Drømmen om rigdomme fra Grønlands undergrund har levet i årtier. Mineselskaber har lovet adgang til undergrunden, mens regeringer i Grønland og Danmark har klappet i hænderne over mineraler, der kan genoplade batterier i alt fra vindmøller til Teslaer og din telefon.
Men drømme kan briste i mødet med virkeligheden: Lokale, der protesterer mod forurening, der gør minerne svært tilgængelige. Grønlands skrøbelige økosystem, og skiftende politiske ledere, der er splittet i spørgsmålet om udvinding. Teknologien, der skal forarbejde råstofferne fra undergrunden, men primært findes i Kina, som man nødig vil lege med.
Og så pludselig.
En australsk investor ved navn Tony Sage skyder millioner af dollars ind i et mineselskab, fordi selskabet har noget, som han vil have: Tilladelse til at udvinde, hvad Tony Sage regner med er verdens største reservoir af kritiske mineraler.
Kringlerne er det danske navn for et fjeld i Sydgrønland, hvor mineprojektet Tanbreez har været undervejs i mere end et årti, og nu sker det. Råstofmyndighederne har givet grønt lys, og vigtigst i Grønland, det samme har lokalbefolkningen og politikerne.
Under overfladen findes ét af verdens største reserver af de kritiske mineraler, som alle lande er på jagt efter. Knap 26 millioner tons, når malmen er sorteret fra.
Drømme kan gå i opfyldelse. Direktøren for Tanbreez er begejstret for investeringen fra Tony Sage og hans virksomhed, Critical Minerals Corp.
“Efter min mening har Critical Minerals Corp evnen til at udvikle dette mineprojekt til gavn, ikke bare for mig, men for hele Sydgrønland”.
Direktøren, der siger dette til Danwatch, er også australier og hedder Greg Barnes, og de to har lavet en plan. Hvis Tony Sage investerer ti millioner dollars i de næste to år, kan Sage øge sin ejerandel til 92,5 % og dermed have fuld kontrol over mineprojektet.
“Ingen kinesere”
Netop de kritiske mineraler kan få kritisk betydning. Fra begyndelsen har Tony Sage haft én strategi: At levere mineraler til Vestens grønne omstilling og forsvarsindustri. Kina dominerer markedet i dag, fordi de kom først med teknologien, der kan raffinere de kritiske mineraler.
Tony Sage vil sikre en varekæde for kritiske mineraler uden om Kina. De kritiske mineraler fra Grønland skal raffineres i Europa og Nordamerika, og kunderne findes samme steder.
“Der er ingen kinesere. Jeg regner med, at de sælger til USA”, siger Greg Barnes.
Greg Barnes har et tæt forhold til USA. I 2020 besøgte den erfarne geolog fra Australien Det Hvide Hus, og det var angiveligt ham, der overtalte USA’s daværende præsident Donald Trump til at købe Grønland.
Nu forsøger Greg Barnes at sælge sit mineprojekt i Grønland, og dén drøm er også skrøbelig, for virkeligheden er, at Tony Sage er kommet i problemer et helt andet sted, der kan få betydning for hele planen.
Der er bare ét problem
Udefra ligner det en succes. Tony Sage har investeret i en lithiummine i Østrig, og denne lithium er på forhånd købt af BMW, hvor det skal anvendes i batterier, så snart metallerne er raffineret – ikke af underleverandører i Kina – men i Saudi Arabien.
European Lithium har i 2020, 2021 og 2022 fået bøder for brud på finansielle regler, herunder at videregive “falske og vildledende signaler til markedet”, og selvom den samlede bødestørrelse på 1,6 millioner danske kroner kan lyde ubetydeligt i det store regnestykke omkring Kringlerne, så kan sanktionerne i sig selv spænde ben for både Greg Barnes og Tony Sage.
Greg Barnes er dog ikke bekymret: “Det er en teknisk overtrædelse, der ikke får betydning for minen i Grønland”.
Tre bøder på tre år
Juristerne i Råstofstyrelsen i Grønland kommer ikke nødvendigvis til at være enige med Greg Barnes. I Mineloven står der, at en direktør, der vil overtage et selskab og udvindingstilladelsen til en mine i Grønland, ikke må have modtaget bøde eller anden straf eller sanktioner inden for de seneste fire år.
Forudsat, at ingen af Tony Sages selskaber fremover sanktioneres for vildledning af aktionærer, skruer vi altså tiden frem til 2027, før investoren er fri af bøderne fra Finanstilsynet og kan overtage ikke bare selskabet Tanbreez, men også mineprojektet ved Kringlerne.
“Kritikere har forsøgt at bruge det argument”, siger Greg Barnes, “særligt dem, der har et konkurrerende mineprojekt”.
Tony Sage har ikke svaret på Arktisbrevets invitation til et interview.