Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Fra kritiske metaller i vest til sjældne jordarter i syd, titanium i nord, samt olie i øst.
Så vidt spænder den britiske råstofvirksomhed 80 Miles grønlandske råstofprojekter, og snart kan de blive amerikanske.
Tirsdag udsendte det amerikanske olieselskab Greenland Energy nemlig en børsmeddelelse, hvor det fremgår, at de ønsker at opkøbe den britiske råstofvirksomhed 80 Mile, som de allerede samarbejder med om et omstridt olieprojekt i Jameson Land i Østgrønland.
Et projekt, der ifølge Danwatchs afdækning har flere tråde til Trump, og derfor har skabt utryghed blandt dele af den grønlandske befolkning.
Hvis handlen gennemføres, vil Greenland Energy ikke blot overtage kontrollen med de tre olielicenser i Jameson Land. Selskabet vil få kontrol med i alt 12 af Grønlands 81 aktive efterforskningslicenser samt en udnyttelseslicens.
De 12 licenser dækker tilsammen et areal på 15.033 kvadratkilometer. Det svarer til cirka 44 procent af det samlede areal i Grønland, der er dækket af aktive efterforskningslicenser. Altså næsten halvdelen af Grønlands aktive licensareal.
Og dermed kan Greenland Energy overtage rollen som en af Grønlands største licenshavere.
Det viser en kortlægning, Danwatch har foretaget.
Porteføljen omfatter blandt andet nikkel, kobber, kobolt og platinmetaller på Disko-Nuussuaq i Vestgrønland, titanium ved Dundas i Nordvestgrønland, sjældne jordarter og andre kritiske mineraler i Sydgrønland, samt olie og gas i Jameson Land i Østgrønland.
Går opkøbet igennem, får Greenland Energy dermed adgang til en række af de råstoffer, som spiller en stadig større rolle i stormagternes konkurrence om forsyningssikkerhed, forsvarsindustri og moderne teknologi.
“Lykkes det, samler handlen Jameson Land-licenserne i ét selskab og trækker desuden 80 Miles øvrige grønlandske projekter med, blandt andet kobber, nikkel og titanium. Så får Greenland Energy et bredere fodfæste på øen,” siger Jakob Dreyer, der er postdoc og forsker i international politik ved Københavns Universitet.
Opsigtsvækkende fusion
Ifølge børsmeddelelsen har parterne allerede forhandlet de overordnede vilkår på plads.
“Bestyrelserne i 80 Mile og Greenland Energy er glade for at kunne meddele, at de er blevet enige om de overordnede vilkår for en fusion, hvor Greenland Energy overtager 80 Mile gennem et aktieombytningstilbud”, står der.
Det amerikanske ønske om fusion peger på en bredere ambition i Grønland, og det er opsigtsvækkende, siger Jakob Dreyer:
“Jeg læser nyheden som et selskab, der ønsker en bred, samlet position i Grønland. Det giver mening, både fordi olieprojektet er sat på pause, og fordi der er voksende interesse for at investere i Grønland. Når det er svært at få nye licenser fra Naalakkersuisut, er et alternativ at forsøge at opkøbe selskaber, der allerede har licenser”.
Men handlen er langt fra i hus.
En overtagelse af 80 Mile og deres efterforskningslicenser til blandt andet Jameson Land skal nemlig først godkendes af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.
Kontrol over Jameson Land
Danwatch har siden marts beskrevet det omstridte projekt i Jameson Land, hvor Greenland Energy ønsker at gennemføre olie- og gasboringer.
Projektet er omstridt, fordi Grønlands regering i 2021 indførte et forbud mod nye olieprojekter af hensyn til miljøet, men projektet i Jameson land bygger på tre licenser, der blev givet til 80 Miles datterselskab, inden forbuddet trådte i kraft, og derfor frygter Råstofmyndighederne en eventuel retssag, hvis de bremser projektet.
Dertil kommer, at Danwatch har kunnet afdække, at projektet har flere tråde til USA’s præsident, Donald Trump.
I børsmeddelelsen fremhæver Greenland Energy, at en fuld kontrol over de tre olielicenser i Jameson Land vil være en af de vigtigste gevinster.
Ønsket om at opkøbe 80 Mile viser dog også, at det amerikanske selskabs ambitioner rækker længere end olie.
Gennem fire datterselskaber råder 80 Mile nemlig over i alt 13 grønlandske licenser fordelt på projekter flere steder i landet.
Det kan du se i grafikken herunder.
Interaktiv grafik
80 Miles licenser
Kilde: Grønlands licensportal
Sælskind, råstoffer og infrastruktur
Samtidig har Greenland Energys bestyrelsesformand, Larry Swets, de seneste måneder vist interesse for en række andre grønlandske aktiviteter.
For få uger siden kunne Danwatch afsløre, at Larry Swets står bag et nyt strategipapir, der vil tillade import af grønlandske sælskind til USA.
Et initiativ, der ifølge Jakob Dreyer, handler om langt mere end handel med skind – det handler især om at opnå politisk goodwill i Grønland.
Og i denne uge lancerede Larry Swets så, ifølge Bloomberg, en ny virksomhed – ‘Greenland Arctic Development Corp’ – som er oprettet for at investere i grønlandsk infrastruktur såsom luftfart, skibsfart, datacentre og turismeinfrastruktur.
De spredte aktiviteter er iøjnefaldende, siger Jakob Dreyer:
“Det er bemærkelsesværdigt, at den samme private aktør arbejder på både det bløde spor, som vi så med sælskindsdiplomati, og det hårde, altså udvinding og nu infrastruktur. Det kunne pege på, at de arbejder for tættere økonomiske og politiske relationer mellem Grønland og USA på længere sigt.”
Han peger på, at selskabet kan være ved at positionere sig som en central indgang for internationale investorer med interesse i Grønland:
“Ved at samle olie, mineraler, titanium og infrastruktur i ét selskab, og samtidig forsøge at styrke de diplomatiske relationer, forsøger de at gøre virksomheden til den oplagte indgang for investorer, der vil ind på det grønlandske marked,” siger han.
Amerikansk kapital frem for amerikansk ejerskab
I et interview med Danwatch afviser Larry Swets dog, at formålet med de mange investeringer er amerikansk kontrol over grønlandske aktiver:
“Målet er ikke at eje ting. Jeg tror ikke, at amerikansk ejerskab er løsningen. Men jeg tror, at amerikansk kapital kan være meget nyttig,” siger han.
På spørgsmålet om, hvad der binder hans forskellige aktiviteter i Grønland sammen, svarer Swets:
“Målet er at understøtte grønlandsk selvstændighed. Økonomisk selvstændighed.”
På grund af de børsetiske regler vil Larry Swets ikke udtale sig specifikt om Greenland Energys ønske om at opkøbe 80 Mile. Han henviser i stedet til sit citat i børsmeddelelsen.
Her lyder det:
“Grønland råder over ekstraordinære naturressourcer, men for at realisere deres potentiale kræves adgang til kapital, infrastruktur, teknisk ekspertise og langsigtede investeringer(…). Ved at slå selskaberne sammen, mener vi, at vi kan skabe en stærkere platform, der kan investere i Grønland, skabe muligheder for grønlændere og udvikle projekter, som kan bidrage til Grønlands langsigtede økonomiske vækst og større økonomiske selvbestemmelse.”
Op til Naalakkersuisut
Danwatch har rakt ud til Råstofdepartementet for at høre, hvordan de forholder sig til Greenland Energys ønske om at opkøbe 80 Mile.
Ifølge reglerne skal myndighederne nemlig blandt andet vurdere, om en ny ejer besidder de nødvendige finansielle, tekniske og faglige kvalifikationer til at understøtte licensaktiviteterne.
Det spørgsmål er særlig interessant, fordi Greenland Energy allerede har været genstand for en betydelig debat i Grønland, siger Jakob Dreyer.
“Spørgsmålet er nu, hvordan naalakkersuisut og andre grønlandske aktører vil håndtere interessen. Her har Trumps gentagne ønske om at opnå amerikansk kontrol over Grønland skabt udbredt skepsis, så selv hvis der er en strategi bag, er det ikke sikkert, at den vil lykkes”, lyder det.
Råstofdepartementet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden publiceringen af denne artikel.
