Flere partier fejrede det som en “kæmpe sejr”, da der i 2020 blev afsat 630 millioner kroner til at rydde op efter nogle af Danmarks værste forureninger.
Daværende miljøminister Lea Wermelin (S) kaldte det en stor dag og glædede sig over, at der nu var afsat penge til at “rydde op efter fortidens synder”.
Det gjaldt ikke mindst det gamle giftdepot ved Høfde 42 på Harboøre Tange i Vestjylland, hvor Cheminova i 1950’erne deponerede store mængder kemikalieaffald, herunder kviksølv og det ekstremt giftige insektmiddel parathion.
Men seks år senere er arbejdet med at fjerne de giftige kemikalier endnu ikke begyndt, og nu bliver oprensningen forsinket med minimum to år. Det bekræfter Region Midtjylland i en mail til Danwatch. Efter den daværende tidsplan skulle arbejdet være gået i gang i år, men nu forventes det tidligst at begynde i 2028.
Ifølge regionen skyldes forsinkelsen, at Lemvig Kommune har bedt miljøministeren om at lade staten overtage ansvaret for miljøgodkendelsen, men da ministeren endnu ikke har truffet en afgørelse, er processen gået i stå.
“Region Midtjylland finder forløbet dybt beklageligt, og håber der snarligt kommer en afklaring, så vi kan komme videre med den længe ventede oprensning af Høfde 42”, skriver regionen, der understreger, at det ikke er muligt at lægge en ny tidsplan, før spørgsmålet er afklaret.
Det er ikke første gang, at tidsplanen skrider. Tilbage i 2021 blev udbuddet om, hvem der skulle stå for oprensningen, annulleret som følge af stigende omkostninger, blandt andet på grund af inflation og højere energipriser.
At den egentlige oprensning nu endnu en gang udskydes, møder skarp kritik fra Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, der i forvejen mener, at oprydningen efter Cheminova er gået alt for langsomt.
“Det er dybt problematisk, at påbegyndelsen af det reelle arbejde trækker ud igen. Når vi politisk har besluttet at give penge til generationsforureninger som Høfde 42, så er det, fordi det er alvorligt, og så nytter det ikke noget, at det forfalder til bureaukratisk fumleri”, siger Torsten Gejl.
Den nye forsinkelse frustrerer også den lokale fisker og miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn, der i årtier har kæmpet for at få ryddet op ved giftdepotet.
“Folk herude er jo bekymrede for deres helbred, ikke mindst i forhold til at få kræft, og vil derfor også gerne have en afklaring, så oprensningen kan komme i gang”, siger Bjarne Hansen med henvisning til en sundhedsundersøgelse fra 2025 fra Region Midtjylland.
Undersøgelsen viser en markant overdødelighed blandt personer, der har boet i Thyborøn og Harboøre, især som følge af kræft, herunder nyre- og blærekræft.
Ikke kapacitet
Allerede i maj 2024 underskrev Region Midtjylland en kontrakt med entreprenørvirksomheden Arkil om oprensningen af Høfde 42, hvorefter arbejdet med at indhente de nødvendige myndighedstilladelser gik i gang.
Oprindeligt forventede regionen, at processen ville tage halvandet til to år, men nu er der snart gået to et halvt år, uden at tilladelserne er kommet på plads.
En del af forklaringen er, at staten og kommunen først efter længere tids drøftelser fik afklaret, hvem der havde ansvaret for miljøgodkendelsen. Mens staten har ansvaret for miljøkonsekvensvurderingen, blev det først senere fastslået, at miljøgodkendelsen hørte under kommunen.
I januar 2026 bad kommunen imidlertid miljøministeren om også at lade staten overtage ansvaret for miljøgodkendelsen gennem en særlig bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, en såkaldt call-in.
Siden har regionen gentagne gange henvendt sig til staten for at få en afklaring, men uden at få oplyst, hvornår ministeren forventes at træffe en afgørelse.
“Som bekendt er der snart gået 2,5 år, uden at processen har flyttet sig mærkbart, hvilket naturligvis på ingen måde er hensigtsmæssigt”, skriver Region Midtjylland til Danwatch.
Poul Løgstrup Bjerg, professor ved DTU Miljø og ekspert i jordforurening, mener, at det er forståeligt, at kommunen ønsker at overlade miljøgodkendelsen til staten. Kommunen er selv involveret i sagen og har ikke nødvendigvis kapaciteten til at håndtere et så omfattende og kompliceret projekt.
Til gengæld mangler de statslige myndigheder også ressourcer til at behandle den slags sager hurtigt nok, påpeger han.
“Man har politisk besluttet at afsætte en masse penge til oprensningerne, men man har glemt, at det også kræver administrative ressourcer at gennemføre dem”, siger Poul Løgstrup Bjerg.
Han advarer om, at forsinkelserne ved Høfde 42 kan være et forvarsel om lignende problemer ved de øvrige generationsforureninger, som Folketinget har afsat penge til at rydde op efter. Også her risikerer manglende ressourcer og langstrakte godkendelsesprocesser at bremse arbejdet.
“Min vurdering er, at styrelsen er nødt til at gå ind og se på, hvordan vi håndterer de her sager, så vi får en hurtigere og mere smidig sagsgang. Ellers bliver det en ny prøvesag hvergang, og det risikerer at forsinke det hele”, siger Poul Løgstrup Bjerg.
Lange udsigter
Forsinkelsen ved Høfde 42 er ikke den eneste udfordring i oprydningen efter Cheminova. Også på virksomhedens gamle og nuværende fabriksgrund er der lange udsigter til at få bugt med de omfattende forureninger.
På den nuværende fabriksgrund på Rønland lukker FMC efter planen produktionen ved udgangen af året. Trods den forestående fabrikslukning er der endnu ikke afsat penge til at undersøge forureningen nærmere, ligesom der heller ikke er udsigt til en fuldstændig oprensning.
Ifølge Region Midtjylland vil det koste omkring 420 millioner kroner alene at undersøge forureningen på grunden.
“En total oprensning af forureningen på Rønland vurderes på nuværende tidspunkt at være teknisk og økonomisk urealistisk at gennemføre”, skriver Region Midtjylland.
Indtil videre er indsatsen derfor koncentreret om at forhindre, at forureningen spreder sig gennem oppumpning af forurenet grundvand. FMC har ifølge regionen meddelt, at virksomheden vil fortsætte arbejdet efter fabrikslukningen.
Også på Cheminovas gamle fabriksgrund afventer den egentlige oprensning fortsat statslig finansiering. Arbejdet indgår i anden fase af den nationale plan for generationsforureninger, som endnu ikke er finansieret.
Danwatch har forelagt kritikken for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og har spurgt, hvorfor miljøgodkendelsen trækker ud, men styrelsen er ikke vendt tilbage inden for deadline.
