Det er snart otte måneder siden, at vi her på Danwatch for første gang kunne fortælle om russere i militæruniformer, der dukkede op på tankskibe i Norden.
Siden har historien udviklet – først kunne vi selv afsløre nye detaljer om en af personerne, der viste sig at være tidligere leder af en Spetsnaz-grænseenhed i Kaliningrad. Sidenhen kunne CNN også fortælle, at det er lejesoldater med bånd til de russiske efterretningstjenester, der sejler rundt på skibene.
Der er dog ét stort spørgsmålstegn i fortællingen om de her mystiske grønne mænd, der mistænkes for at arbejde i det russiske sikkerhedsapparats tjeneste, mens de sejler rundt på civile skibe i dansk farvand:
Hvorfor gør Danmark ikke som vores allierede og stopper skibene, mens de er her? I kulissen er Danmark en hårdnakket fortaler for at skrue bissen på over for Rusland og skibene, men alligevel kan det udadtil virke som, at man ser passivt.
De danske lodser ser de uniformerede mænd med deres egne øjne. De møder dem på skibene, og de indberetter deres oplevelser til myndighederne. Og flere går med en fornemmelse af, at der ikke er blevet lyttet til dem i lang tid.
Samtidig vil myndighederne fortsat ikke tale om det.
Eksempelvis har vi fået udleveret en aktindsigt, hvor samtlige informationer var udeladt af ”sikkerhedshensyn”, lige på nær en mail, vi selv havde skrevet til dem.
Med andre ord tog det myndighederne flere måneder at sende os vores egen mail. Og på den måde blev ingen klogere på, hvad der foregår.
Der tegner sig et billede af, at Danmark er mindre handlingsparate end vores nabolande. I hvert fald, når det gælder konkret og meget åbenlys handling.
I Sverige har flådens operationschef, kaptajn Marko Petkovic, været ude og sige åbent, at Rusland beskytter skyggeflåden med militæret, og at de ikke er overrasket over tilstedeværelsen af lejesoldater.
Sidenhen har han også advaret om, at man nærmest ugentligt møder russiske ubåde i Østersøen.
Senest har Sverige nu også taget skridtet videre i kampen mod Ruslands skyggeflåde og er begyndt at konfiskere skibe, der helt åbenlyst bryder alle former for regler og love og sejler statsløse rundt.
Dermed går svenskerne i fodsporerne på en række europæiske lande såsom Belgien, Frankrig, Finland og Tyskland, som alle er kyststater med interesse i, at skyggeflåden ikke udsætter dem for risiko for miljøkatastrofer eller sabotageaktioner.
Ingen er dog tættere på skibene i Europa end Danmark. Alligevel er de danske myndigheder fortsat ikke skredet ind over for de her gamle, slidte og mystiske fartøjer, der helt åbenlyst ikke er ude på noget godt.
Når et skib uden flagstat, ejere eller forsikring, sejler gennem Storebælt med sanktioneret russisk olie i lasten og lejesoldater om bord, der står og tager billeder i danske stræder fra dækket, holder myndighederne så øje?
I stedet er det, der er sket de seneste uger, at skibet sejler gennem Danmark for så at blive stoppet i Sverige.
Greenpeace Danmark er nogle af dem, der ringer ind og varsler de svenske myndigheder, hvilket kun vækker yderligere undren i forhold til, hvad de danske myndigheders rolle så er.
Efter at have arbejdet med emnet i tre år, har jeg hørt fra en række eksperter, at Danmark lider under lilleput-syndrom og meget gerne vil have nogle større europæiske spillere til at gå forrest.
Men skal Danmark være bange, hvis Sverige ikke er?
Det er egentlig meget paradoksalt, for i kulisserne er de danske myndigheder alt andet end passive.
Rundt om det store forhandlingsbord i Bruxelles er det ofte de danske embedsmænd, der er med til at presse på for de hårdeste sanktioner mod Rusland og skyggeflåden, men det er som om, at den indstilling ikke går hele vejen ned gennem systemet.
Eller også spiller Danmark skyggespil og forsøger at ændre presset indefra maskinrummet i stedet for at gå forrest på den hybride slagmark.
Når man ikke siger noget om lejesoldater, ikke sender flådeskibe ud for at tage handling og ikke sætter specialstyrker ind, så kan det være helt overlagt for at positionere sig som en sværvægter i Bruxelles frem for København. Måske er håbet, at det kan tage brodden af hvad end, det er, russerne finder på med deres næste træk.
Efter tirsdagens valggyser bliver det så spændende at se, hvilken konstellation, der vil forme den nye regering – og ikke mindst, hvordan den regering vil håndtere truslen i Østersøen.
Vil Danmark fortsat holde sig mest til forhandlingsbordet, eller tør den nye regering at gå skridtet videre?
Vi venter i spænding.