Når solstrålerne bryder igennem det tætte skydække og lander på marabustorkene, der står og troner på toppen af højdedraget, kan man helt glemme, hvad man rent faktisk står og kigger på:
En gigantisk losseplads.
Nairobi-bydelen Dandora, hvor man finder et af Afrikas største dumpsite, bærer alle den urbane fattigdoms kendetegn: Blikskure, ringe sanitet, åben kloakering.
Men affaldsbjergene giver også Dandora en slags dystopisk skønhed.
Sådan tænker dog nok kun en besøgende. For de mennesker, der bor og lever midt i Dandoras skrald, er lossepladsen bare dystopisk, ikke skøn. Adskillige studier har påvist, at den udgør en alvorlig sundhedsrisiko for lokalbefolkningen, der har forhøjet risiko for at udvikle både kræft og infertilitet.
Da jeg for nylig vadede rundt i Dandora, trådte jeg i nudelposer, tandbørster, skosåler, sodavandsdåser, det hele pakket ind i en ram lugt. Metangasser og høj varme fanget under skraldebunkerne sendte små, selvantændte røgsøjler op. Og nede i den tilstødende flod og inde i selve skraldemasserne var mænd og kvinder på jagt efter tekstiler, metaller, plastik eller andet, der kan genbruges og sælges videre.
I Dandora både lider og lever man af lossepladsen.
Skraldebyen synes som en parallelvirkelighed til en dansk forbrugsøkonomi, men det er det langt fra. Hvert år importerer Kenya store mængder af aflagt tekstil, og en betydelig del af det kommer fra Europa, herunder fra Danmark. En nyere opgørelse viser, at Kenya modtager 180.000 tons genbrugstøj årligt – det er en stigning på 76 procent siden 2013.
Fremme i Kenya bliver tøjet – lokalt kaldet mitumba – ofte læsset af på Gikomba, et enormt marked for genbrugstøj, det største af sin slags i Østafrika. Men det er langt fra det hele, der kan sælges videre. Undersøgelser har vist, at op mod 50 procent af det genbrugstøj, der hver dag bliver bragt ind i Kenya, bliver smidt direkte ud.
Det vil sige: Det ender som affald i Dandora, der ikke ligger langt fra Gikomba
Man estimerer, at der hver dag bliver smidt 2000 tons affald i Dandora. Det dækker over alverdens store og små ting fra både husstande og industrier, men altså også usælgelige tekstiler netop ankommet til Kenya fra overskudslagre i resten af verden. Måske fra Danmark.
Både bydelen og lossepladsen Dandora blev grundlagt i 1970’erne med penge fra Verdensbanken. Idéen var at etablere et område, der både skulle huse billige boliger til arbejderklassen og løse Nairobis affaldsproblemer. I dag er området et af den kenyanske hovedstads mest berygtede.
Det skyldes først og fremmest, at Nairobis politikere i årtier har forsømt nogle af byens mest udsatte borgere og lade dem drukne i skrald. Men det er også historien om, hvordan store mængder af vores genbrugstøj rent faktisk aldrig bliver genbrugt, men i stedet ender under fødderne på Dandoras sultne marabustorke.