“Norsk hykleri”: Dobbeltspil ved klimatopmøde

Klimatopmødet COP 30 i Brasilien skuffede fælt, da det mislykkedes verdenssamfundet at blive enige om udfasning af fossile brændsler. Alligevel blev et håb tændt med etableringen af en sideløbende koalition, hvor mere end 80 lande nu arbejder for netop det mål.

På CarbonBriefs liste over lande, der støtter det nye initiativ, er blandt andet Danmark – men mere opsigtsvækkende også de tre store olieproducerende nationer Norge, Brasilien og Mexico. 

Når de tilsyneladende er villige til at støtte initiativet og arbejde for at udfase deres ellers økonomisk indbringende fossile aktiviteter –  ja, så må der være håb for den grønne omstilling, skulle man tro! 

Men man skal ikke kradse ret meget i overfladen, før modsigelserne åbenbarer sig. Både Norge, Brasilien og Mexico kom til COP 30 med lommerne fulde af store planer for øget fossil produktion og massive udvidelser for milliarder af dollars – og knap så med hensigter om udfasning af egne fossile kilder. 

Lad os begynde med vores nordiske søskende i Norge. Mens de sendte velmenende klimadiplomater til COP 30, estimerede landets eget statistikbureau, at Norges investeringer i olie- og gasindustrien i 2025 igen vil slå alle rekorder – og forventes at stige med 19 milliarder kroner i forhold til året før.

Og det er særligt øget boreaktivitet i de norske olie- og gasfelter, som driver væksten. Det er en klokkeklar indikator på kun én ting: mere olie op af undergrunden. 

Væksten understøttes af en meget stor interesse fra olieselskaberne i at få tildelt yderligere licenser til at lede efter nye norske oliefelter. Det viser interessekendegivelser fra den årlige ansøgningsrunde.   

Den norske regering sætter stor pris på interessen, og hylder den endda eksplicit med ordene: “Det er vigtig så olie- og gasaktiviteten kan videreudvikles.”

Ifølge Lisa Röstlund, undersøgende journalist på svenske Aftonbladet og forfatter til bogen “Norgeparadokset – En granskning af det gode lands sorte bagside”, er Norges støtte til fossil udfasning på det netop overstået klimatopmøde et pragteksempel på norsk hykleri. 

“Koalitionen er tandløs og ufarlig for den norske olieindustri. Samtidig gør Norge alt for at kunne fortsætte med at pumpe norsk olie og gas op felterne,” siger Lisa Röstlund. 

Norge leverer dermed til fulde et solidt bidrag til Donald Trump-doktrinen “Drill Baby, Drill” om fuld fart på den fossile ekspansion og stop for vedvarende energikilder. 

Energiminister i Norge Terje Aasland udtrykte det samme, men på en lidt mere diskret måde, i sin tale ved  den syvende energikonference mellem EU og Norge i Bruxelles den 21. november – belejligt samme dag, som COP 30 sluttede, hvor alles opmærksomhed var rettet mod Belém.  

“Vi vil fortsat opmuntre til profitable investeringer i efterforskning og produktion, så vi kan fortsætte med at producere og eksportere olie og gas på lang sigt”, lovede Terje Aasland over for blandt andre den danske EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, som også deltog i konferencen.  

Hvis støtten til udfasning af fossile brændsler er oprigtig, kan Terje Aasland’ ord til den danske EU energikommissær ikke være det. 

Den norske minister kan ikke både øge, udvikle og udfase fossil energi – det lader sig ikke gøre samtidig. 

“Hvis Norge skal følge Parisaftalen og gå forrest, så vurderer forskere, jeg har interviewet, at deres olieindustri skal være fuldstændig lukket ned i 2029. I stedet træder Norge speederen i bund. Det er – endnu et – tydeligt  eksempel på det norske hykleri”, vurderer Lisa Röstlund. 

Fossile investeringer for milliarder

Brasilien er også på listen over lande, der tilsyneladende er klar til at arbejde for udfasning af olie og gas.  Men det kræver, at det statsejede olieselskab styrer uden om sin egen strategiske energiplan. 

Petrobras planer fra 2025 til 2029 indebærer nemlig investeringer på 111 milliarder USD i olie- og gasaktiviteter.  Det er ni procent mere end landets  tidligere plan fra 2024. 

Af de 111 milliarder er 13konkret dedikeret til efterforskning af nye felter. Er resultaterne lovende, vil det kræve yderligere finansiering i milliardklassen, skriver Petrobras i en meddelelse. 

Når den nye koalitions medlemmer første gang samles for at drøfte fossil udfasning, vil Brasilien være i gang med at undersøge, hvordan landet øger dets  fossile indtægter ved at åbne nye oliefelter. Brasilien  vil poste milliarder af dollars i fossil ekspansion og samtidig proklamere, at de er klar til at udfase den bestående. 

Hvis Brasiliens støtte til udfasning af fossile brændsler er reel, så må landets plan for fossile investeringer lægges i graven. 

Brasilien kan ikke både udvikle og udfase fossil energi – ligesom i Norges tilfælde  lader det sig ikke gøre samtidig. 

Extra heavy oil

For Mexico kan skrives samme historie. Landet statsejede olieselskab Petroleos Mexicanos (PEMEX) investerer, ifølge Urgewalds netop opdaterede Oil & Gas Exit List, årligt over 3,1 milliarder dollars, svarende til 20 milliarder kroner, i efterforskning efter nye felter.

Næsten tyve procent af PEMEX’ produktion er baseret på såkaldt tung olie (extra heavy oil), der betegnes som ikke-konventionel på grund af højere CO2-udledning og større lokal miljøpåvirkning end konventionel produktion.

I oliegigantens “nationale strategi” ser Mexico frem mod 2030 med en plan om at stabilisere produktionen og øge investeringerne i efterforskningen af nye oliefelter – altså jagt på nye felter. Det rimer ikke ret meget på fossil udfasning. Ja, faktisk tværtimod. 

Hvis Mexicos støtte til udfasning af fossile brændsler er sandfærdig, så kan landets plan for fossil efterforskning ikke være det. Den må afvikles. 

Som det er skrevet før i dette nyhedsbrev. Mexico kan ikke både udvikle og udfase fossil energi – det lader sig ikke gøre samtidig.