Droner i dansk og europæisk luftrum, uforklarlige hackerangreb på kritisk infrastruktur og en krig i Ukraine, der fortsætter på tredje år. Truslen fra Rusland er kun blevet større, men trods den nuværende sikkerhedssituation fortsætter danske storbønder deres produktion af svin i Rusland.
Landbrugsvirksomheden Krasnodar-Agro driver i dag landbrug på flere tusinde hektar i Rusland og har en stor svineproduktion. Bag Krasnodar-Agro står den kendte svinebonde Jørgen Tørnæs, der er bestyrelsesformand og medejer og gift med den tidligere minister Ulla Tørnæs.
En gennemgang af Krasnodar-Agro seneste regnskab, som Danwatch har foretaget, viser, at Krasnodar-Agro har mere end fordoblet resultatet af den primære drift fra 6,4 millioner kroner i 2022 til 14,2 millioner kroner i 2024. Virksomheden har nu en egenkapital på 83 millioner kroner, hvilket er det højeste niveau i flere år. I 2020 var egenkapitalen på omkring 66 millioner kroner. Jørgen Tørnæs’ aktiviteter i Rusland foregår gennem tre russiske datterselskaber, LLC Progress-Agro, LLC Agro-KM og LLC Datsky Bekon. Det sidste selskab har modtaget en medalje for sit landbrugsarbejde fra de russiske myndigheder, mens krigen i Ukraine har stået på.
Krasnodar-Agro er ikke alene om at drive forretning i Rusland. Også det danske selskab Idavang A/S har fortsat sine aktiviteter og havde i 2024 en omsætning på cirka 330 millioner kroner i Rusland. Selskabet producerer over 300.000 slagtesvin om året og råder over et landbrugsareal på over 8.000 hektar.
De to virksomheders forretning i Rusland er “meget problematisk og kontroversielt”, lyder det fra Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik og ledelsesfilosof på Roskilde Universitet.
“Det er imod den officielle danske politik omkring krigen i Ukraine, hvor danske virksomheder opfordres til at stoppe deres forretninger i Rusland. Som virksomhed fremstår man ikke særlig patriotisk, hvis man stadig er engageret i Rusland. Man bidrager til den russiske økonomi og er med til at holde samfundet i gang. De bidrager måske ikke direkte til militæret, men ved at have forretning i landet, støtter de den russiske militærmaskine”, siger han.
Samme vurdering har Michael Mol, der er professor i strategisk og international management ved CBS.
“De støtter dybest set et diktatorisk regime, der fører krig mod en allieret med Danmark og EU. Enhver form for forretning, der er profitabel i Rusland, støtter den russiske økonomi, som dermed også støtter den russiske krigsmaskine”, siger han.
EU har siden Ukraine-krigens begyndelse indført en række sanktioner mod at drive forretning i Rusland, men de to landbrugsvirksomheder hører ikke under dem, og derfor er det ikke ulovligt at have de russiske aktiviteter. Dog vurderer Jacob Dahl Rendtorff, at man som virksomhed har et etisk ansvar.
“Virksomhederne kommer til at modarbejde Danmark og EU’s bestræbelser på at gøre det så svært for Rusland som muligt at opretholde en god økonomi. Man driver forretning på en uetisk og uretfærdig baggrund”, siger han.
Forsøger at sælge
De to danske virksomheder har siden Ruslands invasion af Ukraine offentligt sagt, at de vil sælge deres russiske aktiviteter fra, men et salg lader vente på sig.
Danwatch har rakt ud til Jørgen Tørnæs og Krasnodar-Agros direktør, Kjeld Uhrenholt, for en kommentar, men de er ikke vendt tilbage inden deadline. I virksomhedens årsregnskab fremgår det, at det ikke er lykkedes at gennemføre et salg.
“Ledelsen arbejder videre med undersøgelser og tilladelse til et frasalg – men det er ikke sikkert, at et salg i den givne situation kan effektueres”, står der.
I et skriftligt svar udtaler Jytte Rosenmaj, formand for Idavang A/S, at de har planer om at sælge aktiviteterne inden udgangen af i år.
“Vi kan bekræfte, i lighed med tidligere meddelelser, at vores russiske aktiviteter er sat til salg. Et salg kræver godkendelse af en handel fra de russiske myndigheder, hvilket ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Potentielle købere skal desuden godkendes af danske og europæiske myndigheder. Disse godkendelser er stadig i gang, og det kan derfor bekræftes, at det stadig er vores plan at gennemføre et salg i 2025, selvom tidspunkt for godkendelser er uden for vores indflydelse”, lyder det.
Ifølge de to eksperter kan det rigtig nok handle om, at der er problemer med, at russiske myndigheder godkender et salg. Men når man som virksomhed stadig er til stede i Rusland, er det også et spørgsmål om, hvor villig man er til at tabe penge, lyder vurderingen.
“Man kan altid finde en køber. Spørgsmålet er, hvad prisen er”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
Michael Mol vurderer, at et salg nu vil indebære et større tab, fordi der ikke er særlig mange købere.
“De potentielle købere er typisk tæt på regimet, og de ville komme med et tilbud, der ikke er særlig profitabelt. Derfor er virksomhederne nødt til at acceptere, at de mister penge ved et salg”, siger han.