Lige nu vil Putin helst undgå at trække Ukraine-krigen med Vesten ind i Arktis, men det kan ændre sig på et splitsekund. I løbet af krigen har Rusland gennemført langtrækkende missil- og droneangreb meget tæt på NATO-territorium, og Rusland optræder ifølge FEs analyse fra februar “til tider mere provokerende over for NATO-enheder i Arktis, Nordatlanten og i Østersøen”.
Som du måske ved, så hænger konflikten med Putin sammen med klimaforandringer. Denne sommer er Svalbard smeltet fem gange hurtigere end normalt. Det får betydning for dyr og mennesker, der lever langs kystlinjerne og for magtbalancen mellem stormagter.
Fordi isen smelter, kan Ruslands atomubådeog olietankskibe uforstyrret glide gennem Barentshavet og Bjørnegabet mellem Skandinavien og Svalbard i Norge og videre under isen langs kysten af det østlige Grønland uden at blive opdaget.
Hvad er det nu med Arktisk Råd?
- Otte lande sidder med i Arktisk Råd, der normalt samarbejder om udvikling af regionen.
- USA, Rusland, Danmark, Island, Canada, Norge, Sverige og Finland. Men siden krigen i Ukraine brød ud, har stemningen i rådet været anspændt. Først blev Rusland sendt udenfor døren, og i februar i år stoppede Rusland betalingerne til Arktisk Råd.
- Det fik de øvrige medlemmer til at genoverveje Ruslands plads ved bordet, og nu deltager landet i flere af Arktisk Råds arbejdsgrupper.
- Dagsorden for rådet er beskyttelse af miljø og klima. Sundhed, marint samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis.
Endnu en stormagt med interesser i Arktis er Kina, der samarbejder med Rusland om forskningsstationer og -projekter i Arktis, og har langsigtede strategiske interesser i specifikt i Grønland: Udvinding af mineraler til den grønne omstilling. Infrastrukturprojekter som lufthavne og motorveje. Spionage på jorden og i cyberspace. Alt dette vil Arktisbrevet se nærmere de kommende måneder.
Til kamp mod klimaforandringer
Temperaturen stiger mere end tre gange så hurtigt i Grønland som alle andre steder på kloden. Økosystemer og biodiversitet ændrer sig. Naturbrande og smeltende permafrost er blevet hverdag. Derfor knokler forskere på nye løsninger, der skal bremse klimaforandringer. Arktisbrevet følger deres arbejde og får svar på, hvordan det går.
Og så videre til det, der kan ligne en god nyhed: Smeltet is betyder også nye sejlruter og mere effektiv skibstransport. Mineselskaberne taler som altid med store bogstaver, når de udtaler sig om Grønland og råstoffer til den grønne omstilling. Men der tales mere end der handles, og i den kommende tid graver vi dybere i, hvad der egentlig sker bag løfterne om det næste store mineeventyr i Grønlands undergrund.
Minedrift på dybt vand
Norge har som det første land i Nordeuropa tilladt minedrift på dybt vand – og Danmark og Grønland ser nysgerrigt på. Gigantiske maskiner skraber mineraler op fra bunden af havet, hvor forskere anslår, at der findes flere mineraler til den grønne omstilling, end der findes i alle verdens miner tilsammen. Regeringer jubler over den nye kilde til grøn energi. Ngo’erne råber rød alarm for havmiljøet. Læs med om nogle uger, hvor Arktisbrevet undersøger perspektiverne.
For det fjerde betyder smeltet is endnu flere krydstogtskibe til Grønland. Lufthavnen i Nuuk åbner, så snart sikkerheden er på plads, og så kommer de. Turisterne, der køber sælskind og stenbiderrogn, og er gode for Grønlands økonomi. Når pengene begynder at skæppe i landskassen, kommer Grønland måske et par skridt tættere på den ønskede løsrivelse fra Danmark. Men hvad betyder den øgede skibstransport for havmiljøet omkring Grønland? Det zoomer vi også ind på.
