærte efter skandalerne med PFAS i oksekød og havvand, at PFAS ikke er én ting. PFAS er en gruppe af mere end 12.000 stoffer, hvor fire er veldokumenteret skadelige. Ét af dem, PFOA er netop blevet erklæret kræftfremkaldende af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC). Derfor er der fastsat grænseværdier for dem.
De tre stoffer, der dukker op i pesticider og frugt og grønt i Danmark er en anden type PFAS, der indtil videre ikke er dokumenteret skadelig for mennesker. Forskerne har endnu meget lidt viden om denne type PFAS, men fælles for dem er, at de bliver i miljøet meget længe, og derfor kaldes de evighedskemikalier.
Det er altså kun få af de 12.000 PFAS-stoffer, som forskere har undersøgt grundigt nok til at fastsætte grænseværdier for.
Så hvordan ved vi, om de PFAS-stoffer, der findes i vores frugt og grønt er skadelige for mennesker?
Det ved vi ikke. Men vi ved, at alle typer af pesticider er undersøgt og risikovurderet, før de bliver godkendt, og i EU er det myndigheden EFSA, der fastsætter grænseværdier for, hvor mange pesticidrester, der må være i eksempelvis vores frugt og grønt.
Så langt, så godt. EFSA bør være europæeres garant for, at pesticidrester i vores madvarer kun findes i et niveau, der ikke er skadeligt for mennesker.
Men måden, som EFSA udregner og grænseværdier for PFAS, møder kritik.
Professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean og hans kollega, Esben Budtz-Jørgensen, har for nylig udgivet en videnskabelig artikel, der via matematiske beregninger har vurderet, hvad der er sikre eksponeringsniveauer for PFAS. Eksempelvis hvor meget PFAS en krop kan tåle før den tager skade er med til at fastsætte grænseværdien for, hvor meget PFAS, der må findes i drikkevandet, vores kød, og når myndighederne engang kommer så langt, vores frugt og grønt.
Philippe Grandjean mener, at EU – og dermed også Danmark – tillader grænseværdier for PFAS, der er langt højere, end man ville acceptere i USA:
“Jeg tror, at det bedste, jeg kan sige, er, at EU’s grænser, og derfor også de danske, er for høje. Amerikanerne har lavet beregningerne korrekt, men ikke EFSA”, siger Philippe Grandjean, “hvis man bruger den korrekte beregning, skal grænserne for PFOS og PFOA nok være en tiendedel af de gældende”.
Professor i toksikologi på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen er enig:
“Historien med grænseværdier er, at de bliver lavere og lavere jo mere viden, der kommer til. PFOA er nu klassificeret som kræftfremkaldende, så derfor bør grænseværdierne være 0. Det er derfor bekymrende med den stigning, som I har fundet frem og noget, man bør tage hånd om”, vurderer Lisbeth E. Knudsen.
Det er DTU Fødevareinstituttet, der står bag den årlige rapportering af pesticidrester i frugt og grønt, og Anne Marie Vinggard er professor i toksikologi og specialist i netop PFAS.
“Det kan man ikke. Der er aldrig nogen garantier”, siger Anne Marie Vinggard, “men den viden, man har i dag, og de principper vi har for at risikovurdere, så har man ikke vurderet, at der skulle være en risiko. Men der sker hele tiden ændringer efterhånden, som vi får ny viden”.
“Man tager i en vis grad højde for det i pesticider, men ikke fuldt ud. Det er stadig et sted, hvor lovgivningen halter bagud, det må man sige#.
“Jeg mener, at den rapport, der er kommet fra os er en kortlægning af, hvad man finder af forskellige pesticider i frugt og grønt. Man laver ikke en tilbundsgående risikovurdering, fordi det er jo en helt anden ting. Jeg mener ikke, at man taler om risiko, man taler om forekomst, hvilke pesticider finder vi i dansk frugt og grønt, hvor mange overskridelser er der osv?”
“Okay. Så de udtaler sig om det? Det betyder så, at i forhold til gældende lovgivning for risikoprincipper, så finder man, at der ikke er nogen risiko”.
Frugt og grønt er ikke det eneste sted, hvor der er problemer med grænseværdierne for PFAS-stoffer.
I en dugfrisk orientering fra Miljøminister Magnus Heunicke til Folketinget lyder det, at Miljøministeriet mistænker, at koncentrationerne for visse PFAS-stoffer er underestimerede med helt op til 30 procent.
Sagen er, at man i ministeriet har fundet ud af, at analyselaboratorierne, der måler mængden af PFAS-stoffer i vandet, bruger forskellige udregninger.
“Underestimering af koncentrationerne kan have betydning for, om vandforsyningerne overholder drikkevandskvalitetskravene…” står der i orienteringen.
På nuværende tidspunkt har Miljøministeriet ikke kendskab til, om der rent faktisk er vandforsyninger, hvor koncentrationen er op til 30 procent højere end målt hidtil.
“Det vurderes dog ikke at have sundhedsmæssig betydning, da kvalitetskravet er fastsat med en sikkerhedsmargin”, oplyser ministeren i orienteringen til Folketinget.
“Det betyder,” siger Walter Brüsch, “at der er en række vandforsyninger, som i dag sender vand ud til forbrugerne, der ikke overholder grænseværdierne”.
Selvom PFAS-stoffer altså findes i både frugt, grønt og drikkevand, så er det stadig fuldt ud lovligt for landbruget at anvende pesticider med PFAS-stoffer eller som omdannes til PFAS-stoffer.
Det er ikke sikkert, at de ved det, fordi det fremgår sjældent af emballagen, at aktivstoffer, der enten er eller bliver til PFAS-stoffer i jorden, findes i pesticiderne. Derfor kan landmænd uforvarende være med til at forurene deres jord og naturen og de fødevarer, vi spiser, med PFAS-stoffer.
Danwatch har lavet et udtræk fra Middeldatabasen, der viser, at otte pesticider på det danske marked indeholder et af de tre PFAS-stoffer, der anvendes allermest i EU.
Fem af dem er markedsført, og tre af dem er i forsøg eller under revurdering til igen at blive godkendt.
Walter Brüsch vurderer, at myndighederne risikerer at “gentage den omfattende forurening fra 2022”:
“Det er et problem, at der i dag sælges pesticider som kan nedbrydes til ”evighedskemikalier”. Nogle af disse stoffer bindes i rodzonen og udvaskes til grundvandet, hvor man finder dem i stigende grad i takt med, at der gennemføres analyser for denne stofgruppe”, siger han og fortsætter:
“Der er absolut ingen grund til at gentage den omfattede forurening, der er sket med pesticider”
I 2022 blev der ifølge Walter Brüsch fundet pesticidrester i 82,9% af alle vandprøverne udtaget i grundvandsovervågningen. Grænseværdierne var overskredet i 58,1 % af prøverne.
“Derfor haster det med at forbyde alle stoffer som ender i grundvandet og som med tiden ender i vores drikkevand”, siger Walter Brüsch.
Vi har spurgt myndighederne, om de kan garantere, at de tre mest fundne PFAS-stoffer i frugt og grønt i EU, og altså også i 178 prøver – dog under grænseværdien – i frugt og grønt i Danmark, ikke er skadelige for danskerne? Eller for naturen og drikkevandet?
Vi har også spurgt myndighederne, hvor vi i Danmark via EU har grænseværdier, der ifølge eksperter er ti gange så høje som amerikanske myndigheders anbefalinger? Eller burde være 0?
Miljøstyrelsen er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline.
I Fødevarestyrelsen oplyser chef for Kemi og Fødevarekvalitet, Henrik Dammand Nielsen, at styrelsen ikke fastsætter grænseværdier, men derimod forvalter grænseværdier efter vurderingerne fra EFSA og fra DTU Fødevareinstituttet, men at Danmark gerne vil have skrappere grænseværdier:
“Danmark ønsker sig flere og mere restriktive grænseværdier for PFAS i fødevarer generelt, da ikke alle fødevarer er reguleret af grænseværdier og da vi i Danmark ønsker det bedst mulige beskyttelsesniveau”.
Louise Voller
