“Dokumenterne taler jo for sig selv. Så brug dem”

Hukommelsen svigter efter to årtier, men alligevel husker Jørgen-Ulrich Raunskov, tidligere direktør i AC Børnehjælp, at han skrev under på en samarbejdsaftale med børnehjemmet Casa Guatemala i juli 1997.

“Ja, det er mig, der har skrevet under”, siger han, da Danwatch ringer. “Vi lavede mange samarbejdsaftaler, det var vigtigt at få alle detaljerne ned på skrift”.

Som direktør var Jørgen-Ulrich Raunskovs ansvar at sikre, at internationale adoptioner foregik efter Haagerkonventionen, der udstikker reglerne for international adoption.

Casa Guatemala og AC Børnehjælp skrev blandt andet under på, at AC Børnehjælp hvert år ville betale 30.000 dollars for hver gang femten børn fra Casa Guatemala var blevet adopteret til Danmark. Pengene skulle bruges til at bygge et nyt hus til børnehjemmet.

Juridiske eksperter kalder samarbejdsaftalen ulovlig, både efter nuværende og daværende lovgivning, fordi der ikke må udbetales en “uhensigtsmæssig støtte” til børnehjem ud over de gebyrer, der er knyttet til adoptionen af et konkret barn. De mener derfor, at Danmark har medvirket til børnehandel. 

Vi har spurgt Jørgen-Ulrich Raunskov om aftalen og dens indhold.

• Jeg har vist kontrakten til tre juridiske eksperter, som siger, at aftalen strider imod to konventioner. Hvad tænker du om det?

“Jeg tænker, at det var i 1997, så jeg kan simpelthen ikke huske reglerne, men jeg tvivler på, at jeg skulle have overtrådt reglerne. Det kan jeg slet ikke forestille mig”.

• Kan det være sket imod bedre vidende?

“Nej, jeg kendte jo alt til Haagerkonventionen. Men det kan jeg ikke svare på. Jeg kan simpelthen ikke huske det”.

• Jeg kan jo prøve at sende kontrakten til dig, hvis du vil se den?

“Nej, det har jeg ingen interesse i, altså, du har den jo liggende foran dig. Det bringer ikke min hukommelse i bedre stand ved at se den. Jeg er sikker på, at du har ret i, at du har den liggende foran dig”.

• Men er du bekendt med, at der ikke må være anden udveksling af penge i forbindelse med en adoption ud over de gebyrer, der er knyttet til det specifikke barn?

“Det er 15 år siden, jeg har haft noget med det her område at gøre, og jeg kan altså ikke huske detaljerne i det. Men jeg ved i hvert fald med 100% sikkerhed, at vi gjorde vores bedste for at efterleve de regler, der var. Min fornemmeste opgave som chef for AC Børnehjælp var at dreje organisationen væk fra at skaffe børn til danske forældre, så vi i stedet fokuserede på at hjælpe børnene derude”. 

“Det hele gik ud på at dreje systemet væk, sådan at vi kom til at ligge ind under Haagerkonventionen. Så jeg kan fortælle dig, at på det tidspunkt er jeg sikker på, at vi kunne Haagerkonventionen til fingerspidserne”.

“Jeg har ikke lyst til at stå til regnskab for noget, der skete for 27 år siden. I har de dokumenter, I har, som er skrevet under”.

• Pengene skulle gå til at bygge et nyt hus…

“Jamen det er jeg sikker på. Pengene til Rio Dulce (Casa Guatemala ligger ved floden Rio Dulce red.), blev brugt super godt. En af de ting, jeg altid har haft med Angelina, det var, at hun brugte hver en krone, hun fik, som de skulle bruges”. 

“Jeg er rimelig sikker på, at hun ikke har afgivet børn ulovligt til adoption. Det kan jeg ikke forestille mig. Men, ja, Guatemala er jo ikke verdens mest velregulerede land, så altså, hvad ved jeg? Vi gjorde vores bedste efter de regler, der var dengang”.

• Adoptionsnævnet kendte jo også til den her kontrakt. Tror du, at myndighederne håndterede det her anderledes dengang? 

“Med fare for at lyde som en, der vil slippe nemt om ved det, så er det ikke noget, jeg tror. Det er noget, jeg ved. Prøv lige at høre her, dokumenterne taler jo for sig selv. Så brug dem”.

• Mener du, at det er et lovligt dokument i henhold til konventionerne?

“Jeg kan ikke huske, hvilke samarbejdsaftaler jeg har indgået, og jeg kan ikke huske, om det var ulovligt på daværende tidspunkt at aftale en pris per barn. Det kan jeg simpelthen ikke”.