Det danske Finanstilsyn undersøger lige nu et muligt brud på de finansielle sanktioner mod Rusland.
Undersøgelsen omhandler et endnu ukendt dansk firma, som angiveligt har gjort forretninger med det statsejede russiske shippingfirma Sovcomflot, efter det blev sanktioneret.
Det viser en aktindsigt, som Danwatch har fået hos Erhvervsstyrelsen.
Sagen startede efter en henvendelse fra en whistleblower, som var bekymret for, om hans firmas assistance til det russiske selskab var i orden. En mail-udveksling mellem Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen løfter sløret for, hvordan borgeren mistænkte, at noget ikke var, som det skulle være.
”Borgeren ville ikke tage det for sin chef, da han ikke forventede, at det ville blive taget alvorligt. Borgeren havde overvejet at gå til medierne for at få dem til at undersøge sagen, men ville hellere gå den rette vej og gøre myndighederne opmærksomme på forholdene; derfor havde han ringet til Udenrigsministeriets borgerservice”, står der blandt andet i mailen.

Sagen blev efterfølgende overført fra Erhvervsstyrelsen, der i udgangspunktet tager sig af sager om sanktionsbrud, til Finanstilsynet, der i nogle tilfælde “påser” sager vedrørende pengeoverførsler og andre finansielle transaktioner.
Global gigant
Den russiske stat ejer 82,8% af Sovcomflot, der er Ruslands største shippingfirma og en af klodens største spillere inden for transport af især olie og gas. Firmaet kom på EU’s sanktionsliste 25. februar – altså allerede dagen efter den russiske invasion af Ukraine blev iværksat.
Erhvervsstyrelsen har undersøgt to sager om sanktionsbrud
u003cpu003eSiden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar har Erhvervsstyrelsen registreret to sager om mulige brud på EU’s sanktioner mod Rusland. Det viser en aktindsigt, som Danwatch har fået hos Erhvervsstyrelsen.u003c/pu003enu003culu003enu003cli aria-level=u00221u0022u003eu003cbu003e1. marts:u003c/bu003e Mistanke om brud på finansielle sanktioner mod det statsejede russiske shippingfirma Sovcomflot. Sagen startede på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower 25. februar og blev efterfølgende overdraget til Finanstilsynet.u003c/liu003enu003cli aria-level=u00221u0022u003eu003cbu003e3. marts:u003c/bu003e Undersøgelse af oligarkerne Mikhail Fridman og Petr Avens medejerskaber af olie- og gaslicenser i Nordsøen. Sagen startede, efter af Danwatch og Frihedsbrevet havdeu003ca href=u0022https://danwatch.dk/sanktioneret-russisk-oligark-ejer-lukrative-licenser-til-danske-nordsoe-felter/u0022u003e beskrevetu003c/au003e ejerforholdene. Undersøgelsen blev afsluttet 29. marts med konklusionen, at der ikke var sket sanktionsbrud.u003c/liu003enu003c/ulu003eMens centrale dele af dokumenterne er bortcensureret i aktindsigten, peger nogle dokumenter i retning af sagens indhold. I Erhvervsministeriets sagskompleks ligger blandt andet en orientering fra Søfartsstyrelsen, som har undersøgt to konkrete sager i Østersøen, hvor olie er overført fra et tankskib til et andet.
Hvordan den slags operationer relaterer sig til den pågældende sag, er endnu uvist.



