Sætter du dine opsparingskroner i en af Danske Banks grønne fonde, som ekskluderer de værste fossile virksomheder, må du finde dig i, at dine penge alligevel ender i kulsorte selskaber.
Banken har nemlig en fast politik om, at op til 1 procent af de investerede penge gerne må være investeret i selskaber, der ellers er udelukket i fonden – hvis bare det sker gennem underliggende fonde.
Men den holdning står de ganske alene med i den danske investeringsverden.
Danwatch har analyseret over 230.000 unikke investeringer på tværs af 10 af de største investeringsforvaltere i Danmark. Vi har kortlagt flere end 4.500 milliarder kroner på tværs af over 1.200 forskellige fonde, og vi har blandt andet undersøgt, hvor Pengesporet ender, når investeringerne flyttes rundt mellem forvalternes egne fonde.
Og billedet taler for sig selv: I 46 fonde findes der ekskluderede selskaber nede i underliggende fonde.
I samtlige 46 tilfælde er der tale om Danske Bank-fonde, der sender penge videre til andre Danske Bank-fonde.
Ifølge Andreas Rasche, professor i Business in Society ved Copenhagen Business School, er Danske Banks strategi “ikke legitim, fordi det bringer ekskluderede selskaber tilbage i porteføljen gennem bagdøren”.
“Eksklusioner antyder jo, at man ikke investerer i ekskluderede selskaber, for ellers er de jo ikke ekskluderede”, siger han.
Konkurrenterne tager afstand
Danske Bank forklarer det med, at “det ville skade andre investorer i fonden uforholdsmæssigt, hvis en enkelt, mindre eksponering i en underliggende fond skulle udløse et fuldt frasalg af hele fonden”, skriver de i en mail.
Men den indstilling lader til at være enkeltstående blandt de danske kapitalforvaltere. Danwatch har spurgt en række af de største forvaltere i Danmark, om de har lignende politikker, der gør det muligt at have penge i selskaber, der ellers burde være ekskluderet.
Nordea afviser blankt, at det skulle være tilfældet:
“Nordea Invests fonde tillader ikke investering i andre fonde, der indeholder ekskluderede selskaber”.
Samme toner lyder fra Jyske Invest:
“Vores overordnede eksklusioner gælder alle vores fonde, så der opstår ikke indirekte eksponering ved brug af interne fonde”.
Nykredit afviser også, at der kan findes ekskluderede selskaber i deres interne fonde. Ved brug af eksterne fonde kan der teknisk set være sortlistede selskaber, men Nykredit “benytter kun sådanne fonde i meget begrænset omfang”, forklarer de.
”Vi kræver generelt, at eksterne forvaltere efterlever vores eksklusionsliste, og at de lever op til de samme kriterier som vores egne fonde”.
Også BankInvest, som er ejet af en lang række danske pengeinstitutter, herunder Ringkjøbing Landbobank A/S, Jyske Bank A/S, Sparekassen Danmark og AL Sydbank, afviser blankt at lade ekskluderede selskaber snige sig ind via underliggende fonde.
“Nej, det tillader vi ikke”.
Direkte adspurgt, hvor meget af deres fonde, der må være indirekte investeret i sortlistede selskaber, svarer de:
“0 procent”.
Eksklusioner gælder også underfonde
Danwatch har forholdt Danske Bank udtalelserne fra de øvrige kapitalforvaltere og spurgt om de har nogen kommentarer til dem. Vi har også spurgt, om det efter deres opfattelse er en gængs metode i branchen at tillade en “begrænset mængde” indirekte investeringer i selskaber, der ellers er ekskluderede.
“Vi har ikke flere kommentarer, end dem, vi allerede har sendt”, lyder det i en kortfattet mail.
Finanstilsynet har tidligere over for Danwatch og TV 2 understreget, at eksklusioner helt generelt må forventes at gælde for alle investeringer, uanset om de ligger gemt væk i underfonde.
”Reglerne på området betyder generelt, at en virksomhed ikke må give vildledende oplysninger til investorer. Har en fond fastsat eksklusionskriterier, skal de kriterier overholdes, også når fonden investerer gennem andre fonde”, forklarede Rasmus Junggreen Lassen, kontorchef i Finanstilsynet, i en mail.
Flere organisationer har de efter Danwatch og TV 2’s artikler opfordret Finanstilsynet til at tage sagen op.
“Hvis et selskab står på en eksklusionsliste, forventer investorer naturligvis, at det også er udelukket gennem underliggende fonde. Derfor er det dybt misvisende og rejser spørgsmål om troværdigheden”, lød kritikken blandt andet fra Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
“Det står jo klart og tydeligt, at selskabet er ekskluderet, og så kan man ikke gå ud fra andet, end at ens penge ikke ender dér”.
