Åbner i en ny fane
29/10/2026Podcast

Topmøde i Moskva: Hvor stor er Putins magt i Afrika?

Denne uge afholder Rusland sit tredje store Afrika-topmøde. Men hvor stor magt har Putin egentlig på det afrikanske kontinentet? Det spørger Syd for Sahara om i dagens program,
RUSSIA AFRICA DIPLOMACY
Årets topmøde er det tredje af sin slags. Seneste fandt sted i Sankt Petersborg i 2023, hvor dette billede er fraFoto: Mikhail Tereshchenko/AFP/Ritzau Scanpix
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

I disse dage danner Moskva rammen om det tredje store russisk-afrikanske topmøde.

Omkring 20 afrikanske statsledere har meldt deres ankomst, og over to dage vil de mødes med russiske partnere fra både statslige og private cirkler og diskutere alt fra rumteknologi og landbrug til krigen i Ukraine og forsvarssamarbejde. 

Russerne er allerede i gang med at iscenesætte topmødet som en manifestation af Ruslands voksende indflydelse i Afrika, men hvor stor indflydelse har Putin egentlig på kontinentet? 

Det spørger vi om i dagens Syd for Sahara, der er optaget på tværs af Nairobi og København. Vært Oscar Rothstein sidder i et studie i den kenyanske hovedstad, mens lektor og sektionsleder på Forsvarsakademiet, Thomas Mandrup, er på plads hos Radio IIII i København. 

De diskuterer blandt andet, hvordan Rusland i stigende grad forsøger at sætte sig igennem på det afrikanske kontinent ved brug af blød magt. Kreml planlægger at en række nye russiske kulturhuse de kommende år, ligesom den russisk-ortodokse kirke forsøger at vinde fodfæste flere steder i Afrika. 

Syd for Sahara er som vanligt produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII. I en tid, hvor Afrika fylder mere og mere internationalt og de danske medier kun dækker kontinentet sporadisk, bruger vi hver uge en halv times tid på at diskutere aktuelle afrikanske forhold. 

Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver torsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein, der til daglig har base i Nairobi, Kenya. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII. 

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.