Fra i dag klokken 15.00 overlader Norge formandskabet for Arktisk Råd til Kongeriget Danmark, altså Danmark, Grønland og Færøerne.
Det er Grønlands udenrigsminister Vivian Motzfeldt, der ved en ceremoni i norske Tromsø tager imod høvdingehammeren fra Alaska, og dermed cementeres symbolet på lederskab, der nu gives videre til et fællesskab, hvor Grønland og oprindelige folk står centralt.
Ved Motzfeldts side står den nyudnævnte arktiske ambassadør, Kenneth Høgh, den første fra Grønland nogensinde, der blev valgt efter en to år lang kontroversiel ansættelsesproces, hvor Danmark og Grønland havde svært ved at blive enige.
Kongeriet Danmarks første opgave er at holde rådet i live, siger forsker på Forsvarsakademiet, Marc Jacobsen, der følger ceremonien fra Tromsø.
Hvad er Arktisk Råd egentligt?
- Arktisk Råd blev dannet i 1996 for at skabe samarbejde om miljø i Arktis.
- Medlemmerne af rådet er delegationer fra de otte lande i Arktis: Canada, Kongeriget Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.
- Rådet har især fokus på bæredygtig udvikling, herunder også økonomisk udvikling, og beskyttelse af det arktiske miljø.
- De må ikke diskutere sikkerhedspolitik.
- Hvert andet år skifter formandskabet for Arktisk Råd.
Ceremonien i sig selv er ikke en let opgave med medlemmer fra otte nationer, der ikke har været i stue sammen siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine. Norges udenrigsminister Espen Barth Eide talte lige ud af posen til The Guardian:
“Det har været to vanskelige år at være ærlig, fordi den globale baggrund, den internationale baggrund, har gjort det umuligt at have fuld business as usual,” sagde Eide til Guardian.
“Men vi var meget ivrige efter at holde rådet sammen, bevare dets medlemstal og have aktivitet, og vi er glade for at kunne rapportere, at vi klarede det”.
Alene det faktum, at delegationer fra alle otte lande i Arktis deltager ved den virtuelle ceremoni, er positivt, siger forsker ved Forsvarsakademiet, Marc Jacobsen.
Oprindelige folk i fokus
Agendaen for det danske formandskab er større fokus på klima, natur og bæredygtighed, og Grønland har fået indført, at dette også indebærer økonomisk bæredygtighed for de fire millioner oprindelige folk i Arktis.
Oprindelige folk, der har familier på tværs af landegrænser i Arktisk og dermed er dybt afhængige af et Arktis, der samarbejder på trods af uenigheder, lød det i P1 Morgen i dag fra Sara Olsvig, ph.d. og præsident for Inuit Circumpolar Council (ICC), en ngo, der repræsenterer oprindelige folk i Arktis og har foretræde for Arktisk Råd.
“Det er utrolig vigtigt for os, at vi på trods af den her svære situation, fortsætter det her folk til folk, og samarbejder på tværs af statsgrænserne. Og det er en svær diplomatisk balancegang, som vi har måttet gå, og som staterne også må gå. At vi har et aktivt rådsmøde i dag, er udtryk for, at alle har haft den politiske vilje til at gå den balancegang”, sagde Sara Olsvig.
Forsker på DIIS Ulrik Pram Gad er enig med Olsvig.
“Hele ideen med arbejdsgruppen om bæredygtig udvikling er at sikre, at det ikke kun handler om miljø og is, men også om mennesker. De oprindelige folk skal både beskyttes og have mulighed for selvvalgt udvikling.”
Men med indflydelse følger også et stort ansvar, og mens Grønland har vundet indflydelse i Arktisk Råd, truer geopolitiske konflikter fra øst og vest samarbejdet i Arktis, siger Marc Jacobsen:
“Hvis Arktisk Råd skal overleve, er man nødt til at skrue op for aktiviteterne, men det er svært på grund af konfliktniveauet mellem stormagterne lige nu”.
Fra koma til dvale
Siden 2022 har Rådet været delvist i dvale grænsende til koma. Arbejdet er så småt genoptaget uden Rusland, men det er ikke længere udenrigsministre, der mødes, kun de forskellige ministeriers embedsmænd, og de mødes kun virtuelt.
Arktisk Råd må ikke beskæftige sig med sikkerhedspolitik, men ministermøder har i en årrække givet mulighed for bilaterale møder med udenrigsministre. Flere timer ved uformelle middage, hvor der har været lejlighed til at tale om emner, der grænser til udenrigspolitik med det formål at opnå enighed.
Hvis Rusland trækker stikket, er der intet Arktisk Råd, ganske enkelt, fordi Rusland geografisk fylder det halve af Arktis, forklarer både Marc Jacobsen og Ulrik Pram Gad fra DIIS:
“Rusland har det sidste år fundet sig i at være sat uden for døren. Men de kunne sagtens finde en undskyldning for at trække sig helt. Hvis Rusland trækker stikket, har de ikke længere noget at miste i Arktisk Råd”, siger Ulrik Pram Gad.
Det samme gælder, hvis USA skulle forlade Rådet, fortsætter han:
“Formandskabsprogrammet er stort set et katalog over alt det, Donald Trump ikke kan lide: klimaforandringer, oprindelige folk og minoritetsrettigheder, så USA kunne få den idé, at det gider vi heller ikke være med til – og så står vi med endnu en geopolitisk krise”.
Derfor er det første skridt for det danske formandskab helt enkelt, at det skal overleve.