De fleste troede, at Greenland Energys oliejagt var udsat. Men i Jameson Land fandt Danwatch geologer i fuld gang med forberedelserne til et af Grønlands mest omstridte råstofprojekter.
Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
“Vi pakker snart sammen”.
Sådan lyder den skrattende besked i VHF-radioen fra en af de to isbjørnevagter, der står inde i Jameson Land og spejder efter os i en kikkert. Overraskede over, hvad vi laver der.
38-årige Åge Pike, der har sejlet os hertil, rækker os en riffel. Det er isbjørneland, siger han.
Ligesom resten af indbyggerne i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit, jager han ofte her.
Vi springer fra båden og ind på stranden. Nogle hundrede meter længere fremme, midt i tundraen i en af Grønlands fjerneste egne, står en rød helikopter, chartret af et amerikansk olieselskab.
Bag den bevæger to personer sig rundt mellem små vandløb og indsamler prøver.
Mange havde ellers fået det indtryk, at projektet var sat på pause.
Men her står de.
Jameson Land i Østgrønland er et vidtstrakt tundraområde nord for Scoresby Sund. Området er hjemsted for store bestande af moskusokser og bruges samtidig som jagtterræn af beboerne i Ittoqqortoormiit. Foto: Ole Jakobsen
Folk i gang med det feltarbejde, der skal danne grundlag for Greenland Energys omstridte oliejagt.
Aktiviteter, som Danwatch nu kan dokumentere, har fundet sted siden begyndelsen af august.
En forsker indsamler jord- og vandprøver nær det planlagte borested i Jameson Land. Undersøgelserne skal bruges i arbejdet med en kommende miljøkonsekvensvurdering af olieprojektet. Video: Ole Jakobsen
Ikke lagt på is alligevel
Det er ellers kun en måned siden, at de grønlandske myndigheder afviste Greenland Energys plan om at gennemføre efterforskningsboringer i Jameson Land i år.
For mange lignede det begyndelsen på enden for projektet. Aktien faldt kraftigt, og mange grønlændere åndede lettet op.
Olieprojektet er nemlig efterhånden blevet langt mere end et spørgsmål om olie. Ifølge flere eksperter handler sagen nu også om USA’s voksende strategiske interesser i Grønland og om Donald Trumps ønske om at få kontrol over øen.
Men nu kan Danwatch fortælle, at projektet altså ikke er lagt helt på is alligevel.
Danwatch har fået indsigt i to såkaldte “feltaktivitetsgodkendelser”, der er udstedt af de grønlandske myndigheder den 19. august 2026.
De viser, at White Flame Energy, som ejer licenserne bag Greenland Energys projekt, har fået tilladelse til at gennemføre miljøundersøgelser i Jameson Land i perioden 1. august til udgangen af september. Og at undersøgelserne fokuserer på området omkring den planlagte borelokation ‘OPW3’.
Selskabet arbejder med andre ord fortsat frem mod en konkret efterforskningsboring.
Dele af Jameson Land ligger i et internationalt beskyttet Ramsar-område, som er udpeget på grund af områdets betydning for gæs og andet fugleliv. Foto: Ole Jakobsen
Undersøgelserne omfatter blandt andet indsamling af jord- og vandprøver, vegetationsstudier samt registrering af dyre- og fugleliv. Og de skal ses som led i arbejdet med en kommende miljøkonsekvensvurdering (EIA/VVM) og fremtidige efterforskningsaktiviteter, fremgår det.
Ifølge Anne Merrild, der er professor på Aalborg Universitet og tidligere har arbejdet med olieefterforskning i Vestgrønland, viser feltarbejdet, at Greenland Energy fortsat arbejder målrettet på at komme videre med projektet:
“Det er en indikation på, at man er seriøs omkring, at man vil gå videre i processen, og at man har anerkendt, at det er den proces, der skal til, for at man kan komme videre,” siger hun.
Afslag på at flytte udstyr
Dokumenterne viser samtidig, at selskabet den 14. juli søgte om tilladelse til at læsse maskiner, containere, brændstof og andet udstyr af i licensområdet i Jameson Land.
Det afviste miljømyndighederne den 17. august med henvisning til, at området er et internationalt beskyttet naturområde, hvor dyrelivet er særligt sårbart i sommermånederne.
Ansøgningen er dog ifølge Anne Merrild bemærkelsesværdig, fordi den beskriver netop dét udstyr, som den 29. juli blev flyttet til Nerlerit Inaat uden den nødvendige tilladelse.
En handling, der udløste “en stærk advarsel” fra myndighederne.
“Det naturlige ville jo være at rykke for et svar og ikke bare gøre noget, som man ikke har fået tilladelse til”, siger Anne Merrild og fortsætter:
“De har helt klart været bevidste om, at de har gjort noget, som har krævet en godkendelse med tilbagevirkende kraft.”
Det røde flag
Ude i Jameson Land gør forskere og isbjørnevagter sig klar til afgang.
Da de er på vej mod helikopteren, spørger vi dem, hvad det er for feltaktiviteter, de foretager sig.
“No comments”, lyder det fra den kvindelige forsker, der netop har taget prøver ved et vandløb. Hun går med raske skridt om bag helikopteren.
Samme besked lyder fra en mand i gul vest.
Uden yderligere forklaring sætter de to isbjørnevagter, manden i den gule vest og de to forskere sig ind i helikopteren. Kort efter letter den og forsvinder mod øst.
Tilbage står fotografen og jeg alene i vildmarken.
Vi griber vores udstyr og fortsætter ind gennem det våde og bakkede tundralandskab.
Omkring tre-fire kilometer længere inde i Jameson Land får vi øje på en lille markering på en blomstret bakketop.
Et rødt flag.
Flaget markerer stedet for den efterforskningsboring, som Greenland Energy arbejder hen imod. OPW3 kalder de koordinatet. Foto: Ole Jakobsen
Ifølge selskabets egne planer er det lige nøjagtig her, at de vil bore efter olie.
“Hvorfor lige her?”
Tilbage i båden venter Åge Pike.
Mens vi har været væk, har nogle af hans venner skudt tre moskusokser lige i nærheden, fortæller han.
Det er blevet lavvande, så vi må vade ud gennem det kolde vand, inden vi kan sætte kurs mod den lille bygd Ittoqqortoormiit.
På den tre timer lange sejltur gennem fjorden passerer vi det ene isbjerg efter det andet. Herude har fangere i generationer jaget sæler, narhvaler og sildepiskere.
“Jameson Land betyder noget for hele byen. Det er her, vi jager, og får alt det kød, vi lever af”, siger Åge Pike.
Da mørket falder på, tænder han lygten i stævnen, som lyser ned i vandet.
Han har svært at forestille sig, at tankskibe med olie en dag skal sejle samme vej.
“Jeg vil ikke have, de skal bore der. Jeg synes, de skal stoppe alt det der. De kommer til at ødelægge naturen. Alt kommer til at ændre sig. Vores liv kommer til at ændre sig”, siger han.
Åge Pike kender begge isbjørnevagter, som Greenland Energy har hyret. De er lokale fangere fra Ittoqqortoormiit. Og han var derfor ikke overrasket over at finde forskere i gang med feltarbejde derude:
“Jeg ved godt, de er derude. Jeg har hørt det før. At helikopteren flyver frem og tilbage til Konstabel Pynt”.
Synet af den røde helikopter i tundraen gjorde dog alligevel indtryk.
“Det er lidt mærkeligt at se den i Jameson Land”.
Men da Danwatch næste morgen fortæller om feltarbejdet til andre i byen, er reaktionen en anden.
“Hvad skal vi gøre?”
“Jeg vidste godt, at nogen blev fløjet derud. Men jeg vidste ikke, hvad de skulle”, siger Grethe Pike, der er skolelærer i byen.
“Det er ikke rart. Det er vores natur, og det er vores land, og jeg synes ikke, at amerikanerne skal overtage det”, fortsætter hun.
Heller ikke byens tidligere borgmester, Erling Madsen, kendte til efterforskningen.
“Er de der nu? Det har jeg slet ikke hørt om. Overhovedet ikke. Det må vi undersøge”, siger han.
I centrum af byen, lige overfor Ittoqqortoormiits brandstation, har to ældre mænd parkeret deres rollator og krykker og sat sig på en bænk for at få pusten.
De kigger ud over fjorden, som i dag glimter flot i solskinnet.
“Når isen kommer igen, så vil de jo ødelægge den hele vejen ind til Jameson Land med deres skibe. Vi plejer ellers at køre med slæde meget, meget langt ind i fjorden,” siger den pensionerede fanger Anders Albirk.
“Naturen kommer jo til at blive ødelagt med al den trafik. Hele vores land bliver ødelagt.”
Hans ven, Evald Arqe, trækker på skuldrene:
“Men hvad skal vi gøre?”
Anders Albirk nikker:
“Hvis mine knæ var gode nok, ville jeg da prøve at hjælpe dem, der er imod det. Men man kan jo ikke gøre ret meget mod sådan et stort selskab.
Vi kan bare kigge på”.
Danwatch har rakt ud til Greenland Energy Company for få deres kommentar til de nuværende feltaktiviteter, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
