Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kronprinsens prestigeprojekter: De danske hofleverandører
- Der er enorme beløb at hente for danske virksomheder, når de tager del i Saudi-Arabiens mange ambitiøse megaprojekter.
- Danwatch har besøgt en række af projekterne for at undersøge deres menneskelige omkostninger, både for de lokale og for migrantarbejderne.
- Undersøgelsen kigger nærmere på danske virksomheders ansvar, når de involverer sig i statslige projekter i et land, hvor menneskerettighederne på mange områder er under pres.
Danske domstole kan i fremtiden få til opgave at holde store danske virksomheder ansvarlige, hvis migrantarbejdere i virksomhedernes leverandørkæder udsættes for krænkelser. Det kan få betydning for danske virksomheders involvering i et land som Saudi-Arabien.
Danwatch har i den senere tid kunne fortælle, hvordan store danske virksomhedersom Rambøll og Grundfos tager del i Saudi-Arabiens mange megaprojekter.
Projekterne, som den nye forlystelsesby Qiddiya eller metroprojektet i hovedstaden Riyadh, skal gøre landet til en populær turistdestination, men som Danwatch har dokumenteret, opføres de i høj grad af migrantarbejdere uden basale arbejdstagerrettigheder og under farlige forhold.
De danske virksomheder leverer typisk rådgivning eller produkter til de store projekter og har derfor sjældent direkte selv migrantarbejdere på lønningslisten.
Men med EU’s nye direktiv for bæredygtig due diligence (CSDDD), der træder i kraft om to et halvt år, får de danske virksomheder et juridisk ansvar for hele deres “aktivitetskæde” og vil i fremtiden ikke blot kunne henvise til deres underleverandører eller læne sig op ad FN’s principper.
“Den største forskel mellem FN’s retningslinjer og det nye EU-direktiv er, at retningslinjerne i princippet er frivillige, mens CSDDD er retligt bindende”, forklarer Karin Buhmann, professor i forretning og menneskerettigheder på CBS.
For hvor FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs) fra 2011 primært har fungeret som et etisk kompas med begrænsede sanktionsmuligheder, tilføjer EU-direktivet en juridisk dimension, som gør det muligt at sagsøge europæiske virksomheder ved nationale domstole, hvis der sker krænkelser af menneskerettighederne i leverandørkæden.
EU’s bæredygtighedsdirektiv
- EU har vedtaget et nyt direktiv: Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), der forpligter store virksomheder til at forebygge og håndtere krænkelser af menneskerettigheder og miljøskader i deres forsynings- og aktivitetskæder.
- Direktivet omfatter virksomheder med mere end 5.000 medarbejdere og 1,5 mia. euro i global nettoomsætning den 26. juli 2029.
- Hvor internationale standarder som FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP) bygger på frivillighed og etisk ansvar, er CSDDD juridisk bindende. Direktivet blev vedtaget i 2024 og ventes fuldt indfaset i 2029.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Virksomhederne er i gang med tilpasning
Da Danwatch i august spurgte de danske virksomheder om deres rolle i Saudi-Arabiens prestigeprojekter, understregede både Rambøll og Grundfos, at de har grundige screeninger på plads, og at deres undersøgelser dengang ikke viste problemer med krænkelser af menneskerettighederne.
“Når Rambøll arbejder på projekter med et højere risikopotentiale, kræves der omfattende risikovurderinger og en grundig due diligence”, oplyste virksomheden i forbindelse med Danwatchs undersøgelse.
Fra Grundfos lød det ligeledes, at selskabet systematisk screener alle kunder og samarbejdspartnere i Saudi-Arabien for risici vedrørende brud på menneskerettigheder.
“Med denne tilgang har Grundfos ikke set eller hørt noget, der giver anledning til mistanke om overtrædelse af menneskerettigheder i forbindelse med Qiddiya-projektet eller andre projekter i Saudi-Arabien”, lød det.
Spørgsmålet er dog, om de eksisterende screeninger holder vand, når EU’s nye CSDDD-direktiv gør due diligence til et juridisk krav med direkte ansvar for leverandørkæden.
Adspurgt om det nye direktiv fremhæver Rambøll, at selskabet er i fuld gang med at tilpasse sine procedurer.
“I Rambøll følger vi løbende udviklingen i relevant lovgivning og regulering, så vi kan forberede os på og sikre, at vi lever op til gældende krav. Vi har processer på plads, der understøtter vores due diligence i forbindelse med projekter, herunder i Saudi-Arabien, og vi vil fortsat gennemgå og udvikle disse, blandt andet i overensstemmelse med CSDDD”, oplyser rådgivningskoncernen.
Også Grundfos oplyser, at de er i gang med at arbejde med kravene i CSDDD-direktivet, så man er klar til, når de træder i kraft i sommeren 2029. Grundfos understreger samtidig, at det ikke er nyt for virksomheden at have fokus på menneskerettigheder og ansvarlig forretningspraksis.
“Det har vi arbejdet med i mange år”, skriver virksomheden til Danwatch.
Migranter versus globale giganter
Selvom direktivet åbner for, at krænkede migrantarbejdere i princippet kan sagsøge europæiske selskaber ved nationale domstole, er det langt fra givet, at det vil sikre retfærdighed i praksis.
Når etiske dilemmaer flytter ind i en retssal, ændrer spillereglerne sig nemlig markant, påpeger Karin Buhmann.
Ifølge hende handler civilretlige søgsmål ofte om at have de bedste advokater, og det risikerer at skabe en ubalance mellem en migrantarbejder og en global erhvervsgigant:
“Her kan man så spørge, hvem der mon har den største pengetank at trække på?”
Samtidig risikerer de nye juridiske repressalier at skabe en utilsigtet reaktion hos virksomhederne, vurderer Karin Buhmann.
Hvor FN’s frivillige retningslinjer opfordrer selskaber til at blive i svære markeder og bruge deres indflydelse til at forbedre forholdene, kan frygten for erstatningssager i EU få koncernernes juridiske afdelinger til at anbefale den modsatte strategi: at trække sig helt ud.
Konsekvensen af en sådan tilbagetrækning kan i sidste ende blive, at europæiske virksomheder overlader Saudi-Arabiens megaprojekter til aktører uden for EU, som hverken er underlagt CSDDD eller arbejder ud fra FN-standarder.
“Når vi om nogle år kan se tilbage på virkningen af EU-direktivet, vil man have et bedre grundlag for at vurdere, om indførelse af civile søgsmål faktisk fremmer overholdelsen af FN’s retningslinjer, eller om det har utilsigtede virkninger i forhold til både tilstedeværelse på problem-markeder og i forhold til genopretning for dem, der oplever deres rettigheder krænkede”, siger Karin Buhmann.
