Forbrugerombudsmanden starter greenwashing-sag mod byggegigant

Grønne løfter på en byggeplads har fået Forbrugerombudsmanden til at indlede en sag mod nordens største entreprenør NCC. NCC har under sagen udfordret Forbrugerombudsmandens definition af bæredygtighed, men erkender i dag, at de ikke ville bruge den samme retorik igen.

Sådan har det tidligere set ud på en byggeplads på Frederiksberg, hvor NCC er entreprenør. Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Nordens største entreprenørvirksomhed NCC hængte I sommeren 2021 to bannere op på en byggeplads i Valby, som de skulle komme til at fortryde. 

“Her bygger vi bæredygtigt”, stod der på det ene. “Klimavenligt byggeri” stod der på det andet.

Men inde inde ved siden af byggepladsen ligger Forbrugerombudsmandens kontor.

Her opdager embedsmænd jævnligt potentielle brud på markedsføringsloven. Formentlig oftest gennem en computerskærm, men denne gang var det med et kig ud af vinduet.

Et år efter, i august 2022, sendte Forbrugerombudsmanden et høringsbrev til NCC.

“Forbrugerombudsmanden er blevet opmærksom på, at NCC anvender miljø- og bæredygtighedsudsagn i virksomhedens markedsføring”, lød indledningen på brevet.

Høringsbrevet var begyndelsen på en sag om greenwashing, som siden har kørt mellem Forbrugerombudsmanden og NCC, som Danwatch og Byrummonitor kan oprulle på baggrund af en aktindsigt.

Forbrugerombudsmanden har endnu ikke truffet afgørelse, men NCC har en dårlig sag, vurderer Steffen Petersen, professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, på baggrund af materialet.

“NCC lykkedes ikke med at dokumentere, at deres byggerier er bæredygtige ud fra den definition af bæredygtighed, som Forbrugerombudsmanden benytter. Bæredygtigt byggeri er byggeri, som ikke trækker mere på planetens ressourcer, end hvad den kan holde til. Det er på ingen måde tilfældet med NCC’s byggeri”, siger han.

NCC tager kampen op

I høringsbrevet fra august 2022 beder Forbrugeromdbudsmanden om dokumentation for i alt otte udsagn. Udsagnene drejer sig alle om NCC’s arbejde med klima og miljø og kan ifølge Forbrugerombudsmanden være i strid med markedsføringslovens bestemmelse om vildledning. NCC sender efterfølgende dokumentation og meddeler, at de tager sagen “uhyre seriøst”.

“Vores virksomhedsnavn bør ikke risikere at blive offentligt omtalt i forbindelse med greenwashing”, skriver NCC.

I svaret påpeger NCC, at de står bag adskillige byggerier, der er certificerede – i overvejende grad med de såkaldte DGNB-certificeringer fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som stiller en række klima- og miljøkrav. 

Men de certificeringer garanterer ikke, at bygninger er bæredygtige, mener Steffen Petersen. 

“De er måske mindre miljøskadelig end andre, men det er ikke det samme. For byggeri er – ligesom alt andet – kun bæredygtigt, hvis det holder sig inden for de planetære grænser, som er et mål for, hvor stor en påvirkning af planeten, der kan tillades, hvis dramatiske ændringer af miljøet skal undgås”, siger han. 

“Et typisk dansk parcelhus har et klimaaftryk, der er 1500 procent større, end hvad der ligger inden for de planetære grænser. Det siger meget godt, hvor langt vi er fra at bygge bæredygtigt. Og derfor kan man ikke påstå, at noget byggeri er bæredygtigt, fordi det er en smule bedre end gennemsnittet”.

NCC afviser definitionen af bæredygtighed

Han ligger dermed på linje med Forbrugerombudsmanden, som bruger bæredygtighed i absolut forstand som målestok, og som også har de planetære grænser for øje. “Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildlede”, skrev Forbrugerombudsmanden i en kvikguide til virksomheder i 2021. I Byrummonitor har Forbrugerombudsmanden ligeledes meldt ud, at DGNB-certificeringer ikke dokumenterer bæredygtighed, og at der ikke findes byggeri i Danmark, der er bæredygtige ud fra Forbrugerombudsmandens definition.

Den linje melder NCC dog ud, at selskabet ikke anerkender i sit høringssvar. 

“Det er NCC’s opfattelse, at Forbrugerombudsmanden ikke kan kræve det absolutte bæredygtighedsbegreb dokumenteret,” skriver NCC og påpeger, at Forbrugerombudsmanden står alene med sin tolkning.

“Kvikguiden er hverken udstedt i henhold til lov eller tiltrådt af brancheorganisationer.”

Forbrugerombudsmandens forståelse harmonerer heller ikke med politikernes brug af begrebet, skriver NCC. Som eksempel nævner selskabet den såkaldte strategi for bæredygtigt byggeri, som blev vedtaget i 2020, og som sætter nogle krav til byggeriets klimaaftryk, der ikke er nær så håndfaste som Forbrugerombudsmandens. 

“NCC’s opfattelse er, at begrebet “bæredygtighed” politisk, lovgivningsmæssigt og i byggebranchen generelt har været anvendt ud fra en “relativ” forståelse og ikke efter den forståelse, som Forbrugerombudsmanden tilkendegiver at have” 

NCC anerkender i dag, at det ikke er bæredygtigt

I dag lader tonen dog til at være en anden og kampviljen lidt mindre hos NCC.

I et interview med Danwatch og Byrummonitor erkender Martin Manthorpe, direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs i NCC, at formuleringerne ikke er inden for skiven af, hvordan NCC ville formulere sig i dag.

“Står vi på mål for det, vi skrev dengang?”, spørger han og svarer selv:

“Ja, det gør vi, for ellers ville vi ikke have gjort det.” 

“Ville vi bruge den samme retorik i dag? Nej, det ville vi ikke.”

Derefter kommer Martin Manthorpe med en fodboldanalogi:

“Jeg ser det lidt som om, at der er kommet en offside-kendelse i en superligakamp, og nu er den til bedømmelse i VAR-vognen,” siger han med henvisning til videosystemet, som efterser dommerkendelser i fodbold.

I mellemtiden har NCC fjernet sine bannere på byggeriet i Valby og slettet lignende formuleringer fra hjemmesiden.

Du siger både, at I står på mål for det, I har kommunikeret, samtidig med at I ikke ville bruge den samme retorik i dag. Hvordan hænger det sammen?

“Det er jo skrevet for over et år siden, og verden udvikler sig. Og det gør den også i NCC”, svarer han.

“Der kommer selvfølgelig ny viden frem i verden, som gør, at ens budskaber over tid må tilpasse sig”.

Fremover bliver vi mere præcise

Martin Manthorpe har takket ja til Danwatch og Byrummonitors tilbud om interview med det forbehold, at han ikke vil omtale sagen med Forbrugerombudsmanden, så længe den verserer. Lidt kan han dog lokkes til at sige:

De formuleringer, som Forbrugerombudsmanden vil se dokumentation for, er ikke længere på jeres hjemmeside. Hvorfor har I fjernet dem?

“Igen, jeg vil ikke sagsbehandle her. Men jeg vil sige, at vi grundlæggende altid går vores hjemmeside igennem. Nu er jeg jo ikke hjemmesideekspert, men I kan sikkert godt finde et eller andet begreb, hvor jeg vil sige, at den går ikke i dag”, svarer Martin Manthorpe.

Er det også Forbrugerombudsmandens henvendelse til jer, der gør, at I ikke bruger den samme retorik?

“Uden at gå ind i sagsbehandlingen vil jeg sige, at vi nok bliver mere præcise i vores budskaber og udmeldinger fremover.”

Som jeg hører dig, så har I fjernet formuleringerne, fordi Forbrugerombudsmanden har startet en sag?

“Nej, det er ikke det, jeg siger. Det har det ikke direkte. Jeg kan heller ikke sige, at det ikke har. Vi kigger løbende vores ting igennem. Det vil vi også gøre i morgen, om en uge og om et år.”

Politikerne bruger ordet ’bæredygtigt’

Sagen mellem Forbrugerombudsmanden og NCC viser, hvor forskellige definitioner af bæredygtighed, der florerer i samfundet.

På den ene side står Forbrugerombudsmanden, der definerer begrebet i absolut forstand, hvor noget enten er bæredygtigt eller ej, og hvor dokumentationskravet er så højt, at instansen helt advarer mod at bruge begrebet i markedsføringen. På den anden side står de virksomheder og politikere, der bruger begrebet på en skala, hvor noget kan være mere eller mindre bæredygtigt, ligesom der tages udgangspunkt i andre definitioner end Brundtlandsrapporten.

Danwatch har tidligere afsløret, hvordan et lignende dilemma gør sig gældende indenfor energiproduktion, hvor politikere kalder afbrænding af biomasse for bæredygtigt, selvom det ikke er det ud fra Forbrugerombudsmandens definition, og det derfor muligvis er greenwashing, når virksomheder som Ørsted og HOFOR kalder det bæredygtigt. 

Martin Mathorpe og NCC påpeger, at politikerne i deres branche for eksempel har lavet en aftale om ’National strategi for bæredygtigt byggeri’, hvor kravet til byggeriets klimaaftryk er mindre skrapt, end hvad Forbrugerombudsmanden kræver for at kunne markedsføre byggeri som bæredygtigt.

Så vi har en situation, hvor myndighederne bruger ordet ’bæredygtigt’ om byggeri, som man ifølge Forbrugerombudsmanden ikke må markedsføre som bæredygtigt. Er det det, der er din pointe?

“Igen, jeg vil ikke sagsbehandle her. Den diskussion vil vi gerne deltage i, når sagen er afsluttet”, svarer Manthorpe.

“Men jeg kan sige, at vi bruger begrebet for at beskrive den indsats, vi laver for at hjælpe os selv, vores kunder og samfundet i en mere bæredygtig retning. Er det så ensbetydende med, at NCC bygger bæredygtigt? Nej, det er det ikke. Det er to forskellige ting.”

Som jeg læser jeres svar til Forbrugerombudsmanden, så har I en anden tilgang til jeres markedsføring om bæredygtighed, end I har, når du sidder og taler her og nu.

“Det er jo, fordi vi bliver klogere. Jeg siger gerne, og det må I godt citere mig for: Indtil videre står vi på mål for det, vi har sagt dengang, og det, der er blevet markedsført eller publiceret dengang, men det er i VAR-rum lige nu – det kan jo være, at jeg må bøje mig, det må afhænge af retssystemet.” 

Flere artikler om

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram