Åbner i en ny fane
Udvinding og minedrift04/04/2014

Fakta om børnearbejde i mika-miner i Indien

Børnearbejde er ulovligt. Få overblik over konventioner og love mod børnearbejde i Indien.
Fakta om boernearbejde i mika miner i Indien
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.
  • ILO’s konvention 182 fastslår, at arbejde, der kan skade børns helbred, sikkerhed eller trivsel betragtes som de værste former for børnearbejde. Det uddybes af anbefaling nr. 190, at det kan omfatte arbejde under jorden, arbejde med farligt værktøj og manuel transport af tunge læs.

 

  • Børnenes arbejde i Indiens mika-miner involverer spidst og tungt værktøj. De indånder støvet fra arbejdet, og de risikerer at blive ramt af flyvende sten, når de hugger mikaen løs. De tunge læs af mika slæbes op ad spinkle stiger, og i værste fald risikerer børnene at blive begravet levende, hvis de faldefærdige minehuller kollapser.

 

  • Indien har ikke underskrevet ILO’s konvention 182 om værste former for børnearbejde, men har udarbejdet en liste over arbejdsopgaver og processer, som er forbudt for børn under 14. Denne liste fremgår i Indiens Child Labor Act, hvor der udtrykkeligt står, at intet barn under 14 år må arbejde med mika-udvinding eller i miner generelt.

 

  • Ifølge FN’s Børnekonvention er det forbudt for børn at have et arbejde, der har negative konsekvenser for deres helbred, forhindrer dem i at gå i skole eller er en økonomisk udnyttelse af børnenes arbejdskraft. Indiens egne love forbyder børn under 14 år at arbejde med mika-udvinding eller i miner generelt.

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.