2. okt '17Tømmer

Danske virksomheder importerer træ ulovligt fra Myanmar – én er politianmeldt

Én dansk virksomhed er blevet politianmeldt og syv virksomheder har fået påbud for at importere ulovligt teaktræ fra Myanmar. Illegalt tømmer er et massivt problem i Myanmar, hvor uvurderlig skov svinder ind.

Img 5035 C Eia

Denne artikel er en del af undersøgelsen Myanmars tømmer kommer illegalt til Danmark

En Danwatch-undersøgelse

Dansk import af træ fra Myanmar

2015:

kg

2016:

kg

Kilde: Danmarks Statistik

Noget af det bedste teak i verden findes i Myanmar – og i Danmark er vi vilde med det. Vi bruger den hårde, gyldne træsort til at lave alt fra spiseborde og spisebordsstole til skibsdæk på sejlbåde. Faktisk er teak fra Myanmar så populært, at importen er næsten fordoblet fra 2015-2016.

Men den store internationale efterspørgsel på teak og et omfattende illegalt marked har skabt pres på Myanmars skove og de folk som er afhængige af skoven til at skaffe mad og ressourcer, og det har fået danske træimportører i problemer med myndighederne.

Samtlige danske virksomheder, som importerede træ fra Myanmar i 2017, kunne ikke dokumentere over for de danske myndigheder, at træet var lovligt.

Det fik i marts Miljøstyrelsen til at udstede påbud til samtlige virksomheder om at stoppe importen. Én virksomhed er tilsyneladende fortsat med at bryde reglerne og er nu meldt til Østjyllands politi af Miljøstyrelsen.

Danwatch har spurgt de syv virksomheder, hvordan det kan være, de har brudt reglerne, og hvad de fremadrettet vil gøre for at undgå ulovligheder. Fire af dem har svaret – det vender vi tilbage til.

Myndigheder bryder egne love

Men hvad er egentlig problemet med at købe teaktræ fra Myanmar? Kort fortalt handler det om, at illegalt og legalt tømmer er rodet sammen i sådan en grad, at ingen længere kan skelne det fra hinanden.

Sådan er i hvert fald opfattelsen hos EU’s myndigheder, der over en bred kam afviser Myanmars garantier for, at træet er lovligt, oplyser Miljøstyrelsen.

I Myanmar er al skov ejet af staten. Hvor der må fældes, hvor meget der må fældes, og hvordan fældningen af træer bliver udført, administreres og kontrolleres af den statsejede virksomhed Myanmar Timber Enterprise.

Al tømmer, som forlader havnen i Yangon til fjerne lande, skal bære et stempel fra Myanmar Timber Enterprise – ellers bliver det automatisk anset som ulovligt.

Typisk køber udenlandske virksomheder tømmeret ved en af de auktioner, som Myanmar Timber Enterprise afholder. Når en handel går igennem, får den danske virksomhed en grøn mappe med dokumenter, der har alle de rigtige stempler og Myanmar Timber Enterprises garanti for, at træet er lovligt.

Ikke “ubetydelig risiko”

  • Virksomhederne har foretaget import i strid med EU’s tømmerforordning artikel 6, som lyder:
  • “Ubetydelig risiko foreligger, når der efter en fuld vurdering af såvel produktspecifikke som generelle oplysninger ikke kan fastslås nogen årsag til bekymring”
Kilde: Miljøstyrelsen og Vejledende dokument vedrørende EU-træforordningen.

Alle syv danske virksomheder har handlet direkte med Myanmars myndigheder, og kunne fremvise Miljøstyrelsen en grøn mappe med stemplede dokumenter. Derfor burde de i princippet være sikre på at træet er lovligt. Men ikke i realiteten.

Miljøstyrelsen har ført tilsyn med de danske træimportører siden 2013 og har udstedt påbud og nu politianmeldt en af virksomhederne for ikke at efterleve det påbud.

Niels Bølling, fuldmægtig i Miljøstyrelsen, forklarer:

“Virksomhederne bygger deres risikominimering på dokumenter, der er udstedt af en organisation i Myanmar, der har et højt korruptionsniveau. Derudover ligger der en perlerække af rapporter fra FN, ngo’er, universiteter og certificeringsorganer, der igennem de sidste ti år har dokumenteret, at der har været enormt meget ulovlig skovhugst i Myanmar.”

Derfor vurderer danske myndigheder ikke, at man ikke kan garantere “en ubetydelig risiko”, som er det parameter Miljøstyrelsen træffer beslutninger ud fra.

Virksomheder skal kende hele varekæden fra der i skov, hvor hugsten sker til eksport – og kunne verificere gennem hvert led, at træet ikke er fældet ulovligt eller blandet sammen med ulovligt træ over for de danske myndigheder.

“De har fået påbud, fordi de har simpelthen ikke kunne komme ned på en ubetydelig risiko. En ubetydelig risiko siger, at der må ikke være nogen grund til bekymring eller utryghed. Der må ikke være nogen spørgsmål, der ikke er besvaret”, siger Niels Bølling.

Problemet er, at sandsynligheden for, at Myanmar Timber Enterprise bryder Myanmars egne love og videresælger illegalt tømmer, er høj. Tømmeret på de her auktioner bliver blandet med træ, som er fældet ulovligt. De danske virksomheder har ikke mulighed for at se forskel på det, og derfor kan de havne med ulovligt træ.

Myndighederne oplyser ikke, præcis hvor i landet, træet er fældet. Derfor kan man ikke verificere, at der ikke sker over-høstning. Det er ikke muligt at tage ud til de enkelte steder, hvorfor træet angiveligt er fældet og undersøge det.

Efterspørgsel stiger på teaktræ

De tropiske træer er en historisk grundpille i Myanmars økonomi. Skovene dækker mere end halvdelen af landet og i militærdiktaturets 62-årige styre var tømmereksport en af de største indtægtskilder. Det er stadig en af landets vigtigste industrier.

Scorer 28 på korruptionsskalaen

Korruption i Myanmars statsapparat inklusiv Myanmar Timber Enterprise er høj. Det vurderer Miljøstyrelsen blandt andet på baggrund af Transparency International, der ranglister Myanmar nr 136 ud af 176 med en score på 28 på en skala 0-100, hvor 0 er yderst korrupt og 100 er fri for korruption.

Kilde: Miljøstyrelsen og EIA.

Trods det faktum, at skovene svinder ind år for år, har landet  stadig det største areal af naturlig teaktræ i verden – omkring 50 procent af al naturlig teak i verden stammer fra Myanmar og er verdens førende producent af teak tømmer. Men trods det, er teaktræ i Myanmar stadig under pres, viser en rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO fra 2015

Kina, Thailand og Indien er de tre lande, som importerer mest teaktræ i verden. Størstedelen af Kina og Thailands import af teak kommer fra Myanmar, og er henholdsvis på 81 og 99 procent. En fjerdedel af Indiens teakimport er fra Myanmar, fremgår det af rapporten fra FAO.

Fra 2000-2014 har de tre lande mere end fordoblet importen af teaktræ i mængde, mens værdien er fire-doblet. Kinas og Indiens import fra Myanmar steg med 27 procent, men var stadig ikke nok til at tilfredsstille efterspørgslen, hvilket betyder, at teaktræ fra nye markeder fra Afrika og Sydamerika har vundet indpas.

De største industrier i Myanmar

  • landbrugsfødevarer
  • træ og træprodukter
  • grundstoffer (tin, kobber, wolfram og jern)
  • cement
  • byggematerialer
  • medicinalvarer
  • gødning
  • olie og naturgas
  • tekstil
  • ædelsten
Kilde: CIA Factbook

De mest eksporterede produkter fra Myanmar

  • naturgas
  • træprodukter
  • bælgfrugter og bønner
  • fisk
  • ris
  • tøj
  • ædelsten
Kilde: CIA Factbook

Dog er der intet, der kan slå kvaliteten fra Myanmars teaktræ, som fortsat er den dyreste vare på markedet.

“Den globale efterspørgsel på teaktræ forventes at stige og vil fortsætte med at følge det asiatiske marked. De exceptionelle kvaliteter ved teaktræ, såsom udseende, styrke, holdbarhed og hårdhed gør det til et af de foretrukne materialer til en bred vifte af formål”, står der i FAO’s rapport.

Efterspørgslen og prisen på teaktræ vil fortsætte med at stige, konkluderer rapporten.

Lille import har stor betydning

De danske virksomheder er med til at kaste brænde på det bål, der rydder skovene, siger Faith Doherty fra den britiske miljøorganisation Environmental Investigation Agency (EIA), som har opereret i Myanmar i 25 år.

“De danske virksomheder er med til at underminere loven i Myanmar, når de importerer træ uden at vide, om det er lovligt,”siger Faith Doherty.

Danmark importerer langt størstedelen af træ fra Sverige og Tyskland, som tilsammen udgør næsten halvdelen af importen med 43 procent efterfulgt af Letland, Estland og Polen med tilsammen 19 procent. Det viser en rapport fra foreningen Træ- og Møbelindustrien fra maj 2017.

Danmark er et lille marked for Myanmar, som kun eksporterede 0,4 procent af træet hertil i 2016, så er de danske virksomheders import i virkeligheden et problem?

Ja, mener lektor i samfundsansvar på Copenhagen Business School, Andreas Rasche.

“Danske virksomheder har helt tydeligt et ansvar. Det handler ikke om størrelsen af markedet eller hvor meget du køber. Det handler om at opretholde standarder, der er international enighed om, og så betyder det ikke noget om man kommer fra Danmark, USA eller Storbritannien“, siger Andreas Rasche og uddyber:

“Desuden bør virksomheder fra industrialiserede lande som Danmark være frontløbere for ansvarlig virksomhedsledelse, fordi man ved, at firmaer fra andre lande vil hoppe med på vognen efter et stykke tid.”

Hos Miljøstyrelsen er man heller ikke i tvivl om importen har betydning, selvom den er lille.

Danmark er jo et meget lille marked for Myanmar. Hvor stort et problem udgør de danske virksomheders import egentlig?

“Det kan godt være, der er nogle danske virksomheder, som føler sig hårdt ramt her, fordi vi har givet dem påbud, men vi bliver nødt til hele tiden at følge op, for ellers kan det eskalere, og så mister tømmerforordningen hele grundlaget,” siger Niels Bølling og understreger:

“Hvis vi ser en overtrædelse, så kan det godt være at mængden ikke direkte betyder meget, men hvis du kan slippe afsted med det, så kan du slippe afsted med det fra andre lande også.”

Virksomhederne: Vi arbejder på det

Danwatch har spurgt de syv danske virksomheder Keflico, Global Timber, J.L. Møller Møbelfabrik, Einar Risør Finerhandel, Mandalay, Paustian og Kemp Træ og Finer om de er bekendte med de store problemer med illegal tømmerhandel i Myanmar.

Paustian, Kemp Træ og Finer og J.L. Møller Møbelfabrik har ikke svaret på vores spørgsmål.

Keflico og Global Timber og Einar Risør Finerhandel har formuleret deres svar i samarbejde med Dansk Træforening – brancheforeningen for danske træimportører. Deres svar er derfor identiske i de fleste tilfælde.

De skriver, at de har engageret sig i Myanmar igennem mange år. De foretager løbende en risikovurdering af deres leverandører og de lande de importerer fra. Den baserer de på “en lang række oplysninger, herunder rapporter fra internationale organisationer, NGO’er, regeringskilder, retningslinjer fra og dialog med kompetente myndigheder, videnskabelige rapporter, korruptionsindeks mm.”

“Risikobilledet er derfor ikke en statisk størrelse, heller ikke for Myanmar og i vores due diligence indarbejder vi løbende nye oplysninger“, skriver Keflico og Global Timber og Einar Risør Finerhandel i et fælles, enslydende svar.

De tre virksomheder skriver, at de anser Myanmar som et “højrisikoland med flere risikoparametre”, og at de arbejder systematisk med at minimere risikoen for at importere ulovligt træ. Hvordan de gør det, nævner de ikke.