Undersøgelse
Støt Danwatch

Tøjets Tragedier: Vold og trusler på livsfarlige fabrikker i Bangladesh

Op til årsdagen for industri-katastrofen, der dræbte mindst 1134 tekstilarbejdere og sårede flere end 2000, dokumenterer DanWatch i ny undersøgelse talrige krænkelser af arbejdere.
Op til årsdagen for industri-katastrofen, der dræbte mindst 1134 tekstilarbejdere og sårede flere end 2000, dokumenterer DanWatch i ny undersøgelse talrige krænkelser af arbejdere.
Samarbejdspartner
Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2013.
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

Læs hele undersøgelsen

Sådan gjorde vi:

DanWatch og Fagbladet 3F har været i Bangladesh for at følge op på Rana Plaza katastrofen og tekstil-arbejdernes forhold.

I 2014-2015 sætter DanWatch fokus på virksomheders ansvar i tekstilproduktionen. Det er en bevilling fra Danidas CSR-pulje, der gør det muligt at undersøge tekstilindustrien til bunds og fortælle bredt og nuanceret om den.

Ny DanWatch undersøgelse dokumenterer, at vold, råb, fysiske og verbale overfald på tekstilarbejdere på faldefærdige fabrikker, der har massive problemer med sikkerheden er stadig en del af hverdagen i Bangladesh. Den 24. april er det et år siden, at tekstilfabrikken Rana Plaza kollapsede, dræbte flere end 1134 tekstilarbejdere og sårede mindst 2000, og i den anledning udkommer DanWatch rapporten ‘Tøjets Tragedier, der gør status på de fortsatte krænkelser af arbejderne i Bangladeshs tekstilindustri.

Undersøgelsen ‘Tøjets Tragedier’ viser via interviews med flere end 30 arbejdere fra 14 fabrikker og eksperter i Bangladeshs arbejdsmarked et øjebliksbillede af foruroligende vilkår for tekstilarbejdere, der hvert år syr tøj til danske forbrugere for millioner af kroner.
Kun få af ofrene fra Rana Plaza har ét år efter tragedien modtaget erstatning for mistede familiemedlemmre eller arbejdsevne direkte fra involverede virksomheder – og ingen har endnu modtaget erstatning fra den fond, der blev nedsat efter ulykken til at koordinere erstatningsudbetalinger for et tre-cifret millionbeløb.

De nyeste bygningsinspektioner viser, at der stadig er massive problemer med brand- og bygningssikkerhed på tekstilfabrikkerne.

Arbejdsugen for en tekstilarbejder er 56 timer eller mere til en mindsteløn på 370 kroner, selvom levelønnen anslås til 653 kr. Hverdagen som tekstilarbejder i Bangladesh er præget af verbale overgreb og decideret vold, eks. i forbindelse med kvindelige syerskers graviditeter eller fagforeningsdannelse. En undersøgelse på 80 fabrikker i Bangladesh viser eksempelvis, at 25 procent af arbejderne har oplevet vold/fysisk afstraffelse, og 75 procent har oplevet verbal afstraffelse.

Ikke belæg for Soya Concepts produktion i Bangladesh i 2014

I artiklen ‘Tøjets Tragedier: Vold og trusler på livsfarlige fabrikker i Bangladesh’, der afdækker Danwatchs undersøgelse ‘Tøjets Tragedier’ fra april 2014 skrev DanWatch, at firmaet Soya Concept var blandt de danske virksomheder, der fik produceret tøj i Bangladesh. Soya Concept havde dog ikke produktion i Bangladesh i 2014, oplyser Soya Concept. DanWatch beklager fejlen.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram