Det kan sidde i køleskabet, computeren, kaffemaskinen, elcyklen eller telefonen, uden at du ved det.
Kobber fra to udskældte miner i Zambia ender med al sandsynlighed også i produkter på det danske marked og ifølge eksperter er forbrugerne chanceløse, hvis de vil fravælge det.
Danwatch kunne i weekenden fortælle, at en af Afrikas største kobberproducenter i det nordvestlige Zambia er genstand for stigende kritik fra lokalsamfundet, fordi løbende udvidelser af minedriften skubber folk væk fra deres huse og afgrøder – i flere tilfælde uden at der følger tilstrækkelig kompensation med.
I sommer besøgte vi minebyen Solwezi for at undersøge, hvordan en stigende global efterspørgsel på kobber fra især energi, tech- og forsvarsvirksomheder påvirker de mennesker, der lever i kobberproduktionens frontlinje.
Det canadiske mineselskab First Quantum Minerals, der ejer og driver minerne Sentinel og Kansanshi, producerer – i samarbejde med den danske leverandør af mineudstyr FLSmidth – omtrent 400.000 tons kobber om året i Zambia.
Og dermed kan man som dansk forbruger godt antage, at kobber fra disse to miner er at finde i en længere række af produkter, vi omgiver os med til dagligt – faktisk stort set alt, som der er strøm i.
Det vurderer Albert MacKenzie, der analyserer markedstrends på det globale kobbermarked for Benchmark Mineral Intelligence. Til gengæld, tilføjer han, er det decideret umuligt at vide præcis hvilke produkter og hvor store mængder, der er tale om.
“Zambia er så stor en kobberproducent – verdens ottendestørste – at deres kobber vil være at finde i produkter over hele verden, også i Europa, herunder i Danmark. Det er bare ikke til at sige hvorhenne helt nøjagtigt”, siger Albert MacKenzie.
Som forbruger er man, med andre ord, prisgivet, hvis man gerne vil vide, hvor og hvordan alt det kobber, der indgår i vores hverdag, rent faktisk er udvundet.
“Hvis man tror, at man kan forbinde kobber fra en bestemt mine til en bestemt vare – et køleskab eller en elbil – forstår man ikke, hvordan kobbermarkedet fungerer. Hurtigt efter kobberet har forladt Zambia vil dets oprindelse være umulig at spore, fordi de i forskellige led af værdikæden vil blive blandet med kobber fra alle mulige andre lande”, fortæller Albert MacKenzie.
I en analyse har den nationale forskningsinstitution GEUS konkluderet, at kobber er et af de vigtigste råstoffer for dansk industri. De vurderer, at råstoffet beskæftiger svarende til 30.000 mennesker i virksomheder herhjemme.
“Kobber benyttes altovervejende i Danmark indenfor fremstillingsindustrien (ca. 67 % af varekøbene) og byggeanlægsbranchen (ca. 29 % af varekøbene), hvor det primært indgår i materialekomplekse produkter (ca. 92 % af alle varekøb). Typiske produkter omfatter maskiner, pumper, køretøjer, kobberlegeringer, elektronik, elmotorer og transformatorer”, skriver de.
Dertil kommer alle de mange forbrugsvarer, der cirkulerer på det danske marked, som indeholder kobber.
100 forskellige slags kobber i en elbil
Når First Quantum Minerals har hevet kobber op af jorden i deres miner i det nordvestlige Zambia, er der flere forskellige eksportmuligheder. Typisk vil det forlade Zambia til lands med retning mod havnene i enten Dar es Salaam i Tanzania, Durban i Sydafrika eller Lobito i Angola.
Herfra bevæger det sig videre om bord på skibe til kunder i både USA, Europa, Mellemøsten og Asien.
I Zambias egne handelsstatistikker optræder lande som Canada, Singapore og Schweiz meget prominent, men det betyder ikke nødvendigvis, at zambisk kobber rent fysisk bliver eksporteret dertil, forklarer Albert MacKenzie.
Canada kan fremgå, fordi de i form af First Quantum Minerals og deres konkurrenter, Barrick Gold, ejer nogle af Zambias største kobberminer, mens Singapore og Schweiz er hjemsted for nogle af verdens store commodity traders som Glencore, Vitol og Mercuria. De opkøber kobber – og andre metaller – over hele verden og sælger varerne videre uden nogensinde at være i besiddelse af dem.
Sikkert er det, at store mængder af Zambias kobber skibes afsted til Kina. Over årene har Beijing knyttet særdeles tætte økonomiske bånd med zambierne, og i dag producerer kineserne omtrent halvdelen af hele klodens raffinerede kobber.
“Og herfra kan man ligeså godt stoppe med at prøve at kortlægge varekæden”, siger Albert MacKenzie.
Han beskriver, hvordan First Quantum Minerals’ kobber i udgangspunktet mister sin sporbarhed, så snart det har forladt minen og er i hænderne på et smelteværk eller raffinaderi. Det gælder faktisk uanset, hvilken retning kobberet forlader Zambia i.
Kobbermarkedet består således af flere forskellige led: Udvinding i en mine, forarbejdning (først på et smelteværk, siden på et raffinaderi), fremstilling af halvfabrikata som tråde, plader og rør og endelig produktion af færdige varer, der kan markedsføres.
I disse år forsøger Zambia at hjemtage mere og mere af forarbejdningen, så mest muligt af værdiskabelsen sker lokalt. Men på vejen til indgå i et færdigt produkt skal meget zambisk kobber typisk forbi et udenlandsk raffinaderi – ofte et kinesisk.
Flere af Zambias kobberminer råder over egne smelteværker, der kan stå for den indledende behandling af kobberkoncentrat, men størstedelen af Zambias kobber eksporteres fortsat som såkaldte kobberanoder, der kræver yderligere forarbejdning på et raffinaderi, før det kan indgå i varefremstilling.
“Allerede her i processen bliver kobberet fra Zambia blandet med kobber fra miner i DR Congo, Chile, Indonesien, Australien, Rusland og andre steder”, siger Albert MacKenzie.
Han bruger en elbil som eksempel. En gennemsnitlig elbil indeholder omkring 80 kilo kobber, tre-fire gange så meget som en benzin- eller dieselbil. Men der er ikke tale om 80 kilo kobber fra én bestemt producent.
“Det er ikke usandsynligt, at en elbil vil indeholde kobber fra mere end 100 forskellige steder. Noget af det vil være nyt og komme fra mange forskellige miner, andet vil være genbrugt og omsmeltet”, siger Albert MacKenzie.
Zambia bliver vigtigere og vigtigere
I 2024 klassificerede EU kobber som et Strategic Raw Material. Det vil sige, at kobber er et af de råstoffer, som EU-landene anser for at være afgørende for Europas konkurrence- og modstandskraft.
Kobbers evne til at lede varme og elektricitet gør det rødbrune metal essentielt for lang række af tidens nøgleindustrier, herunder energi-, tech- og forsvarsindustrien. Uden kobber, ingen vindmøller, datacentre eller droner.
I Europa forventer man en stigning i efterspørgslen på kobber på mere end 50 procent frem mod 2050. Og det er vel at mærke i et marked, hvor udbuddet i forvejen har svært ved at følge med efterspørgslen.
Zambias strategiske betydning for Europa er derfor stigende. Landet i skellet mellem det centrale og sydlige Afrika er en kobberproducent i hastig udvikling. I 2025 producerede zambierne samlet 890.000 tons kobber. Det var 8 procent mere end året forinden, men kun et skridt på vej mod Zambias ambitiøse mål om at nå en årlig produktion på tre millioner kobber i 2031.
Det er dog ikke alle analytikere, der regner den målsætning for realistisk. Blandt andet fordi Zambias energiforsyning er notorisk ustabil, og større kobberproduktion vil stille store krav til det nationale elnet.
Nok også for store, spår Mumbi Molyombo, strategisk rådgiver i konsulentfirmaet Crossboundary Energy, hvor han rådgiver kunder om den zambiske mineindustri. “Jeg tror, at målet om tre millioner tons kobber om året bliver meget svært at indfrie”, siger han.
Mindre kan dog også gøre det, siger Albert MacKenzie
“Forventningen er, at Zambia bliver en stadig større og vigtigere spiller på det globale kobbermarked i de kommende årtier”, slår han fast.
