“Vi har strammet den danske eksportkontrol“.
Sådan forsvarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) regeringens politik over for vrede pro-palæstinensiske demonstranter, da de i forrige uge afbrød et meget omtalt EU-arrangement på Vesterbro i København, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltog.
Men den sidste tids stramninger, som blandt andet indebærer en “meget restriktiv” linje for våbeneksport til Israel, får ingen konsekvenser for eksisterende militære eksporttilladelser.
Det fastslår Udenrigsministeriet i en række mailsvar til Danwatch og Information.
Dermed kan danske virksomheder uhindret fortsætte med at eksportere militært udstyr til Israel, indtil deres nuværende eksporttilladelser udløber. Tilladelserne kan have en gyldighed på op til fem år.
Flere juridiske eksperter fastslår, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at lade eksporten fortsætte.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har den seneste tid indført to stramninger af den militære eksportkontrol til Israel.
Den 14. februar ændrede udenrigsministeren den ellers kontroversielle praksis for eksport til F-35 kampfly, således at Udenrigsministeriet fremover “i relevant omfang” skal vurdere konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark.
Den 25. marts 2024 har udenrigsministeriet desuden, “som følge af den fortsatte krig mellem Israel og Hamas og de katastrofale konsekvenser, det har for civilbefolkningen i Gaza” yderligere skærpet Danmarks tilgang til eksport af militært udstyr til Israel, sådan at Danmark går “fra en allerede restriktiv tilgang til en meget restriktiv tilgang, når vi vurderer konkrete ansøgninger om eksport af militært udstyr og dual-use produkter til Israel”.
Danwatch og Information har stillet en lang række spørgsmål til de danske myndigheder om praksisændringerne.
Og det står nu klart, at regeringens “meget restriktive” linje ikke kommer til at påvirke den danske milliardeksport til de amerikansk producerede F-35 kampfly, som spiller en helt central rolle i Israels bombardementer i Gaza.
Det bekræfter Udenrigsministeriet.
“Der bør sondres mellem de to beslutninger om henholdsvis eksport af delkomponenter til F-35-programmet og direkte eksport til Israel, der dog begge skal ses i lyset af den alvorlige udvikling i Israel og Palæstina”, oplyser Udenrigsministeriet i et mailsvar til Danwatch og Information
Den “meget restriktive” linje “gælder direkte eksport af militært udstyr og dual-use produkter til Israel og i sager om eksport via et andet land med Israel som kendt slutbruger”, skriver Udenrigsministeriet.
“Når det gælder eksport af danske delkomponenter til F-35-programmet, foregår eksportkontrollen i Danmark som regel med USA som modtager […] Eventuel senere eksport af det færdige produkt vil herefter foregå i henhold til amerikansk eksportkontrol”, skriver ministeriets presseafdeling.
Udenrigsministeriet ønsker ikke at svare på hvilke konsekvenser – om nogen – den ændrede praksis for ansøgninger om eksport til F-35-programmet vil få. Ministeriet ønsker heller ikke at svare på spørgsmål om, hvordan sagerne vil blive vurderet. Eller på om ministeriets konkrete risikovurderinger overhovedet forholder sig til Israel som slutbruger af udstyret.
“Udenrigsministeriet har ikke yderligere kommentarer”, skriver ministeriet i et mailsvar. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har heller ikke ønsket at stille op til interview med Danwatch og Information.
Men udenrigsministerens presseafdeling bekræfter, at den seneste tids stramninger ikke får betydning for allerede eksisterende tilladelser til at eksportere militært udstyr til Israel, uanset om der er tale om direkte eksport eller eksport til F-35-kampflyene.
Skærpelserne “gælder ikke bagudrettet,” skriver ministeriet.
Tilladelser til direkte eksport af militært udstyr til lande uden for EU har en gyldighedstid på op til et år. Den begrænsning gælder dog ikke internationale samarbejdsprojekter som F-35-programmet. Hvor længe de nuværende eksporttilladelser til F-35-programmet er gyldige, er ikke offentligt kendt, men Danwatch og Information er i besiddelse af eksporttilladelser til F-35-programmet med både tre og fem års gyldighedstid.
Med andre ord kan danske virksomheders eksport altså potentielt fortsætte i årevis uden at blive berørt af regeringens nye linje.
Den danske jurist Jacques Hartmann mener, at det strider mod Danmarks internationale forpligtelser, hvis den skærpede militære eksportkontrol til Israel ikke får konsekvenser for eksisterende tilladelser.
“Når forholdene ændrer sig så drastisk som de har gjort i Gaza, skal danske myndigheder også lave en fornyet risikovurdering for eksisterende tilladelser. Ellers giver det jo ikke mening med en risikovurdering”, siger Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland, og tidligere har været jurist i det danske Udenrigsministerium.
Det bør gælde både for direkte og indirekte eksport til Israel, så som eksporten til de israelske F-35 fly.
“Om det er tilladelser til direkte eller indirekte eksport bør ikke have nogen betydning”, siger Jacques Hartmann.
EU og FN’s regler for våbeneksport fastslår, at myndighederne skal forbyde militær eksport, hvis der er en “klar” eller “overvejende” risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.
I Holland har landsretten derfor fastslået, at den hollandske stat skal standse al eksport af militært udstyr til israelske F-35 fly.
“Jeg mener, at den hollandske landsret er korrekt i sin vurdering af, at der er en overvejende risiko ved at eksportere militært udstyr til israelske F-35-fly, og at denne risikovurdering også bør gælde eksisterende tilladelser”, siger Jacques Hartmann.
Galina Cornelisse, der er professor i EU-ret og international ret ved Vrije Universiteit Amsterdam, mener ligeledes at den danske praksis strider mod FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport.
“Det er en åbenlys overtrædelse af EU’s og FN’s regler ikke at revurdere eksisterende militære eksporttilladelser til Israel. Når tingene ændrer sig, skal disse langvarige eksporttilladelser revurderes, ellers giver det ingen mening”, siger hun.
“Det står klart, at fortsat militær eksport til Israel, givet den nuværende situation, er en overtrædelse af humanitær lov. Så disse revurderinger ville også betyde, at eksportlicenserne ville blive trukket tilbage”, siger Galina Cornelisse.
Ifølge den danske våbenlov kan alle militære eksporttilladelser “til enhver tid” tilbagekaldes. EU’s Fælles Regler for våbeneksport opfordrer til løbende vurderinger af udstedte tilladelser, samtidig som den hollandske landsret har fastslået at et forbud mod eksport til israelske kampfly også må gælde for eksisterende tilladelser.
De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach opfordrer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at genoverveje spørgsmålet om de eksisterende tilladelser.
“Ministeren bør alvorligt overveje, om der er eksisterende godkendelser, som man bør tage op til overvejelse i lyset af at situationen har ændret sig så dramatisk”, siger Christian Friis Bach.
Sascha Faxe, udenrigsordfører for Alternativet, kalder udenrigsministerens påstand om en ny, meget restriktiv kurs for “en and”.
“Jeg har meget svært ved at se, hvad hans udmelding reelt betyder, hvis stramningen hverken omfatter F-35 eller eksisterende eksporttilladelser”, siger hun.
“Det er dybt problematisk, at hverken Folketinget eller offentligheden kan få klar besked,” siger Sascha Faxe og medgiver, at det kan være ting, som det er nødvendigt at holde i fortrolige rammer.
“Men våbeneksporten til Israel er ikke en af dem. Det er alt for vigtigt et emne” siger hun og understreger, at både Folketinget og offentligheden har ret til at kende reglerne for våbeneksporten.
En tilsvarende bekymring har Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach.
“En linje bliver ikke restriktiv, ved at man kalder den restriktiv, og den bliver heller ikke meget restriktiv, af at man kalder den det”, siger hun.
“Det er forholdsvis luftigt. Det er en sproglig gradbøjning af et tillægsord”.
Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne kalder det “tåbeligt”, at regeringen ikke vil oplyse, hvad den nye stramme kurs betyder.
“Som udenrigsordførere har vi ret til at vide, hvad den nye kurs går ud på. Vi udtaler os jo også på Danmarks vegne”, siger Charlotte Munch, som vil tage sagen op med regeringen.
Spørgsmålet om Danmark fortsat kan eksportere våben og andet militært udstyr til Israel, der beskyldes for at begå krigsforbrydelser i Gaza er blevet ekstra aktuelt, efter Amnesty International, Oxfam, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq i sidste måned lagde sag an mod den danske stat med krav om øjeblikkeligt stop for al militær eksport til Israel.
En lignede retssag blev fredag anlagt i Tyskland, hvor en række ngo’er har anlagt sag på vegne af fem palæstinensere, som frygter for deres liv på grund af israels bombardementer i Gaza.
De fem har angiveligt mistet både pårørende, job og hjem og er nu internt fordrevne.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
