Ingen kan være i tvivl om, hvem han er, eller hvad han vil med Arktis – manden, der om fem dage sætter sig ved skrivebordet i Det Hvide Hus’ ovale kontor. Donald Trump har allerede de facto militær kontrol over Grønland. Det amerikanske missilskjold, Ballistic Missile Early Warning System, beskytter USA, og den amerikanske militærbase, Pituffik Space Base, ligger i Thule.
Imens daværende præsident Donald Trump sagde offentligt i 2019, at han ville købe Grønland, deltog den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, i ekskursioner til den grønlandske mine, Kvanefjeld, og USA åbnede året efter et konsulat i Nuuk. US Geological Survey fastslog under en tur til Sydgrønland, at “en af verdens største reserver af kritiske mineraler findes her”.
Dengang kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) Trumps idé om at købe Grønland for “absurd”, og han kaldte hendes svar for “nasty”. Denne gang var der stille fra både den danske og grønlandske regering, mens Trumps PR-team uddelte MAGA-kasketter til vilkårlige folk på gaden i Nuuk og inviterede socialt udsatte grønlændere på middag på Hotel Hans Egede.
For balancen er svær i en samtale, som Danmark ifølge Marc Jacobsen, forsker på Forsvarsakademiet, burde have taget op noget før. En anden slags samtale end den sædvanlige sang om de årlige fire milliarder, som Danmark giver til Grønland i bloktilskud, udover pengene til skole og sundhed, politi og forsvar.
Nemlig samtalen om, hvad det egentligt er, at Danmark får ud af at være i rigsfællesskab med Grønland?
Uden Grønland, ingen dansk indflydelse i Arktis
Hvis vi skal bruge Trumps udtalelser om at købe Grønland til noget konstruktivt, så har de fremmet en mere engageret debat om rigsfællesskabet, mener Marc Jacobsen.
“Trumps udmelding har hjulpet til at få kastet lys på relationens vigtighed”, siger han og uddyber: “Vi mangler en samtale om Rigsfællesskabet, der også handler om, hvad Grønland og Rigsfællesskabet betyder for Danmark”.
For det første får vores ord vægt blandt stormagter, siger Marc Jacobsen: “Vi er netop trådt ind i FN’s Sikkerhedsråd, og i 2025 har vi EU-formandskabet, men formandsskabet for Nordisk Ministerråd er givet videre til Finland i første omgang. Endelig er der Arktisk Råd, som vi slet ikke ville være en del af uden Grønland”.
Her er stemningen ikke blevet bedre efter Ruslands angreb på Ukraine. I første gang blev Rådet sat på pause, og siden hen er det gradvist blevet genaktiveret. I dag har man virtuelt samarbejde med Rusland om konkrete projekter for på den måde at holde rådet i live.
“EU og FN er enormt vigtige for Danmark, men det er også vigtigt at positionere os som en arktisk stat, hvilket vi kun kan på grund af rigsfællesskabet”.
Magt, som vi har agt
“Med Grønland i rigsfællesskabet har Danmark mere at skulle have sagt, især over for USA, men det kan ændre sig. Hvis Trump flyver direkte til Nuuk frem for at tage den diplomatiske vej over København, som Anthony Blinken gjorde i 2021, så har vi mistet en del af den indflydelse”.
Faktisk har vi allerede et eksempel på Danmarks dalende indflydelse, nemlig valget af en ny arktisk ambassadør. Efter en opslidende debat i medierne mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og ledende politikere i Grønland har skænderiet lagt sig.
Grønland vandt: I 2025 er det Grønland, der sidder for bordenden i Arktisk Råd, og den arktiske ambassadør bliver fra Grønland og skal have kontor i både Nuuk og København. En beslutning, der nu glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
“Det er vigtigt, at det arktiske samarbejde også ledes af folk fra Arktis, da de lever i den virkelighed i Arktis, som klimaforandringer og en ustabil verden er med til at skabe. Det arktiske samarbejde vil derfor nyde godt af, at Grønland løfter et ledende ansvar under Kongerigets formandskab i Arktisk Råd”, udtalte han i en pressemeddelelse kort før jul.
Fra SoMekampagner og lobbyisme til køb af politikere
For et par dage siden sagde den kommende amerikanske vicepræsident, JD Vance, at militær magt ikke er nødvendigt, og at Danmarks overvågning af Arktis er “skuffende”.
Trump Juniors fire timers charmeoffensiv i Nuuk er bare ét eksempel på en amerikansk operation for at få mere indflydelse, som vi kommer til at se flere af, og som vi bør holde øje med i fremtiden, mener Marc Jacobsen.
“Hvis Kina eller Rusland havde gjort det samme, havde der været et ramaskrig”, siger han, “men når Trump Jr. gør det, så lægger han pres på Danmark, der skal balancere sit svar til den magtfulde, nære allierede”.
Frem til valget i april i Grønland vil der sandsynligvis ske en optrapning af indflydelsesoperationer fra fremmede stater – både på sociale medier, hvor udenlandske aktører måske vil forsøge at influere befolkningen, men også konkret i form af påvirkning af grønlandske politikere og meningsdannere.
Grønland er et stort land, men med en lille befolkning. Parlamentet har kun 31 medlemmer, hvilket gør det lettere at opnå indflydelse på konkrete beslutninger med potentielt stor konsekvenser.
“Det kunne være informationskampagner på sociale medier eller betalte lobbyister, der taler andre staters sag, som Rusland, Kina eller USA,” siger Marc Jacobsen.
4 udfordringer for rigsfælleskabet i 2025
- Danmark skal øge overvågningen i Arktis og Nordatlanten, særligt af russiske aktiviteter ved GIUK-gabet mellem Grønland, Island og UK, som er adgangen til Europa.
- Hybridtrusler i Grønland. Grønland blev ramt af strømnedbrud midt om vinteren. Det viser, hvor hårdt de rammes, når infrastruktur svigter, især i isolerede områder.
- Cybersikkerhed og informationskampagner, især fra Rusland, målrettet Grønland bliver en udfordring, som Grønland stadig skal samarbejde om at håndtere.
- Behov for bedre infrastruktur, såsom et ekstra søkabel – udover de nuværende to – for at sikre kommunikation og administration. Fra grønlandsk side ønsker man, at et nyt søkabel til Grønland skal være en del af forsvarsforliget, fordi det har enormt store konsekvenser, hvis kablet kappes.