Den amerikanske præsident Donald Trumps konfrontatoriske udmeldinger i både udenrigs- og indenrigspolitikken, som for eksempel overtagelse af Grønland og pres på den amerikanske centralbank om lavere renter, skal måske ses i lyset af præsidentens seneste forretnings-satsning.
Gennem fire nye investeringsfonde, lanceret af Trumps børsnoterede selskab, Trump Media & Technology Group, kan patriotiske investorer og andre MAGA-fans placere penge i virksomheder, der profilerer “bibelske værdier”, “Made in America”, “national sikkerhed” og udvalgte “kritiske krigsteknologier” udpeget af Pentagon, USA’s forsvarsministerium.
Trump Media & Technology Group fylder selv fondene med startkapital, og de sælges som såkaldte “True Social brandede” fonde.
Det er svært ikke at få øje på paralleller til Trumps politik om økonomisk nationalisme, modstand mod woke-virksomheder, appel til kristne vælgere, oprustning og styrkelse af forsvarsindustrien samt kampen mod mangfoldighed og diversitet.
Der er i sig selv intet usædvanligt i værdibaserede investeringer. Det helt usædvanlige er manden bag fondene – USA’s siddende præsident, som samtidig står bag den politiske magt, der kan påvirke og fremme netop de temaer, fondene retter sig mod.
Problemet, og det er gigantisk, er naturligvis den åbenlyse risiko for interessekonflikt, der ligger i, at Trump både er politisk leder i USA og samtidig forretningsmand i eget imperium.
Potentielle interessekonflikter
Trump kan , om nogen, få investeringsmarkedet til at interessere sig for statslig finansiel støtte og politiske beslutninger, der trækker i samme retning som hans nye fonde.
I Trump Medias egen meddelelse om fondene advarer virksomheden selv om problemet – et slags forbehold og ansvarsfraskrivelse overfor kommende investorer.
“Trump Media har stillet startkapital til rådighed (…) og det kan skabe potentielle interessekonflikter”, står det i meddelelsen.
Dobbeltspillet afvises ikke overraskende officielt. Men Donald Trump er den første præsident i moderne tid, som ikke har placeret sin formue i en uafhængig “blind trust”, hvor en ekstern forvalter træffer investeringsbeslutninger uden præsidentens viden. I stedet kontrolleres formuen fortsat af familien, mens Donald Trump selv fortsat er hovedaktionær i Trump Media & Technology Group.
Formålet med en blind trust er netop at undgå interessekonflikter og sammenblanding af storpolitik med egen tegnebog.
Men det har Trump set stort på, helt som autokrater i andre lande typisk også gør.
Dermed handler amerikansk udenrigs- og indenrigspolitik ikke længere kun om det gode liv og visioner for USA.
Trumps uforudsigelighed er forudsigelig
Trumps nye linje betyder, at grænsen mellem offentlig politik og privat forretning bliver vanskeligere at trække helt skarpt op. Ligeledes peger kritikere på, at præsidentembedets platform samtidig fungerer som en indirekte markedsføringskanal for Trumps egne finansielle produkter.
Men markederne er ved at afkode mønstret, og flere investeringsanalytikere er begyndt at betragte Trumps uforudsigelighed som det stik modsatte: Forudsigeligt.
For mange investorer er det nu efterhånden velkendt, at Trump truer med noget, der kan ryste systemet, men han ender ofte med at blive stoppet af domstole, embedsværk eller politiske realiteter. Det skaber uro først, men lettelse bagefter.
Og det er med til at berolige de globale finansielle markeder. Kursudsving efter Trumps udmeldinger er blevet mindre dramatiske. Foruden udbud af investeringsfonde har Trump Media & Technology Group investeret i atomkraftvirksomheden TAE samt crypto.com – en handelsplatform for kryptovaluta.
Ny energiafhængighed: Danske pensionsmillioner investeret i Trumps fossile eksporteventyr
USA blev i 2025 det første land til at eksportere mere end 100 millioner ton flydende naturgas – såkaldt LNG – på ét år, ifølge officielle eksportdata.
Fremgangen er drevet af flere nye anlæg og den amerikanske præsident Donald Trumps fremrykning af flere fossile eksportinitiativer.
Og Europa er den vigtigste aftager af amerikansk LNG, efter at EU kraftigt har reduceret sine indkøb af russisk gas.
Det har skabt en paradoksal situation: EU-lande, der arbejder for grøn omstilling, er blevet afhængige af gas fra USA. Samtidig har danske pensionskasser betydelige investeringer i amerikansk LNG-industri, der oplever et stort boom og stigende emissioner.
Trods grønne klimaløfter og mål om CO2-reduktioner er danskernes opsparinger med til at sikre et amerikansk fossilt eksporteventyr, der både styrker USA’s økonomi og forværrer klimakrisen.
Rekord: Boom i amerikanske investeringer i LNG-kapacitet
Kilde: IEA
Amerikansk fossillobby og danske penge
EU frigør sig fra russisk gas, men bliver i stedet mere afhængig af LNG fra USA – et land hvis leder direkte truer det danske kongerige og ikke respekterer Grønlands ret til selvstændighed.
Kort inden Trump flyttede ind i Det Hvide Hus købte flere amerikanske LNG-energichefer, med danske investorer i ryggen, sig til en middag med præsidenten i Mar-a-Lago i Florida.
Reelt blev middagen holdt som en fundraising for præsidentens politik og indkasserede i alt en milliard dollars. Og Trump kvitterede for donationen i sin tale med at love flere boringer, hurtigere tilladelser og mere lempelig regulering for nye LNG projekter.
Til middagen spiste Trump sammen med topchefer fra Venture Global og Cheniere Energy – to af verdens største producenter af LNG.
Begge selskaber har flere danske pensionsselskaber bag sig, blandt andet, Velliv, Danica, Industriens Pension og PensionsDanmark mv.
De har trecifret millionbeløb investeret i både aktier og obligationer udstedt af de to virksomheder, som direkte har fordel af Trumps ekspansive fossile energipolitik.
Resultatet af lobby-indsatsen stod klart senest i oktober 2025, da Mike Sabel, topchef i Venture Global – selskabet bag en af verdens største LNG-terminaler i staten Louisiana – takkede præsidenten for at give eksporttilladelser til lande, som USA ikke har frihandelsaftaler med.
Det er et helt afgørende politisk og kontroversielt tiltag, som øger værdierne betragteligt.
Omvendt negligerer det andre hensyn til klimakrise, grøn omstilling og international sikkerhed.