I Egypten er strandene kun for turister og velhavende

Danske rejsebureauer som Sunweb, Apollo og TUI hjælper i disse dage tusinder af danskere med at undslippe efterårets regn og kulde. En af de destinationer, som de flyver flest til, er de egyptiske badebyer langs Rødehavet, der lokker med solgaranti, koralrev og blide bølger.

Efter mange år med uroligheder i Egypten er landet blevet stabiliseret under det nuværende militærregime og tiltrækker på ny et stort antal udenlandske turister. I flere år i træk har turistindustrien sat nye rekorder og ser ud til i 2026 for første gang at runde 20 millioner besøgende fra udlandet.

Hvad få danskere nok tænker over, når de sidder under en egyptisk parasol med en drink i hånden er, at store dele af landets egen befolkning aldrig får muligheden for at nyde de samme strande. Deres bedste chance for at betræde sandet er, hvis de får et job med at slå parasoller op og servere cocktails for turister.

De egyptiske strande er så attraktive, at de er blevet en af de vigtigste indtægtskilder for præsident Abdel Fattah el-Sisi. Hans regime udmærker sig ikke blot ved at have ondt i menneskerettighederne, men også ved at være i dyb gæld til udlandet. Sisi har hver eneste år brug for at generere nok udenlandsk valuta til at kunne tilbagebetale disse lån med renter.

Derfor forsøger Sisi at maksimere indtjeningen på en hver kilometer strand, og det har ført til en drastisk vækst i antallet af turistresorts. For ti år siden var der omkring 150 private strande i Egypten, mens antallet i dag er over 500.

”Regimet sælger ud af landets strande for at holde økonomien kørende, og hvis det fortsætter på den her måde, vil der snart ikke være flere strande, hvor den almindelige egyptiske borger har råd til at komme” siger Maged Mandour, politisk analytiker og forfatter til bogen ’Egypt under El-Sisi’.

For en dansk lønmodtager er prisen for en nat på de egyptiske resorts langs Rødehavet meget attraktiv. Men for langt størstedelen af den egyptiske befolkning er den en uoverkommelig forhindring.

Den jævne egypter er derfor helt afhængig af at have adgang til offentlige strande. Men fra år til år skrumper de ind for at gøre plads til private resorts. Ifølge data fra Egyptens statslige statistiske institut er der kun offentlig adgang til 12 procent af Egyptens strande langs Rødehavet og Middelhavet. I 2014 var 86 procent af strandene offentlige.

Langs Rødehavet koster det penge at sætte sit fodaftryk på det meste af sandet. Der er kun ni offentlige strande tilbage med gratis adgang til Egyptens verdenskendte koralrev.

”På Egyptens strande ser man tydeligt, hvordan landet bliver delt i to. Der er et Egypten, som er forbeholdt turisterne og de velhavende, og hvor der er rig adgang til stranden. Og så er der et andet Egypten, hvor størstedelen af befolkningen lever, og hvor det bliver vanskeligere og vanskeligere at komme i nærheden af havet”, siger Maged Mandour.

Egyptens knap 110 millioner indbyggere må deles om så få kilometer strand, at det svarer til, at der på landsplan er 210 personer per meter offentlig strand. Det viser en beregning foretaget af tænketanken Alternative Policy Solutions, som tilhører det Amerikanske Universitet i Kairo.

De danske rejsebureauer fortæller deres rejsende meget om, hvor vigtigt det er for dem, at turisme er bæredygtigt for klima, miljø og mennesker. Hos Sunweb, som sender knap 20.000 danskere til Egypten årligt, vil man nu se nærmere på egypternes mulighed for selv at komme i vandet. 

“Hos Sunweb er vi optaget af, at turismeudviklingen sker med respekt for både naturen og de mennesker, der bor på destinationerne. Problemstillingen med den egyptiske lokalbefolknings begrænsede adgang til strand og hav har vi ikke tidligere kendt til, og vi vil naturligvis tage emnet op sammen med vores samarbejdspartnere på vores egyptiske destinationer”, siger Jan Lockhart, som er Country Manager for de nordiske lande hos Sunweb. 

Hos Apollo derimod mener man ikke, at man som dansk rejseselskab kan gøre en forskel på dette punkt. 

“Vi ejer eller driver ikke de lokale strande eller turistområder og har derfor ikke indflydelse på beslutninger om offentlig adgang. Grundlæggende forventer vi, at udviklingen af turistdestinationer sker inden for gældende lovgivning og med respekt for lokale forhold og befolkningens interesser”, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo. 

Rejsebureauerne TUI og Spies har ikke svaret på Danwatch henvendelse inden udgivelse. 

Reservater af tidsløs kystelegance 

Det er primært omkring de større byer langs Middelhavet, at den brede befolkning finder mulighed for at komme i havet. Men selv her går det stærkt med privatiseringen. I og omkring storbyen Alexandria, som har seks millioner indbyggere, er der kun 20 offentlige strande tilbage. I 2013 var samtlige strande offentlig tilgængelige, men siden er der opført 65 private resorts.

Der er nemlig ikke kun turister fra Europa, som finder Egyptens strande attraktive. Det gør turister fra de velhavende arabiske oliestater også. Om sommeren søger de at undslippe den stærke ørkenhede, og langs Middelhavet i Egypten finder man et af de mildeste klimaer i regionen på den årstid.

Mens der langs Rødehavet bygges all-inclusive resorts til den europæiske middelklasse, opføres der ved middelhavskysten luksuriøse sommerhuse og femstjernede hoteller til velhavende Golf-arabere samt Egyptens egen overklasse.

Disse resorts bliver markedsført som “reservater”, der er “designet til dem, der ønsker uforstyrret komfort og ubesværet luksus”. Her finder man “tidsløs kystelegance og verdensklasse-boliger”, som skaber “en verden for sig selv”, “hvor alting flyder nemt og i perfekt harmoni”.  

I egyptisk folkemunde er de nye badebyer langs Middelhavet kendt som ‘Den onde kyst’, mens de tilbageværende resorts for middelklassen betegnes som ‘Den godsindede kyst’.

Størstedelen af den egyptiske befolkning kommer imidlertid hverken hos de onde eller de godsindede. En tidligere rådgiver for Egyptens miljøminister vurderer, at 60-70 procent af egypterne i dag ikke har råd til at betale for adgang til landets private strande.

Ifølge en af Egyptens største entreprenører er det reelt umuligt at opføre resorts, som andre end turister eller velhavende har råd til at benytte.

“Staten gør det så bekosteligt at investere i et resort, at det kun kan betale sig for os, hvis vi opfører et femstjernet hotel. Ellers kommer vi til at tabe penge”, siger ejeren af Egyptens største byggefirma, Samih Sawiris i en egyptisk podcast.

På papiret er denne udvikling i strid med Egyptens egen forfatning, som garanterer alle borgere retten til at betræde landets strande.

”Gennem det seneste årti har regeringen i stigende grad privatiseret strandene i en klokkeklar overtrædelse af artikel 45 i den egyptiske forfatning. Denne artikel bekræfter utvetydigt alles ret til gratis adgang til Egyptens kyster. Regeringens ignorering af denne ret, som bliver tydeliggjort af det svindende antal offentlige strande, er en åbenlys uretfærdighed”, skriver tænketanken Alternative Policy Solutions i en kommentar.

Strande i bytte for gældseftergivelse 

Der er dog intet, der tyder på, at landets forfatning kommer til at bremse udviklingen. Det egyptiske regime er begyndt ikke blot at tillade opførelsen af flere resorts, men at sælge hele kystområder til nogle af de stater, som Egypten skylder flest penge. Det betyder, at en dansk turist i fremtiden kan komme til at ligge på en strand, som rent geografisk befinder sig i Egypten, men er ejet af en anden stat.

Den udvikling begyndte tilbage i 2023, hvor Egypten var løbet tør for dollars, og staten var tæt på at gå i betalingsstandsning. Import af livsvigtig medicin og afgørende råvarer til industrien måtte begrænses, og folk gemte deres udenlandske valuta under sovepuden at frygt for at få dem konfiskeret.

Præsident Sisi forsøgte desperat, at de få de De Arabiske Emirater til at hjælpe ham ud af krisen ved at eftergive en del af Egyptens gæld. Men det blev lederne i Abu Dhabi først villige til, da Sisi tilbød dem at få egenret på et kæmpe kystområde langs Middelhavet.  

Halvøen Ras El Hekma er næsten på størrelse med Møn og har en 44 kilometer lang kyststrækning. Her er Emiraterne i gang med ikke blot at etablere eksklusive strandresorts, men at opføre en helt ny by med tilhørende forretningsdistrikter, egen lufthavn og en stor marina.

Ras El Hekma bliver markedsført som “en international by på Egyptens kyster”, der udmærker sig ved at være “gated”, altså aflukket for offentligheden. I en reklame ankommer en gruppe venner til Ras El Hekma med henholdsvis privatfly, en yacht og en Ferrari.

Aftalen om Ras El Hekma er blevet en skabelon, som det egyptiske regime og Golfstaterne forsøger at kopiere. Qatar har allerede købt en anden stor bid af Middelhavskysten, mens Saudi Arabien forhandler med Egypten om at opkøbe et attraktivt stykke strand i Sharm El Sheikh på Sinai halvøen, og Kuwait er interesseret i at erhverve sig en del af Rødehavet syd for Hurghada.

Det egyptiske regime har derudover offentliggjort, at det har udset sig 4-5 områder langs Rødehavet, som det er villig til at sælge ud af efter samme model.

“De her stykker land tilhører det egyptiske folk. Men præsidenten giver dem væk til fremmede stater for at komme af med noget af gælden. En del af Egypten bliver forvandlet til en oase for rige arabere, hvor de kan tilbringe deres somre i luksus og være helt isoleret fra Egyptens befolkning”, siger den politiske analytiker, Maged Mandour.