Forrest på tribunen i El Alameins lufthavn sad den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi i sidste uge iført sine foretrukne aviator solbriller og med en kikkert ved sin side. På rækkerne bag ham sad flere af generalerne fra toppen af hans militær.
Disse mænd er nogle af de største kunder på det internationale våbenmarked, og de seneste år er de begyndt at holde deres egne våbenmesser. El Alamein International Airshow bliver præsenteret som en af de største af sin slags i Mellemøsten og Afrika med over 200 våbenproducenter til stede, heriblandt i år danske Terma.
“Oplev hvordan Terma styrker overlevelsesevne i luftrummet og missionseffektivitet med kampafprøvede løsninger til nutidens operative miljø og trusler i konstant udvikling”, skrev Terma i præsentationen af deres stand på messen.
I luften over Sisi og generalerne fremviste kampflyproducenter deres nyeste jagere. På skift gik russiske, franske, tyrkiske, spanske og saudiarabiske kampfly i luften for at lave spektakulære manøvrer som upward spin, kobra og Immelmann, samt formationer der efterlod farverige røgslør.
Selv geopolitiske rivaler kan blive enige om, at de alle gerne vil sælge våben til Egypten. Ifølge Stockholm International Peace Research Institute er der kun fire nationer i verden, der har købt våben for et større beløb end Egypten fra 2015-2024. Derfor er der rift om Sisis opmærksomhed.
Det er ellers blot lidt over ti år siden, at mange af disse lande vendte Sisi ryggen. Da den daværende feltmarskal tog magten ved et militærkup i 2013, besluttede Europas udenrigsministre at begrænse eksporten af militært udstyr og våben til Egypten. Man var bange for, at det ville blive anvendt mod befolkningen, ligesom det var sket under kuppet, hvor over 1000 civile demonstranter blev dræbt af politi og militær.
Norge fastholder stadig i dag en stærkt restriktiv linje og giver ikke norske våbenproducenter licens til at eksportere våben direkte til Egypten. Men de fleste andre europæiske lande har fjernet begrænsningerne.
Det gælder også Danmark. Den største danske våbenproducent Terma har solgt radarer til den egyptiske flåde, og i sidste uge var Terma taget med på messen i El Alamein for at fremvise deres teknologiske løsninger til at gøre kampfly endnu mere effektive i krigszonen.
“Kom og se, hvordan vi giver F-16 nye kapaciteter”, skrev Terma på LinkedIn dagen inden messen startede.
Terma har ikke reageret på Danwatchs henvendelse angående våbenmessen og handel med Egypten.
Terma får glæde af våbendiplomati
El Alamein var gennem lang tid egentlig et sted, hvor man tog hen for at mindes ofrene for dødelige våben. I 1942 lagde El Alamein jord til et af Anden Verdenskrigs vigtigste slag, da den britiske general Montgomerys tropper endelig fik stoppet feltmarskal Rommels fremmarch i Nordafrika. Det krævede titusinder af ofre, som blev begravet på kamppladsen.
Deres mindesmærker er i dag omgivet af skyskrabere og luksuriøse badebyer. Det egyptiske militærregime har forvandlet El Alamein til et sommerresidens for toppen af Egyptens magthierarki. Her ved Middelhavskysten kan de undslippe ørkenheden og svale sig i bølgerne efter en endt arbejdsdag i de nye kontorer i skyskrabene.
Præsident Abdel Fattah el-Sisi gør, hvad han kan for at forsøde livet for sine generaler og sørge for, at de får nye våben til deres arsenaler. Men når han har gjort Egypten til en af verdens største våbenimportører handler det ikke kun om at sikre gode relationer til generalerne, men også til internationale stormagter. Det forklarer Hossam el-Hamalawy, en egyptisk journalist og forsker med fokus på Egyptens sikkerhedsapparater.
“Sisi har siden han kom til magten bedrevet våbendiplomati. Hans besked til stormagterne lyder: Jeg køber hvilke som helst våben af jer, uanset om vi har brug for dem eller ej, og til gengæld holder i op med at tale om menneskerettigheder”, siger han.
Sisis regime bliver betegnet som det mest undertrykkende i Egyptens moderne historie. Op mod 60.000 politiske fanger sidder spærret inde, og sikkerhedsapparatet slår hårdt ned på enhver lille protest eller strejke. Egypterne får ikke engang lov til at demonstrere mod Israels krig i Gaza.
Undertrykkelsen vækker kritik i udlandet, hvor eksempelvis europaparlamentsmedlemmer og menneskeretsorganisationer som Amnesty International mener, at det skal have konsekvenser for Europas relationer til Egypten.
Sisi anvender våbenkøb til at modstå det pres. Og det kommer europæiske våbenproducenter til gavn.
“Kineserne og russerne er ligeglade med menneskerettighederne. Og det er USA også, særligt under Trump. Men med Europa har det stadig kunne volde problemer. Derfor har Sisi især gjort brug af våbendiplomatiet over for Europa, og er lykkedes med at få Europa til at dæmpe kritikken”, siger forskeren, som for nyligt har udgivet bogen ‘Sisis new Republic’, baseret på hans ph.d.-afhandling fra Freie Universitet i Berlin.
Inden militærkuppet købte Egypten nærmest ingen våben i Europa. 80 procent af dets våben kom fra enten USA eller Rusland. I de seneste fem år har Egypten derimod indkøbt 80 procent af dets våben i Europa og er blevet den næststørste kunde i både den franske og den tyske våbenindustri.
I disse lande er der ikke længere nogen restriktioner på våbensalg til Egypten. Efter militærkuppet var hele EU ellers enige om at indstille salg af våben og udstyr, der kunne anvendes mod fredelige demonstranter. I dag er landene ikke blot villige til at sælge alle former for våben til Egypten, men hjælper også Sisi med at sikre finansieringen.
Egypten har ikke råd til at være i top fem over verdens største våbenimportører side om side med langt større økonomier som Saudi Arabien og Indien. Det har derfor kun kunnet lade sig gøre for Sisi ved at stifte gæld i udlandet.
Det franske undersøgende medie Disclose har eksempelvis afsløret, hvordan en stor handel med franske kampfly til Egypten blev komplet finansieret af lån i franske banker og havde medfølgende statsgarantier, såfremt Egypten ikke skulle være i stand til at betale gælden.
Folket er den største trussel
Når Sisi shopper våben handler det altså om på samme tid at please internationale statsledere og landets generaler, der gerne vil have de nyeste våben. Denne tilgang får dog alvorlige konsekvenser for hærens evner til at engagere sig militært.
“Når du har franske skibe med danske radarer på, som er beskyttet af russiske helikoptere og kinesiske ubåde og tyske speedbåde, så får du et kommunikationsproblem. Det er som at have en Nokia, en Android, en iPhone, en fastnettelefon og en walkie-talkie. De er ikke lavet til at kunne tale sammen. Derfor vil det egyptiske militær næppe klare sig godt, hvis det rent faktisk skulle i kamp”, siger Hossam el-Hamalawy.
At være et slagkraftigt militær i kampzonen er dog slet ikke de egyptiske generalers målsætning. Den tidligere feltmarskal Sisi har aldrig selv været i kamp, og det samme gælder hele toppen af det egyptiske militærhierarki. Set fra generalernes kontorstole er den største trussel mod dem ikke regionale rivaler eller ikke-statslige væbnede aktører. Det er derimod fredelige folkelige protester.
“Sisi har aldrig været i krig, undtagen mod sin egen befolkning. For ham er folket stadig den dominerende trussel. Det lægger han ikke skjul på. I hans taler siger han åbent, at revolutionen i 2011 er et stort traume, som aldrig må kunne gentage sig”, siger Hossam el-Hamalawy, som selv deltog i revolutionen og har mærket undertrykkelsen på egen krop i egyptiske fængsler.
Danwatch har tidligere dokumenteret, hvordan Termas udstyr er blevet anvendt af det israelske militær til at bombe i Gaza og af det emiratiske militær under krigen i Yemen til at blokere for at nødhjælp kunne nå frem til sultende civile. Men når Terma sælger våben til Egypten er risikoen ikke, at det vil blive anvendt til at begå krigsforbrydelser, men derimod at det vil blive rettet mod egypterne selv, siger Hossam el-Hamalawy.
“Det mest sandsynlige scenarie er, at Egyptens mange nye våben vil blive anvendt over for landets egen befolkning, hvis det igen forsøger at lave et oprør mod militærdiktaturet”, siger han.
