Danske Bank lover klimavenlige kunder, at deres opsparinger ikke ender i sortlistede fossile selskaber, når de sætter penge i grønne fonde.
Danwatch kan nu i samarbejde med TV 2 afsløre, at banken i mange tilfælde alligevel investerer kundernes penge i nogle af verdens værste olieselskaber.
Forklaringen er bankens investeringsstrategi kaldet fond-i-fond. Her tager banken investeringer fra én fond og sætter dem i andre fonde for at sprede investeringerne og minimere den finansielle risiko.
Mens olieselskaber kan være ekskluderede i den fond, kunden investerede i, er det ikke nødvendigvis tilfældet i de fonde, som pengene flyttes over i.
Det burde ikke kunne lade sig gøre.
“Det burde ikke kunne lade sig gøre. Folk går ind og ser, at fondene, man investerer i, er bæredygtige, og så viser det sig, at det ikke er bæredygtigt alligevel, fordi der er underfonde, som ikke er bæredygtige”, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun.
Danwatch har kulegravet 175 af Danske Banks investeringsfonde til private og professionelle kunder. I mindst 46 klimavenlige fonde har banken flyttet kundernes penge videre til andre fonde, hvor de samme klimakrav ikke gælder.
Kortlægningen viser, at i alt 324 millioner kroner på denne måde er endt i selskaber, som banken ellers eksplicit fortæller kunderne, at de ikke investerer i.
Morten Bruun har gennemgået kortlægningen af Danske Banks skjulte investeringer og holdt det op mod bankens markedsføring af fondene.
“Et eller andet sted, så bliver man snydt. Man skal bruge sindssygt meget tid på at finde ud af, hvad det her drejer sig om,” siger Morten Bruun.
Danske Bank afviser at stille op til interview om sagen. I en mail til Danwatch og TV2 afviser banken, at de skulle investere i sortlistede selskaber, uden at kunderne ved det.
“Vi er ikke enige i fremstillingen af, at investorers penge ‘ad omveje’ eller uden deres viden placeres i ekskluderede selskaber. Vi kommunikerer åbent og løbende om vores tilgang til selskaber i den fossile sektor i vores Position Statement on Fossil Fuels”.
Banken erkender dog, at penge alligevel ryger ned i selskaber, der er på eksklusionslisterne.
“I nogle fond-i-fond-løsninger kan der forekomme en begrænset indirekte eksponering til selskaber, som ellers er omfattet af vores fossil fuel-relaterede eksklusioner. Det er ikke en skjult praksis, men en afgrænset undtagelse, som er beskrevet i fondenes materiale og rapportering. Eksponeringen er begrænset til højst 1% af fondens investeringer og overvåges løbende.”
FAKTA
Sådan flyder pengene til ekskluderede selskaber
Danske Bank forvalter næsten 1.000 milliarder kroner og har millioner af kunder. Gennem brandet Danske Invest tilbyder banken mere end 300 forskellige investeringsfonde, som kunderne kan placere penge i.
Banken benytter bl.a. en såkaldt fond-i-fond-investeringsstrategi. Det betyder, at en investeringsfond ikke kun investerer kundernes penge direkte i aktier og obligationer, men også investerer i andre investeringsfonde.
Sådan bliver fond-i-fond-investeringer sorte
- Fond 1 lover klimavenlige investeringer: Vi har IKKE penge i disse sorte selskaber.
- Fond 2 lover intet, og investerer frit i olie og gas.
- Fond 1 investerer i fond 2.
Og dermed har den grønne fond 1 alligevel penge i de selskaber, de lover at holde sig langt fra.
“Udvanding af bæredygtighed”
Investeringsmetoden gør det svært for investorer at sikre, at bæredygtige principper overholdes, vurderer Andreas Rasche, professor i Business in Society ved Copenhagen Business School.
“Bæredygtigheden er sværere at kontrollere i en fond-i-fond end i en almindelig investeringsfond,” siger Andreas Rasche.
Især to fonde – Global Portfolio Solution Opportunity og Global Portfolio Solution Balanced – der begge markedsføres på at være “fonde der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika” og på at ekskludere netop “ikke-omstillingsparate” fossile selskaber – stikker ud.
Over 120 millioner kroner fra disse to fonde havner på grund af fond-i-fond-strategien i andre fonde, der investerer direkte i store globale olieselskaber, som ellers burde være ekskluderet.
“Jeg vil beskrive det som en risiko for udvanding af bæredygtighed,” siger Andreas Rasche.
Penge ender i oliekatastrofer
Over 100 millioner kroner havner via investeringsmetoden i det mexicanske olieselskab Petróleos Mexicanos (Pemex), der har tusindvis af olielækager på samvittigheden alene inden for de seneste to år.
Det er tale om aktuelle og meget store miljøkatastrofer, som Danwatch har dokumenteret og undersøgt konsekvenserne af i staten Veracruz i det sydlige Mexico.
Foruden Pemex er der også andre store olieselskaber på listen. Det gælder for eksempel østrigske OMV, Bahrains nationale olieselskab Bapco Energies samt saudiske Aramco, som er verdens største CO2-udleder.
Finanstilsynet: Regler skal overholdes
Finanstilsynet oplyser til Danwatch, at fravalg af virksomheder, der gælder for en investeringsfond altid skal overholdes – også når fonden investerer i andre fonde, der geninvesterer pengene.
”Reglerne på området betyder generelt, at en virksomhed ikke må give vildledende oplysninger til investorer. Har en fond fastsat eksklusionskriterier, skal de kriterier overholdes, også når fonden investerer gennem andre fonde,” oplyser Rasmus Junggreen Lassen, kontorchef i Finanstilsynet, i en mail til Danwatch og TV 2.
Han fortæller, at han ikke har taget stilling til de konkrete investeringer, men udtaler sig om de generelle regler.
Markedsføringen må ikke give et misvisende billede af fondens faktiske eksponering
“Markedsføringen må ikke give et misvisende billede af fondens faktiske eksponering”, skriver Rasmus Junggreen Lassen.
Danske Bank anerkender, at “området er komplekst”, men insisterer på, at de er åbne om de undtagelser, der gør det muligt at have op til 1 procent af en fonds værdier investeret i ekskluderede selskaber via fond-i-fond-strukturen.
“Undtagelserne kommunikeres i Danske Banks Position Statement on Fossil Fuels, som er offentligt tilgængelig. Det uddybes i fondenes prospekter, hvor både selve undtagelsen og den øvre 1 pct.-grænse for indirekte eksponering er beskrevet. Og i den årlige, offentligt tilgængelige SFDR-rapport for hver fond opgør vi konkret antallet af ekskluderede udstedere for hver enkelt eksklusionskategori”, skriver banken i en mail.
Danske Bank oplyser desuden, at de nu vil undersøge, om de kan forbedre kommunikationen over for kunderne.
Morten Bruun fra Forbrugerrådet Tænk mener, at kunderne umuligt kan gennemskue, at deres penge ender i olieselskaber, som fonden har lovet at undgå. Derfor opfordrer han Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet til at gå helt konkret ind i sagen.
“Jeg mener, det er en sag for både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet. Man kunne gå ind og lave en meget klar vejledning fra tilsynets side og se på, om det er for svært for forbrugere at finde frem til, om det faktisk er bæredygtigt, det man investerer i”, siger Morten Bruun.
Hvis Finanstilsynet tager opfordringen op, vil det ultimativt kunne føre til en politianmeldelse.
”Hvis Finanstilsynet konstaterer en overtrædelse, afhænger vores reaktion af, hvor alvorligt forholdet er. Det kan f.eks. være et påbud om at bringe forholdet i orden. Ved grovere overtrædelse har Finanstilsynet også mulighed for at politianmelde overtrædelsen,” siger Rasmus Junggreen Lassen.
