Åbner i en ny fane
05/11/2026Podcast

Blive eller rejse? Sydsudans flygtninge efter Trumps bistandsstop

I et nyt studie har Dansk Flygtningehjælp fulgt 100 sydsudanesiske flygtningefamilier i Uganda og Kenya for at forstå, hvordan de tilpasser sig de globale bistandsnedskæringer. 
KENYA WATER REFUGEE
En kvinde i Kakuma-lejren i det nordlige KenyaFoto: Luis Tato/AFP/Ritzau Scanpix

Siden Donald Trump i begyndelsen af 2025 sløjede det amerikanske bistandsorgan USAID, har den udviklingspolitiske debat – i Danmark og internationalt – flydt over med dramatiske fremskrivninger over, hvor mange mennesker bistandsnedskæringerne ville påvirke.

 En af dem – fra det videnskabelige tidsskrift Lancet – anslår, at op mod 9,4 millioner mennesker kan miste livet frem mod 2030 som konsekvens af faldende bistandsbudgetter. 

Vi har også debatteret nogle af fremskrivningerne tidligere i Syd for Sahara, og i dag prøver vi igen at blive klogere på det morads, som lukningen af USAID har efterladt. 

Vi prøver dog at gå mere konkret til værks end tidligere: I et splinternyt studie har Dansk Flygtningehjælp fulgt 100 sydsudanesiske flygtningefamilier i Uganda og Kenya og undersøgt, hvordan de – helt lavpraktisk – tilpasser sig til bistandsnedskæringerne. Bliver de i de lejre, de i forvejen opholdt sig i, eller rykker de sig væk i jagten på bedre livsbetingelser? Og hvad er motiverne for at gøre det ene eller det andet? 

Programleder for forskning i Dansk Flygtningehjælp, Ayo Degett, udlægger studiet i en samtale med vært Oscar Rothstein. I programmet kan du også møde den sydsudanesiske digter og aktivist, Peter Kidi, der er født og opvokset i Kakuma-lejren, Kenyas største flygtningelejr. 

Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver torsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 10:05 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein, der til daglig har base i Nairobi, Kenya. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII. 

Gå ikke glip af den næste afsløring. Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig to gange om ugen.