Dante Sica, den argentinske minister for produktion og handel, jubler over den handelsaftale, Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay lige har indgået med EU.
Der skulle gå præcis 20 år, fra at EU og fire sydamerikanske lande indledte forhandlinger, til at en gruppe ministre, kommissærer og forhandlere i forsommeren 2019 kunne bryde ud i spontane klapsalver.
Den lille gruppe af toppolitikere, der var samlet i et konferencelokale i Bruxelles, kunne ikke skjule deres begejstring for den handelsaftale, de lige havde indgået. Aftalen blev døbt Mercosur-aftalen, og den skulle fjerne told og afgifter for fire milliarder euro om året. Det ville blive den største handelsaftale nogensinde. Og det ville være fuldstændig afgørende for økonomien i de fire sydamerikanske lande: Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.
Den argentinske minister for handel, en lille mand ved navn Dante Sica, vendte sig mod et TV-hold, kastede begge tomler i vejret og rystede dem, mens han flækkede i et bredt smil.
Dante Sica, den argentinske minister for produktion og handel, jubler over den handelsaftale, Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay lige har indgået med EU.
Kort efter gik den europæiske kommissær for handel, svenske Cecilia Malmstrøm op på en talerstol.
“Den her aftale er en milepæl”, proklamerede kommissæren, før hun forklarede, at aftalen ikke bare var god for europæiske og sydamerikanske virksomheder. Den var også god for miljø og klima, og den bandt aftalens parter til overholde klimaaftalen fra Paris.
Nu skulle der bare styr på aftalens juridiske detaljer, og så skulle den godkendes i de enkelte lande og i Europa-Parlamentet.
I den japanske by Osaka sad den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro side om side med sin franske kollega Emmanuel Macron og glædede sig over aftalen. De var til G20-topmøde med andre verdensledere. Jair Bolsonaro loggede på det sociale medie twitter og skrev, at handelsaftalen var “historisk” og “en af de vigtigste handelsaftaler nogensinde”.
– Tereza Cristina e Ernesto negociando em Bruxelas, Onyx e Guedes no Brasil e eu, após conversar com Merkel, Macron e Macri em Osaka, fechamos o acordo do Mercosul com a União Européia. Depois de 20 anos, e sem mais o viés ideológico, a vitória. Parabéns BRASIL! 🇧🇷 pic.twitter.com/PbZ2SVu3UZ
— Jair M. Bolsonaro (@jairbolsonaro) June 28, 2019
Få uger efter skulle den brasilianske præsident blive centrum for en ulmende konflikt, der stadig truer handelsaftalen og efterlader et ganske stort spørgsmål: Kan en aftale, der øger handel, være god for klimaet?
I et nyt studie af Mercosur-aftalen er svaret ‘både og’. Det vender vi tilbage til.
D. 16. september 2020, lidt over et år efter politikerne jublede over handelsaftalen, stod Europa-kommissionens formand, Ursula von der Leyen på en talerstol i Bruxelles og hævede EU’s klimaambitioner.
Ursula von der Leyen og kommissionen mente, at EU’s CO₂-reduktion i 2030 skulle op på 55 procent.
“Det handler om at bygge en stærkere verden at leve i”, sagde kommissionsformanden i sin årlige state-of-the-union-tale, hvor hun sætter kursen for, hvor EU skal hen.
Ursula von der Leyen havde til talen fået lavet mundbind med det hashtag, som Europa-kommissionen forsøgte at sprede talen under.
Mens Ursula von der Leyen brugte store ord om kampen mod klimaforandringer, sagde hun ikke et eneste ord om handelsaftalen med de sydamerikanske lande, selvom den kan få endog store konsekvenser for klodens klima.
Efter planen skulle aftalen dette efterår ratificeres i medlemslandene, men så vidt vides, er kommissionens embedsmænd stadig i gang med at gennemgå de juridiske detaljer.
Alt imens har et hold af 22 forskere kigget nærmere på den aftale, man foreløbigt er blevet enige om – og de har fundet væsentlig huller i aftalen, der kan få alvorlige konsekvenser for klimaet.
“Den foreslåede EU-mercosur-aftale sætter EU’s egne mål for social og miljømæssig bæredygtighed i fare”, konkluderer forskerne i et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet One Earth.
Det skyldes især, at handelsaftalen vil give billigere oksekød og soja, som er de to varer, der står bag mest rydning af Amazonas. Det vil ganske givet få den europæiske import til at stige, men aftalen har ikke nogen mekanismer, der forhindrer den ekstra oksekød og soja i at komme fra jord, hvor regnskoven er blevet ryddet. Og regnskovsrydningen har været det store problem fra det sekund, aftalen blev indgået.
For 10 år siden lovede 400 virksomheder at det skulle være slut med at købe varer, der bidrager til afskovning og afbrænding af regnskoven, der forsvinder med historisk hastighed.
I dag brænder regnskoven i et tempo, der kan få store konsekvenser for hele kloden, og virksomheders interesse for varer som soja, oksekød, palmeolie og kakao, som er de store trusler mod regnskoven, er ikke stilnet af.
Danwatch går på jagt efter Danmarks rolle i skovrydningerne og forfølger de investeringer og det forbrug, der er med til at sætte ild i regnskoven.
Tilbage i forsommeren 2019, mens politikerne stadig jublede over handelsaftalen i Bruxelles, bredte røgen sig ud over Amazonas. Der var ild i den brasilianske del af regnskoven, og de næste måneder skulle det kun blive værre.
Sommeren 2019 blev den værste sommer for Amazonas i i ti år. Alene i august blev 1100 kvadratkilometer af regnskoven ryddet, blandt andet for at gøre plads til kvæg og soja, som EU med handelsaftalen skulle importere mere af. Et usædvanligt højt antal skovbrande bredte sig med en foruroligende hast gennem Amazonas og tiltrak sig opmærksomhed fra hele verden – også fra den franske præsident Emmanuel Macron, der fra Elysee-paladset så forstemt til.
Med handelsaftalen havde de sydamerikanske lande som nævnt skrevet under på, at de ville overholde Paris-aftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader. I den henseende var Amazonas afgørende, for regnskoven oplagrer store mængder CO₂. Men i takt med at Amazonas brændte, blev CO₂’en frigivet med negative konsekvenser for klimaet.
Kun to måneder efter den historiske handelsaftale, var det blevet for meget for Emmanuel Macron. Skovbrandene fik den franske præsident til at konkludere, at Brasiliens præsident Jair Bolsonaro havde “løjet for ham”, da han sagde, at han ville overholde Paris-aftalen og passe på regnskoven.
Som tingene så ud, ville Frankrig ikke stemme for handelsaftalen. Jair Bolsonaro svarede igen ved at beskylde franskmændene for at opføre sig som en kolonimagt, og bad Emmanuel Macron om at passe sig selv.
Tingene er ikke blevet bedre i det år, der er gået siden Emmanuel Macrons beskyldninger. Parlamenterne i både Holland og Østrig har stemt imod Mercosur-aftalen. Det samme har en række medlemmer af Europa-parlamentet. Selv Tysklands kansler Angela Merkel er kommet “grundig i tvivl”, om hun bakker aftalen op. Og Frankrig går fortsat forrest i kampen mod aftalen.
“Udkastet til en aftale indeholder ikke nogen bestemmelse der kan straffe Mercosur-landenes handlinger i kampen mod skovrydning”, lyder det i et statement fra den franske regering, der mener, at det er så stort et hul i aftalen, at de ikke kan stemme for lige nu.
Samtidig henviser den franske regering til en ny rapport, der er lavet på deres bestilling. Ifølge rapporten vil alene den øgede import af oksekød få den sydamerikanske skovrydning til at stige med 25 procent om året. Det betyder, at 36.000 kvadratkilometer skov vil forsvinde hvert år. Det svarer til et område på størrelse med Holland.
Selv uden handelsaftalen står Amazonas igen i år i rekordhøje flammer.
Handelsaftalen skal ratificeres i alle EU-landene. Hver enkelt parlament skal altså stemme for aftalen. Det samme skal Europa-parlamentet. Derfor er det meget svært at sige, om det stadig er muligt at finde den tilstrækkelige opbakning til handelsaftalen.
Da aftalen er forhandlet på plads mellem EU og Mercosur-landene, er det besværligt at lave større ændringer uden at genåbne hele aftalen. Det er muligt at lave en sideløbende erklæring, hvor der er større krav til Brasiliens håndtering af Amazonas, men lige nu vil de fleste af modstanderne have droppet selve aftalen.
Greenpeace fløj i august 2020 over Amazonas for at dokumentere de skovbrande, der plagede regnskoven
Dilemmaet er, at handelsaftalen nok er EU’s bedste chance for at påvirke Jair Bolsonaro og få bremset skovrydningerne. Den brasilianske præsident er svær at overbevise med argumenter om biodiversitet og klimaforandringer, men pengenes sprog, det forstår han.
“Gennem handel har man en mulighed for at påvirke Brasilien i en positiv retning ved at efterspørge varer, der er produceret under hensyntagen til miljø, klima og menneskerettigheder”, siger Simon Bager.
Han er ph.d.-studerende ved det belgiske universitet UCLouvain og en af de 22 forskere bag det nye studie, der viser, at handelsaftalen kan få negative konsekvenser for vores klima.
“Grunden til, at vi har skrevet det her, er, at der er så store problemer med afskovning og krænkelser af menneskerettigheder for oprindelige folk I Sydamerika og særligt Brasilien”, siger Simon Bager og forklarer, at der er tre store huller i aftalen: Manglende inddragelse af oprindelige folk, manglende gennemsigtighed og manglende mulighed for at håndhæve aftalen.
“Hvis man ikke tager højde for disse mangler, så ender man med at bidrage yderligere til problemerne”, siger Simon Bager.
Lad os tage forskernes pointer en for en:
Landbrug og fiskeri er ifølge studiet blandt de sektorer der har flest tvangsarbejdere. Landbrugssektoren er også den sektor, der er ansvarlig for flest angreb på miljøaktivister. Og så er landbrugssektoren med til at presse oprindelige folk ud af deres jord. I alle tre tilfælde er Sydamerika og særlig Brasilien, et af de steder i verden, hvor det står værst til.
Ved at tilbyde sig selv som en fast handelspartner gennem Mercosur-aftalen, risikerer EU at bakke op om de ting, skriver forskerne.
Lokalsamfundene har ikke været en del af forhandlingerne om Mercosur-aftalen, og aftalen lægger kun op til at inddrage oprindelige folk i arbejdet med de forsyningskæder, hvor der bliver solgt træ eller andre ting direkte fra skov. Problemet er bare, at det meste skov bliver ryddet for at gøre plads til landbrug, og de afgrøder, der efterfølgende bliver dyrket, tæller ikke som varer, der kommer fra skov. Derfor kan oprindelige folk ikke få indflydelse på det.
Hver tredje minut er EU’s import af fødevarer fra Brasilien med til at rydde, hvad der svarer til en fodboldbane regnskov, skriver forskerne. Oksekød og sojabønner til blandt andet svinefoder er skyld i langt størstedelen af afskovningen. Omkring en femtedel af EU’s import af soja og oksekød er forbundet til ulovlig skovrydning ifølge et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science.
Der står godt nok i Mercosur-aftalen, at øget handel ikke må ske på bekostning af miljøet, men problemet er, at aftalen intet gør for, at man kan holde øje med det.
Både soja og oksekød kommer til Europa via en uigennemsigtig kæde af mellemhandlere, og aftalen gør ikke noget for at spore oprindelsen af den soja og det oksekød, vi nu skal til at importere mere af.
“Vi ved, at særligt med soja og oksekød er der en indlejret risiko for, at der har været afskovning og andre miljøproblemer eller krænkelser af menneskerettigheder i produktionen. Det er svært at sikre, at det ikke er tilfældet, når vi ikke har nogen transparens og sporbarhed”, forklarer Simon Bager, der mener, at parterne burde forpligte sig på at gøre mest mulig viden på området frit tilgængeligt og udvikle mekanismer, der hjælper med at holde øje.
“Så man kan monitorere de her flow af varer, så vi også får en mulighed for at sikre bæredygtigheden af de produkter, EU importerer”.
På trods af de ovenstående huller, er der dog nogle elementer i aftalen, som skal sikre, at den øgede handel ikke bliver på bekostning af klimaet. Her bliver der især lagt vægt på, at landene skal overholde Paris-aftalen. Problemet er bare, at ingen af disse elementer er juridisk bindende.
Hvis Brasilien ikke overholder aftalen og fortsætter med at rydde skov og dermed udlede CO2, så er der altså ikke nogen måde at straffe dem på.
Det er i forvejen begrænset, hvad man har af muligheder for at håndhæve Paris-aftalen. Derfor, påpeger forskerne, er Mercosur-aftalen faktisk en unik mulighed. Gennem en handelsaftale ville EU for eksempel kunne forbyde varer, indtil de er produceret mere bæredygtigt. Eller de kunne sige, at handelsaftalen skulle genforhandles, hvis de sydamerikanske lande ikke levede op til Paris-aftalen.
Derudover nævner forskerne, at der mangler procedurer for kollektive søgsmål i forbindelse med handelsaftalen. Sidst men ikke mindst misser aftalen en unik mulighed for at kræve såkaldt due diligence af de virksomheder, som vil nyde godt af aftalen. Due diligence betyder, at virksomhederne for eksempel har ansvar for de menneskerettighedskrænkelser eller den skovrydning, der foregår i den kæde, som deres varer bliver til i.
Europa-kommissionen vil efter planen komme med ny regulering for due diligence næste år:
“Det vi helt generelt foreslår, det er politiske virkemidler, der allerede er i værktøjskassen, eller noget af den regulering, man alligevel overvejer”, siger Simon Bager.
Et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Science bruger satellitbilleder og eksportdata til at identificere de steder, hvor soja bliver dyrket på land, hvor der har været ulovlig skovrydning.
Ifølge studiet er der tale om “få rådne æbler”. Kun to procent af farmene i regionerne, hvor Amazonas og Cerradoen befinder sig, står for 62 procent af den ryddede skov. Alligevel risikerer en femtedel af det soja, der bliver eksporteret til EU, at komme fra steder, hvor der er fældet regnskov eller cerrado.
Danwatch ville gerne have spurgt udenrigsminister Jeppe Kofoed, om den danske regering lige nu bakker op om handelsaftalen, og hvad han tænker om de mulige huller i aftalen, men udenrigsministeren har ikke ønsket at stille op til et interview.
I to folketingssvar, som udenrigsministeren sidste år gav om de store skovbrande i Brasilien, bakker han op om Mercosur-aftalen.
“Det er min vurdering, at blokering af EU-Mercosur handelsaftalen ikke er en hensigtsmæssig løsning på skovbrandene i Amazonas. Danmark bør derimod lægge pres på Kommissionen for, at man fuldt ud udnytter de håndtag, der vil ligge i handelsaftalen ift. at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Paris-aftalen”, skriver Jeppe Kofoed.
Sammen med syv andre lande sendte Danmark d. 15. september 2020 et brev til Brasiliens vicepræsident, hvor de gav udtryk for, at de var bekymrede over skovrydningen i Brasilien, men handelsaftalen blev ikke nævnt i denne sammenhæng.
I Europa-parlamentet, hvor aftalen også skal stemmes igennem, mener Socialdemokratiet, at Mercosur-aftalen er “det bedst mulige kompromis”.
“Det er bedre end ikke at have nogen aftale. Vi mener også, der er nogle vigtige miljø- og klimakrav, selvom de kunne være skrappere”, siger europaparlamentariker Niels Fuglsang (S), der især hæfter sig ved, at Paris-aftalen er skrevet ind i handelsaftalen.
“Det er meget vigtigt, at man holder landene op på det. Det skal ikke bare blive flotte ord på et papir”, siger Niels Fuglsang, der ikke forholder sig direkte til, at der mangler muligheder for at håndhæve aftalen.
Også de Konservatives europaparlamentariker Pernille Weiss fremhæver Paris-aftalen, når hun bakker op om handelsaftalen.
Da bølgerne sidste år gik højt, og Emmanuel Macron gik imod handelsaftalen, advarede Pernille Weiss om at tage aftalen som gidsel i spillet om skovrydningerne.
“Jeg tænker, det er en rigtig god aftale”, siger Pernille Weiss, der samtidig hilser det nye studie velkommen og håber, det kan inkorporeres på en måde.
“Det er velkomment, at der kommer nogle gode pointer fra kloge forskere,” siger Pernille Weiss, der som konservativ er medlem af EPP, den største gruppe i parlamentet, hvor man generelt bakker op om handelsaftalen.
Andre steder i parlamentet er man ikke så venligt stemt over for handelsaftalen:
“Jeg stemmer imod”, siger Kira Marie Peter Hansen.
Hun er europaparlamentsmedlem for SF, der er en del af den gruppe i Europa-parlamentet, der hedder De Grønne. Her er man imod aftalen, fordi at det er “tydeligt for enhver”, at Brasilien ikke har intentioner om at overholde Paris-aftalen, som Kira Marie Peter Hansen siger.
“Vi har lavet den her handelsaftale uden at sikre, at det skubber i den rigtige retning”, siger hun.
Kira Marie Peter Hansen vil ikke udelukke, at De Grønne kan stemme for aftalen, hvis der bliver taget højde for de ting, som forskerholdet påpeger i det nye studie. Og det er ikke fordi, at De Grønne er imod handelsaftaler eller at bruge den indflydelse, der kommer med dem. Men lige nu frygter Kira Marie Peter Hansen, at man binder sig til en aftale, der mange år frem kan “skade mere, end den gavner”.
Ingen ved endnu, hvordan handelsaftalen lander. Den oprindelige plan var som nævnt, at aftalen skulle ratificeres i medlemslandene dette efterår. Det er usikkert, om det bliver tilfældet, og det er usikkert, om der vil kunne findes opbakning til aftalen, sådan som Amazonas brænder lige nu.
Det er et svært dilemma, erkender Simon Bager. For mens aftalen lige nu kan få negative konsekvenser for Amazonas og dermed klodens klima, er det måske også vores mest reelle mulighed for at påvirke Jair Bolsonaro:
“Handelspolitik er jo en måde, hvor man kan få noget indflydelse og sige: Hvis vi skal købe jeres varer, så skal de også være produceret under nogle ordentlige forhold uden at underminere miljø og sundhed og sikkerhed”.
Jonathan Tybjerg