Året var knap skudt i gang, før den første triste klimanyhed ramte medierne. Baseret på data fra det forgangne år kunne forskere på tværs af kloden konkludere, at de globale temperaturer i 2024 havde passeret en stigning på de famøse 1,5 grader. 2024 blev dermed det varmeste år nogensinde.
For FN’s generalsekretær António Guterres blev nyheden vekslet til en opsang. “Global opvarmning er en kold og hård kendsgerning. Der er stadig tid til at undgå den værste katastrofe, men verdens ledere må handle – nu”, lød det i en udtalelse.
Meget tyder dog på, at den besked ikke er sivet ind hos verdens lande. Som en del af Parisaftalen skal de hvert femte år indgive nye klimamål – en såkaldt Nationally Determined Contributions, NDC – som indeholder en detaljeret plan for, hvordan de vil mindske deres CO2-udslip de kommende år. Og i denne uge var der så deadline for de nye 2035-klimamål.
Men, som nævnt, har kun 14 lande indtil videre meldt ind med deres planer.
Det gælder lande som New Zealand, Storbritannien, Brasilien, Emiraterne og overraskende nok også USA, mens blandt andre EU glimrer ved sit fravær. Og den europæiske plan er tilsyneladende ikke engang på trapperne: Ifølge EU’s klimakommissær har EU først sine 2035-mål klar til COP30 i november i år.
Altså virker det ikke til, at verdens ledere har travlt med at komme ud af starthullerne. Og ifølge The Guardian skynder embedsmænd i FN ikke just på dem, men opfordrer i stedet landene til at tage sig god tid til at lave mere ambitiøse mål.
“Fordi disse nationale planer er blandt de vigtigste politiske dokumenter, regeringer vil producere i dette århundrede, bør deres kvalitet være den vigtigste overvejelse. Det giver mening at bruge lidt mere tid på at sikre, at disse planer er i førsteklasse (…)”, som det lød fra FN’s øverste klimaembedsmand, Simon Stiell i en tale i Brasilien for nylig.
At kvalitet er vigtigere end uambitiøse klimamål er svær at argumentere imod. Ikke mindst taget i betragtning af, at landenes forrige mål, der løb fra 2021-2025, flere gange er dumpet med et brag. Bare fra FN selv lød konklusionen i 2024, at de dengang gældende nationale klimaplaner er milevidt fra at nå deres mål og stoppe den globale opvarmning, der vil ødelægge milliarder af liv rundt om i verden.
På den anden side kan det undre, at landene ikke er kommet længere på fem år. For som rekordåret 2024 viste, er klimaet stærkt presset. Information kunne i denne uge eksempelvis berette om hedebølge på Nordpolen, mens den europæiske klimatjeneste Copernicus kunne melde ud, at januar 2025 blev den varmeste januar nogensinde målt for kloden som helhed.
Med andre ord er der akut brug for nye klimamål og handling i en fart, hvis Parisaftalen fortsat skal tages alvorligt og ikke mindst overholdes.
Set i det lys burde der for FN og verdens lande være panik før lukketid.