Det begynder sådan her: I januar i år var et valg på trapperne i Grønland, Kina lurede i kulissen, og Rusland raslede med sablerne på deres side af Arktis. Kort efter ville USA’s præsident Donald Trump – endnu engang – købe Grønland.
For en journalist er det en nærliggende tanke, at fremmede stormagter forsøger at få indflydelse på alle politiske niveauer, ikke bare ved at braldre op på TV, men også gennem gaveregn og økonomiske bidrag til politikere.
Så den 20. januar sendte vi derfor anmodninger om aktindsigt til Grønland, nærmere beskrevet til Departementet for Erhverv, Energi, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Departementet for Finanser og Skatter, Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender og endelig til Formandens Departement, der svarer til Statsministeriet.
Loven er sådan, at hvis anmodningen om aktindsigt ellers er rimelig, så skal man have svar indenfor ti dage. Nuvel, vi bad om data fra ét år – fra den 20. januar 2024 til 20. januar 2025:
- Et overblik over økonomiske bidrag, gaver, rejser, middage, frokoster eller lignende, hvor politikeren eller departementschefen var inviteret af repræsentanter for erhvervslivet, civilsamfundsorganisationer eller udenlandske stater.
- Aktindsigt i departementschefen og ministerens kalender efter møder med erhvervslivet, civilsamfundsorganisationer og udenlandske stater i samme periode.
To ministerier har svaret, men det er de to andre, som bliver mere og mere interessante. Alene, fordi de ikke svarer.
Fra Departementet for Finanser og Skatter modtog Danwatch et års kalender fra den daværende minister Erik Jensen (S) og departementschefen. Der var ingen opsigtsvækkende aktiviteter. Heller ingen rejser, gaver eller bidrag, der kunne lede tankerne hen på, at nogen forsøgte at påvirke ministerens beslutninger.
Departementet for Erhverv, Energi, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, som med fem ressortområder må forventes at have en del at rive i, svarede lidt senere, men sendte også fuld adgang til kalender for ministeren Naaja Nathanielsen (IA) og hendes departementschef.
To skåle og en fyldt kalender
Omend masser af interessante aktiviteter lader der heller ikke her til at være økonomiske bidrag, luksuriøse rejser uden politisk formål eller ekstraordinære dyrebare gaver.
Råstofministeren har således modtaget to skåle i gave. En fra Folketinget til 299 kroner og én fra den spanske ambassadør i Danmark til cirka 100 kroner, som nu begge står i Naaja Nathanielsens kontor.
Omtrent ti dage efter hastebehandlede og vedtog Grønlands parlament, Inatsisartut, et lovforslag om at forbyde anonyme og udenlandske bidrag til politisk arbejde. Et forslag, der blev stillet af daværende landsstyreformand Mute B. Egede.
Altså samme landsstyreformand, hvis daværende departement endnu ikke har svaret på vores aktindsigt.
“Travlt på grund af USA“
Formandens Departement i Grønland hørte vi aldrig fra, og Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender svarede første gang den 5. februar – femten dage efter vi sendte vores aktindsigt.
På grund af “ekstraordinær travlhed og sygdom” bad de om udsættelse i ti dage. Femten dage senere fik vi en mail, denne gang fra Grønlands repræsentation i Bruxelles, hvor man igen bad om udsættelse på grund af “ekstraordinær betydelig travlhed i departementet afstedkommet af aktuelle begivenheder i relation til USA og sygdom i departementet”.
Den politiske krise mellem USA, Grønland og Danmark var i slutningen af februar på højeste blus. Få dage tidligere var Donald Trump gået ombord på Air Force One med ordene: “Vi har brug for Grønland ud fra et synspunkt om national sikkerhed og international sikkerhed. Vi skal gøre noget med Grønland.”
Den 7. marts var der igen svar fra Grønlands Udenrigsministeriums repræsentation i Bruxelles: Denne gang forventede afdelingschef Catherina Hvistendahl at svare indenfor 21 dage. Men den 28. marts var der endnu intet svar på vores aktindsigt.
Vi har forsøgt at ringe til Grønlands repræsentation i Bruxelles, men indtil i går, har der ikke været respons. Da vi i går bad om en status på vores aktindsigtsanmodning hos Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, lød det i en mail til Danwatch:
“Departementet oplever i øjeblikket en ekstraordinær travlhed afstedkommet af udenrigspolitiske begivenheder og ændringer i antallet af aktive medarbejdere i Departementet”.
“I strid med loven”
Når du læser dette, er det to måneder siden, at vi bad om at se kalender, bidrag og gaver til daværende landsstyreformand Mute B. Egede og minister for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.
Det er i strid med loven, vurderer Oluf Jørgensen, jurist og ekspert i offentlighedsloven ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Usædvanlig travlhed i ministerier på grund af valg og storpolitisk krise må kunne begrunde en kortere overskridelse af 10 dages fristen”, skriver han i en mail til Danwatch, der fortsætter:
“Men offentlighedsloven forpligter myndighederne til at behandle aktindsigt så hurtigt som muligt, og en ventetid på to måneder er efter min vurdering i strid med loven”.
“Beklager”
Kort før redaktionens deadline modtog Danwatch følgende mailsvar fra departementschef Mininnguaq Kleist fra Departement for Udenrigsanliggender og Forskning:
“Det er selvfølgelig beklageligt, at der indtil videre er gået to måneder. Vi bestræber os hver dag på at skulle nå de frister, som vi skal arbejde med – om det er aktindsigter eller andet”.
“Vi står imidlertid i en af de mest udfordrende udenrigspolitiske situationer nogensinde. I samme periode, modtager vi fra danske medier et to-cifret antal aktindsigtsanmodninger. Det kan ikke være anderledes, at der må prioriteres, når vi tager begrænsede ressourcer i betragtning. Grønlandske departementer er ikke på størrelse med danske. Prioriteringen er mit ansvar og jeg anser det som nødvendigt i situationen”.
“Vi har stor respekt for anmodninger om aktindsigter. Men der skal samtidig lyde en opfordring herfra om, at danske medier får en større forståelse og indsigt for grønlandske forhold, så vi fremadrettet også kan få mere præcise anmodninger om aktindsigter”.