Mens retssag trækker ud i årevis, kan forbudte pesticider fortsat bruges

I årevis har æble- og juletræsavlere fået dispensation til at bruge pesticidet Pomoxon Extra til fortynding af trætoppe og forebyggelse af tidligt frugtfald.

Dispensationerne er givet, selv om pesticidet har været forbudt at anvende i Danmark siden 2014, og nu tyder det på, at de kan gives mindst to år endnu.

Den retssag, der skal afklare, hvorvidt Miljøstyrelsens brug af dispensationer til ellers forbudte pesticider falder inden for rammerne af lovgivningen, er nemlig blevet yderligere forsinket. Det sker efter at parterne ikke har kunnet nå til enighed om formuleringen af de spørgsmål, der skal forelægges EU-Domstolen.

Uenigheden betyder, at der nu tidligst kan forventes en afgørelse i 2028. Indtil da kan Miljøstyrelsen give nye dispensationer.

Det vækker bekymring hos Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet. Hun mener, at det er problematisk, at den eksisterende dispensationspraksis kan fortsætte, mens retssagen verserer.

“Når man fortsætter med noget, som man allerede har konstateret er farligt for både miljø og mennesker, accepterer man, at der fortsat kan ske skader. Vi vil jo gerne beskytte både vores natur og vores helbred”, siger Lisbeth E. Knudsen med henvisning til, at nogle pesticider kan være hormonforstyrrende og skade menneskers reproduktion, immunforsvar og nervesystem. 

Ifølge miljøprofessoren bør usikkerheden om lovligheden derfor i højere grad komme miljøet og menneskers sundhed til gode.

“Jeg synes, det er skammeligt, at man lader tvivlen komme de forkerte til gode, så de skader, vi har stærkt begrundet mistanke om vil ske, bare kan fortsætte”, siger hun.

Flere år undervejs

Sagen har kørt siden 2024, hvor fire organisationer stævnede Miljøstyrelsen for dets brug af dispensationer til pesticider, der ellers ikke må anvendes i Danmark.

Stævningen tog konkret udgangspunkt i årtiers dispensation til ukrudtsmidlet Asulox, der indeholder det hormonforstyrrende aktivstof asulam, som ikke er godkendt i EU. Men sagen handler også bredere om Miljøstyrelsens generelle dispensationspraksis. 

På den ene side står Landsforeningen Praktisk Økologi, Frie Bønder – Levende Land, Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis samt Foreningen Gylle.dk, der mener, at Miljøstyrelsen fortolker artikel 53 i EU’s pesticidforordning forkert. 

Bestemmelsen giver under særlige omstændigheder mulighed for midlertidigt at tillade pesticider, der ellers ikke må anvendes, i en begrænset periode.

“Vi mener, at Miljøstyrelsen fejlfortolker undtagelsen, når den år efter år giver dispensation til brug af ikke-godkendte pesticider, alene fordi der ikke findes et alternativt pesticid, der har opnået en godkendelse. Det udgør efter vores opfattelse ikke en særlig omstændighed”, har Nikolaj Nielsen, advokat hos Kontra Advokater og repræsentant for organisationerne, tidligere sagt til Danwatch.

På den anden side står Miljøstyrelsen, der fastholder, at dispensationspraksissen er i overensstemmelse med artikel 53 i EU’s pesticidforordning. 

I en mail til Danwatch skriver styrelsen, at dispensationer bygger på konkrete og omfattende faglige vurderinger efter gældende regler og retningslinjer på området.

“I Danmark er det en forudsætning for at kunne give dispensation, at anvendelsen vurderes sikker for både sundhed og miljø, herunder grundvand”, lyder det. 

Forsinkelser

Uenigheden har bragt stævningen hele vejen til Østre Landsret, hvor den nu er gået i hårdknude. 

Landsretten har tidligere besluttet at sende sagen til EU-Domstolen i en såkaldt præjudiciel forelæggelse for at få afklaret, hvordan EU’s pesticidforordning, som Danmark er underlagt, skal fortolkes.

Kernen i sagen er, hvornår en situation er så alvorlig, at Miljøstyrelsen må gøre en undtagelse og tillade pesticider, der ellers ikke må bruges. 

Parterne skulle i den forbindelse forsøge at blive enige om, hvordan spørgsmålene til EU-Domstolen skulle formuleres, men det er ikke lykkedes.

“Jeg har indleveret et skrift til landsretten med parternes forslag til formulering af spørgsmål, da vi ikke kunne blive enige. Det er nu op til landsretten at afgøre, hvordan spørgsmålene skal formuleres”, skriver organisationernes advokat Nikolaj Nielsen i en mail til Danwatch.

Uenighed om formuleringen af spørgsmål til EU-Domstolen er dog langt fra usædvanligt, påpeger Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet.

“Det er helt almindeligt, at parterne er uenige om udformningen af spørgsmål til EU-Domstolen – især når staten er involveret”, skriver han til Danwatch.

Uenigheden forsinker dog sagen yderligere. En præjudiciel sag ved EU-Domstolen tager i gennemsnit omkring to år, og en afgørelse kan derfor tidligst ventes i 2028. Til den tid vil retssagen have verseret i mere end fire år

Det betyder dog ikke, at Miljøstyrelsen automatisk skal sætte brugen af dispensationer i bero, mens sagen behandles.

Landsretten kan ifølge Peter Pagh spørge EU-Domstolen, om tvivlen om fortolkningen af EU-retten bør have opsættende virkning, indtil der foreligger en dom. Staten vil dog sædvanligvis modsætte sig det, og Peter Pagh kender ikke til eksempler på, at det tidligere er sket.

“Den slags forsinkelser er vi vant til i retssystemet”, skriver han.

Færre dispensationer

Miljøstyrelsen er tidligere blevet kritiseret for sine dispensationer, som Rigsrevisionen i 2019 beskrev som særdeles mangelfulde. 

Styrelsen gav blandt andet dispensationer til ukrudtsmidlet Reglone med det aktive stof diquat, selvom de vidste, at midlet udgjorde en stor sundhedsrisiko. 

De sidste par år er der imidlertid givet færre dispensationer, hvilket Lisbeth E. Knudsen synes er positivt. Ikke desto mindre mener hun, at praksissen helt bør stoppe. 

“Der er jo en grund til, at det er forbudt, og det er fordi, det er farligt, både for miljøet og mennesker, så det er jo et problem” siger Lisbeth E. Knudsen.

Forholdt kritikken skriver Miljøstyrelsen, at der i forbindelse med dispensationer gennemføres en omfattende sundhedsvurdering, som blandt andet undersøger risikoen for hormonforstyrrende, reproduktionsskadelige, neurotoksiske og kræftfremkaldende effekter.

Styrelsen fremhæver samtidig, at den følger de procedurer, der blev fastlagt i samarbejde med Kammeradvokaten efter Rigsrevisionens beretning, og at der i 2025 og 2026 udelukkende er givet dispensationer til pesticider med aktivstoffer, der er godkendt i EU.

Miljøstyrelsen ønsker ikke at kommentere yderligere på selve retssagen, men afventer landsrettens afgørelse.