Opdatering: USA’s udenrigspolitik ændrer sig for tiden nærmest minut for minut. Det har også ramt denne uges ARKTIS-BREV, hvor USA i forhold til det forestående besøg i Grønland igen har ændret gæstelisten og turens formål. Her onsdag formiddag er status, at USA’s vicepræsident, J. D. Vance og hans hustru, fredag vil besøge Pituffik Space Base i Grønland. Om den plan så holder er uvis. De store linjer bag besøget er dog de samme – så god læselyst.
Forestil dig at sidde til en familiefødselsdag, hvor en fjern onkel, der ikke er inviteret, pludselig dukker op. Han sætter sig i en stol i hjørnet og tænder en cigar. Ingen siger noget, men cigaren lugter i hele rummet.
Den fjerne onkel er USA’s præsident Donald Trump og ved at sende en håndfuld ministre og USA’s 2. dame til Grønland, har han sat sig til rette i lænestolen og tændt cigaren, mens Danmark og Grønland ser ned i dugen.
Metaforen tilhører forsker på Forsvarsakademiet Marc Jacobsen, og han mener, at vi bør tale mere om timing. Hvad der i begyndelsen kunne ligne et forhandlingsspil, bliver med denne uges delegation slået fast: Donald Trump vil have Grønland.
Derfor sender han sin sikkerhedschef, tidligere elitesoldat, Mike Waltz, der skal briefes om forsvarssituationen, energiministeren Chris Wright, der skal briefes om sjældne jordarter til forsvar og grøn energi, og vicepræsidentens hustru, Usha Vance, som leder af delegationen.
Seneste nyt er, at Marco Rubio, USA’s udenrigsminister, “måske også skal med”, sagde præsident Donald Trump i en sidebemærkning ved et pressemøde i går aftes.
“Hvis det faktisk er tilfældet, at USA’s udenrigsminister også skal afsted, så er det et trin op”, siger Marc Jacobsen og sammenligner med et skakspil.
“Det er at sende dronningen og dermed trinnet før kongen, som jo er Trump selv. I så fald kommer vi til at se endnu flere Herculesfly og PET-agenter på grønlandsk jord de kommende dage”.
Trodser al diplomatisk protokol
Det officielle formål er at “lære om Grønland, dets kultur, historie og folk”, som Brian Hughes, talsmand for Det Hvide Hus’ Nationale Sikkerhedsråd, har formuleret det over for Reuters. Men besøget skal ses i lyset af begivenhederne, siden Trump tiltrådte i januar, siger Marc Jacobsen.
Helt konkret: Udmeldingen om at USA vil overtage Grønland. Trump Juniors rejse til Grønland og 100 dollarsedlerne, der fløj over de røde MAGA-kasketter på hovedgaden i Nuuk. Samt valget i Grønland, der netop er overstået, men med en regering, der endnu ikke er dannet.
“At amerikanerne tropper op uden at være inviteret, trodser al diplomatisk protokol. Normalt venter man på en invitation, eller man beder om at få en formel invitation. At gå udenom de diplomatiske spilleregler på et tidspunkt, hvor et valg er overstået, men inden der er kommet en ny regering, er direkte intimiderende”, siger Marc Jacobsen.
Dollars doneret til hundeslædeløb
To aktiviteter er planlagt. Det ene er en kulturel vigtig begivenhed for grønlænderne, nemlig det nationale hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua, som har fået “betydelig” økonomisk støtte via USA’s konsulat i Nuuk.
Det andet er et lige så kulturelt vigtigt visit for USA’s tilstedeværelse i Grønland – nemlig et besøg hos Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen.
“Hvis de nu bare besøgte Pituffik Space Base, ville det være mere okay. Men det er et større besøg. Hundeslædevæddeløbet er en symbolsk vigtig ting. For Grønland er det en vigtig folkefest, hvor man mødes og har det godt. Så når amerikanerne tropper op der, kan det gøre fejringen akavet”, siger Marc Jacobsen.
Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er en tradition i Sisimiut, Vestgrønland, der afholdes hvert år og i år mellem den 26. marts til 29. marts 2025. Væddeløbet var i økonomiske problemer, indtil det amerikanske konsulat i Nuuk trådte til.
“Jeg er spændt på reaktionen, og om vi kommer til at se demonstrationer ala dem, der var i Nuuk. De billeder, der kan gå ud i verden, kan få mere fat i folk, end Mute B. Egede og andre politikere har formået”.
Hundeslædevæddeløbet er ligesom en sneskulpturfestival, som det amerikanske konsulat også har bidraget til, eksempler på soft power. Investeringer gennem blødt diplomati, der skal vinde grønlændernes hjerter og sind.
Forsøg på dialog er forgæves
Denne uges delegation rækker langt videre end soft power, siger Marc Jacobsen: “Det virker meget voldsomt, og jeg kan godt forstå, hvis det virker intimiderende på grønlænderne”.
Appellen fra tidligere landsstyreformand og formand for Inuit Ataqatigiit (IA), Múte Bourup Egede (IA), i den grønlandske avis, Sermitsiaq, er tydelig:
“Det meget aggressive amerikanske pres mod det grønlandske samfund er nu så alvorligt, at niveauet ikke kan komme højere op”, sagde Múte Bourup Egede og uddybede:
“Det har ikke hjulpet at stå sammen i Grønland, det har ikke hjulpet at sige fra, og det diplomatiske forsøg på dialog er forgæves. Nu må det internationale samfund reagere”.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mener dog allerede, at Det Europæiske Råd har sagt klart fra i en “stærk erklæring”:
“At bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet, suverænitet og ukrænkelighed af landets grænser er afgørende for alle medlemsstater”, sagde António Costa, formand for Det Europæiske Råd i begyndelsen af februar.
Og imens vi hvisker, bølger cigarrøgen over dugen.
