Vores energiforsyning er under pres som aldrig før. Geopolitiske spændinger, væbnede konflikter, ustabile markeder og handelskrige skaber stor usikkerhed om den globale energiforsyning – hele forudsætningen for din og min dagligdag og verdens vækst og velstand.
Ifølge Kingsmill Bond, energistrateg hos den uafhængige tænketank Ember, og en af verdens fremmeste analytikere inden for energiomstilling, er svaret på denne usikkerhed massive investeringer i vedvarende energi og en hurtigere grøn omstilling. Det vil gøre os frie af fossil energi.
“Trumps told på handel stiller spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed af produkter. Det øger usikkerheden for indkøbere af energi og vil tilskynde dem til at søge mod egne indenlandske energikilder,” siger Kingsmill Bond til Money Money Money.
Han har netop udgivet en ny analyse, der overraskende og på bekymrende vis viser, at den globale import af fossile brændstoffer er tolv gange større i dag, end den var i 1960.
Det er en kedelig udvikling både i et klima- og energiforsyningsperspektiv.
Med en potentiel svækkelse af de amerikanske sikkerhedsgarantier står vi overfor øget usikkerhed om den globale energiforsyning.
Afhængighed af olie og gas
Selvom Danmark og andre nordiske lande producerer masser af grøn energi, er Europa samlet set mere afhængig af olie og gas i dag, end regionen var i 1960. Det gælder mange i hovedparten af alle regioner.
Faktisk lever 74 procent af verdens befolkning i lande, der er afhængige af fossil import, og hele 52 lande dækker mere end halvdelen af deres samlede energiforbrug fra import af fossile brændsler.
Læg dertil at 69 procent af den globale handel med fossile brændsler passerer gennem blot tre kritiske passager: Suez-kanalen, Hormuzstrædet (hvor Danmark i øvrigt bidrager til en europæisk flådeoperation, som skal sikre skibsfartens frie bevægelig i det vigtige farvand) og Malaccastrædet ved Sumatra i Indonesien.
Kontrollen med disse passager er afgørende for fossil energiforsyning i hele verden.
Et andet tydeligt tegn på den øgede usikkerhed er udviklingen i det globale Trade Policy Uncertainty Index (TPU), der måler usikkerheden inden for international handel.
Indekset er eksploderet, siden den amerikanske præsident Donald Trump satte sig i det ovale rum i Washington den 20. januar i år. Usikkerheden har aldrig været mere udtalt.
Elbiler, varmepumper og vedvarende energi
Kingsmill Bond er klar i sin anbefaling: For at mindske risikoen for forsyningsnedbrud og skabe en mere stabil energifremtid er det nødvendigt med øgede og hurtigere investeringer i grøn energi.
Han opfordrer regeringer til at satse på “electrotech” – et bredt spektrum af sammenhængende grønne teknologier, der alle understøtter elektrificering. Disse teknologier – fra solceller på taget til elbiler i garagen – er centrale elementer i den grønne omstilling.
Ved at eskalerer den grønne omstilling vil vi i sagens natur afvikle verdens afhængighed af fossile brændsler, men også reducere usikkerheden omkring energiforsyninger.
Og det er der stærkt brug for i den alvorlige situation, verden står i, mener Kingsmill Bond.
“Elektrotech gør indkøbere mere fri af prisudsving på fossile brændstoffer. Hvis Europa havde elektrificeret mere, ville vi for eksempel have sparet os selv 100 milliarder dollars i ekstra energiomkostninger,” siger Kingsmill Bond med henvisning til en frisk analyse, som Ember netop har publiceret.
Kingsmill Bonds analyse viser, at ved at erstatte importerede fossile brændsler med tre nøgleteknologier – elbiler, varmepumper og vedvarende energi – kan verdens nettoimport af fossile brændsler reduceres med op til 70 procent på globalt niveau.
Potentialet er enormt, konkluderer Kingsmill Bond i analysen, og vejen til forsyningssikkerhed er både hurtigere og billigere, end vi aner.
Hvor fossile brændsler er koncentrerede til få geografiske steder i verden, er solen og vinden overalt. 92 procent af verdens befolkning har adgang til vedvarende energiressourcer, der kan dække deres behov ti gange – og mere til, konkluderer analysenfra Ember.
Stor stigning i Anti-ESG-forslag
Vi bliver i USA, men vender blikket mod en anden vigtig udvikling, der påvirker de globale spændinger og især investeringer i bæredygtige temaer: Fremgangen i anti-ESG-forslag i USA.
Det er højsæson for generalforsamlinger i de børsnoterede virksomheder – en årlig begivenhed, hvor både ledelse og aktionærer kan stille forslag til, hvordan de mener, selskabet fremadrettet skal drives.
I USA buldrer anti-ESG-bevægelsen frem, og det afspejles især i de forslag, som konservative aktionærer rejser i selskaber, hvor de har ejerandele.
Bevægelsen – som vender sig mod virksomheders fokus på miljø (E), sociale forhold (S) og god ledelse (G) – mener, at virksomheder ikke skal påtage sig ansvar for klima, diversitet, lighed eller inklusion (DEI).
Det er holdninger, der står i kontrast til den voksende erkendelse i Norden af virksomheders samfundsansvar.
Antallet af anti-ESG-forslag i amerikanske selskaber er eksploderet. Blandt de 3.000 største selskaber steg antallet af forslag fra blot 23 i 2021 til hele 112 i 2024.
Og allerede i februar 2025 havde ESG-dataleverandøren ISS identificeret mindst 62 nye anti-ESG-forslag hos de største amerikanske selskaber – svarende til omkring 20 procent af alle aktionærforslag på det tidspunkt.
Flere er formentlig kommet til siden, og det er forslag, som danske pensionskasser – med dine og mine penge i tanken – aktivt skal forholde sig til og stemme om, hvis de er aktionærer i de berørte selskaber.
Indtil videre har anti-ESG-forslagene i 2025 især fokuseret på DEI-relaterede emner, med 34 forslag indsendt inden 4. marts.
Derudover er 16 forslag rettet mod selskabers politikker om menneskerettigheder og trosbaseret diskrimination, mens seks vedrører politisk indflydelse – herunder donationer – og tre om sundhed.
Hvis stemmetendensen fra 2024 fortsætter, vil opbakningen til disse forslag dog være begrænset. En analyse fra Sustainable Investments Institute viste, at anti-ESG-forslag i gennemsnit kun opnåede 1,8 procent af stemmerne sidste år.
FAKTA