Ud over lønsedlen i dag har du måske også bemærket klimaforandringerne. Flere skybrud, hedebølger og endda en aktuel varmerekord på 37 grader i Ødum nord for Aarhus.
Ekstremt vejr er i det lille land, som bugter sig i bakke og dal, ikke længere et fjernt fænomen fra syd for Sahara.
Klimaforskere har netop opdateret verdens klimaregnskab i den årlige rapport Indicators of Global Climate Change 2025, som bygger videre på FN’s Klimapanels (IPCC’s) vurderinger.
Bundlinjen er alvorlig: Hvis de nuværende udledninger af drivhusgasser fortsætter i samme tempo, er det globale CO2-budget opbrugt om blot to år. Tiden er ved at rinde ud.
Hvis verden fortsætter med at brænde fossile brændsler af og udlede CO2 som vi gør nu, har vi kun to år til at nå målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Det er den videnskabelige realitet.
CO2-budgettet er helt centralt for at forstå klimakrisen fordi hastighed og omfang af udledninger i dag bestemmer fremtidens globale temperaturstigning,
Og det kan lyde som endnu en trættende og abstrakt klima statistik, der drukner i den nye verdenssituation med krige og usikkerhed om energiforsyningen.
Men CO2-budget er også en økonomisk målestok for værdien af oliefelter og fossil infrastruktur – ja alt, som vedrører fossil afbrænding.
Derfor har CO2-budgettet meget stor betydning for værdien af dine lønkroner, dine investeringer og din pensionsopsparing. De er nemlig alle tæt forbundet til den fossile økonomi, til olieprisen og det, der relaterer sig til det – om det er din bil, benzin, plastik eller energiforbrug.
Husk på, at pengene på din lønkonto låner du faktisk til banken, som bruger dem til udlån og investeringer for at skabe profit på renter og afkast.
Husk også på, at din månedlige opsparing til alderdommen investeres af dit pensionsselskab – også i fossile virksomheder.
Og husk, at mange andre af dine indbetalinger – til ATP, børneopsparingen, almennyttige fonde, kommuneskat og meget andet – højst sandsynligt også investeres, og noget af det i olieselskaber, som er de største CO2-udledere i verden.
Strandede aktiver, som ingen vil eje
Hvis verdens ledere rent faktisk beslutter sig for at leve op til Parisaftalen og holder udledningerne inden for det resterende CO2-budget, skal en stor del af verdens olie-, gas- og kulprojekter aldrig udvikles.
Investeringer i olieselskaber risikerer derfor at miste finansiel værdi, fordi energiprojekterne ikke længere vil være nødvendige, hvis klimamålene bliver gennemført via politiske beslutninger.
I finansverdenen betegnes sådanne projekter som stranded assets – dvs. strandede aktiver, som ingen vil eje, og derfor ingen kan sælge.
Sagt på en anden måde:
Hvis politikken til at indfri Parisaftalens mål rent faktisk bliver gennemført, vil mange af de investeringer, som banker og pensionskasser for dine penge har foretaget, falde markant i værdi.
Og regningen for de fejlslåede investeringer kan meget vel blive sendt videre til kunderne – altså dig og mig – gennem renter, gebyrer og dyrere lån samt ringere pensioner.
Det mest nedslående er, at investeringer i nye fossile projekter og ekspanderende olieselskaber bygger på en forventning om, at verden IKKE lever op til sine egne klimamål.
Parisaftalen bliver IKKE er gennemført
Rapport peger også på, at CO2-budgettet ikke kun løber tør, fordi verden fortsat udleder enorme mængder CO2. Med til opgørelsen hører, at klimavidenskaben løbende bliver mere præcis.
Det betyder, at vi nu er mere sikre på, at det ikke går særlig godt med klimaet.
Men finansmarkederne agerer mere på politiske realiteter end på videnskabelig evidens, og investeringer foretages på forventninger – ikke på håb, drømme eller visioner for menneskeheden og et bedre klima.
Klimavidenskaben viser i den nye rapport, at verden er ved at løbe tør for “tilladte” CO2-udledninger. Men banker, pensionskasser og kapitalforvaltere investerer fortsat i nye olie-, gas- og kulprojekter.
De vurderer med andre ord, at fremtiden er en tid, hvor Parisaftalen ikke gennemføres – de handler på baggrund af den politiske virkelighed.
Et godt eksempel er Danske Bank, som Danwatch tidligere har skrevet en hel del om i undersøgelsen “Sorte huller i klimaplanen”.
Danske Bank har de senere år opdateret sin klimapolitik, som banken selv kalder ambitiøs. Alligevel rummer den fortsat væsentlige undtagelser, som sikrer fortsatte fossile investeringer.
Det gælder blandt andet aktieinvesteringer i olieselskaber i Norge og obligationsinvesteringer i fossile selskaber, som opererer på nye vækstmarkeder i Afrika, Latinamerika og Asien – såkaldte emerging markets.
Der har banken ingen problemer med at poste penge i olieprojekter.
Hvis banken tager fejl og verden gennemfører en klimapolitik som realiserer Parisaftalens klimamål, vil værdien af Danske Bank og andres fossile investeringer falde markant.
Spørgsmålet er, hvem der kommer til at betale regningen.