Der gik ikke lang tid, fra Danwatch henvendte sig, før direktøren for det danske selskab Inter Energia Holding valgte at trække sig helt fra posten.
Selskabet, der officielt har adresse i Københavns Nordhavnskvarter, har i årevis samarbejdet med det stærkt sanktionerede russiske olieselskab Rosneft.
Derfor rakte Danwatch fredag formiddag den 28. august ud til Anders Anton Maier, der siden august 2025 har været direktør for det danske firma, for at spørge, om han var klar over samarbejdet, og om han som direktør har været i kontakt med det russiske firma.
Anders Anton Maier svarede aldrig på vores henvendelse. Men allerede mandag morgen fremgik det af CVR-registeret, at han havde trukket sig fra firmaet.
Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at eje en sanktioneret virksomhed, men det kan det blive, hvis man stiller midler til rådighed for den sanktionerede part.
Danwatch har også rakt ud til hans arbejdsgiver CSC, der driver det kontorhotel, hvor Inter Energia Holding har adresse, men de har heller ikke besvaret vores henvendelser på mail. Over telefonen får vi af receptionisten en ganske kort besked:
“Jeg har fået at vide, at jeg skal sige, at vi har ingen kommentarer”.
Reelt kontrolleret af oligark og nær ven af Putin
Som Danwatch for nylig kunne fortælle, ejer det danske selskab et gasfirma i Letland sammen med et cypriotisk holdingselskab, der efter alt at dømme er en facade for den russiske stats olieselskab, Rosneft.
Blandt andet deler selskabet på Cypern adresse med en lang række Rosneft-selskaber, og der er stort personsammenfald mellem selskaberne på Cypern og flere af Rosnefts andre europæiske selskaber.
I årsregnskabet for Rosneft for 2019 fremgår det desuden på side 57, at oliefirmaet har en andel på 66 procent af det lettiske gasselskab, ligesom flere repræsentanter for Rosneft har siddet i bestyrelsen for gasselskabet gennem flere år.
Ifølge Letlands Finansielle Efterretningsenhed er gasfirmaet “Itera Latvija” derfor reelt kontrolleret af oligarken Igor Sechin,der er øverste chef for Rosneft og nær ven af Vladimir Putin. Derfor har myndighederne sanktioneret firmaet og indefrosset samtlige af dets midler og aktiver.
Hvorfor de resterende 34 procent af selskabet ejes gennem et holdingselskab i lige netop Danmark, er svært at gennemskue, mener Carsten Willemoes Jørgensen, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
“Det kunne jo antyde, at man har villet placere ejerskabet i strategisk i forhold til for eksempel skat. Men det er enormt svært at vide, hvad der foregår i selskabet, når man ikke har indsigt i hvem, der ved hvad hvornår. Det er ikke nødvendigvis ulovligt, bare fordi det er kompliceret”, siger han.
Exit vækker undren
At direktøren for selskabet i København valgte at trække sig, det øjeblik Danwatch stillede spørgsmål til virksomheden, er bemærkelsesværdigt, mener flere eksperter, vi har talt med.
En direktør er som udgangspunkt øverste ansvarlig i sådanne selskaber, både selskabsretligt i forhold til kreditorer og investorer, men også EU-retligt i forhold til eventuelle sanktioner.
Men uden komplet indsigt i selskabets aktiviteter er det meget svært at vurdere, om der er foregået noget fordækt i samarbejdet med det russiske olieselskab, mener Troels Michael Lilja, professor i selskabsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
”Hvis firmaet investerede i samarbejdet med Rosneft, inden Rosneft blev sanktioneret, så var det jo ikke ulovligt. Og efter de er blevet sanktioneret, kan de ikke på lovlig vis komme af med aktierne uden at komme på kant med sanktionerne”, siger han.
Jeg kan godt undre mig over, at man med åbne øjne går ind i det.
I forhold til direktøren, som efter alt at dømme er indsat i selskabet af den virksomhed, der administrerer og lægger adresse til holdingselskabet i København, så må man forvente, der er lavet en grundig undersøgelse af virksomheden, inden man takker ja til sådan et job, mener Troels Michael Lilja.
”Jeg kan godt undre mig over, at man med åbne øjne går ind i det. Men hvis dit job netop er at være direktør i selskaber, og der i øvrigt ikke er nogen drift, og der bare skal indsendes nogle årsregnskaber en gang imellem, så er det måske ikke så odiøst”.
Carsten Willemoes Jørgensen undrer sig også over direktørens pludselige exit, så snart der bliver stillet spørgsmål til virksomheden.
“Man må selvfølgelig gå ud fra, at han har undersøgt, hvad han går ind i. Personligt ville jeg nok ikke have taget den stilling i det selskab”.
