26. april 2024

Politikere vil have rederier til at stoppe russiske sejladser

Det møder hård kritik, at danske rederier har sejlet med brændstof fra russernes raffinaderi i Indien. Europaparlamentariker vil tage sagen til EU-Kommissionen.

Brændstof fra det russiskejede raffinaderi er blandt andet endt i København på Benzinøen, som ses på billedet her. Jens Dresling/Ritzau Scanpix

De fire danske tankrederier Hafnia, Torm, Maersk Tankers og Norden har alle sejlet med brændstof fra Ruslands indiske raffinaderi, som importerer enorme mængder russisk olie og raffinerer det til indisk brændstof.

Mindst 17 gange siden invasionen af Ukraine har rederiernes skibe lagt til ved Nayara Energy i den indiske by Vadinar, hvor de har fyldt tanken med flere hundrede tusinde tons brændstof for mange milliarder kroner.

Det får politikere fra flere sider til at rejse hård kritik. 

Torm og Norden har indstillet alle handler med Nayara Energy, netop på grund af dets russiske ejerskab med Ruslands statslige olieselskab Rosneft i spidsen, mens Hafnia og Maersk Tankers har afvist at følge trop.

Det er helt tydeligt et kæmpe hul i vores sanktionspakker
Bergur Løkke Rasmussen
Medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne

Handlen med Nayara Energy er netop nu ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen for potentielt at være sanktionsstridigt og dermed ulovligt. Undersøgelsen begyndte efter Danwatch og Ekstra Bladets dækning af særligt Hafnias sejladser fra Nayara Energy. 

Styrelsen bekræfter over for Danwatch og Ekstra Bladet, at undersøgelsen stadig pågår. 

Bør stoppe al handel med Rusland

Efter Danwatch og Ekstra Bladets afsløringer møder sagen nu fordømmelse fra både regerings- og oppositionspartier. 

Venstres Jan E. Jørgensen, der er medlem af Europaudvalget, mener, at de danske tankrederier bør stoppe deres forretning med Nayara Energy fuldstændigt.

“Det er jo formelt set korrekt, at de næppe foretager sig noget ulovligt, men de burde helt undlade enhver handel, der kan gavne det russiske regime,” siger han til Danwatch og Ekstra Bladet.

Han tror, at der vil komme yderligere sanktioner, som vil sætte en stopper for det russiskejede raffinaderis handel med Europa.

“Jeg håber og tror, at der kommer yderligere sanktionspakker fra EU. Den russiske krigsmaskine kører kun, hvis der tilføres penge, og en af de helt store indtægtskilder for russerne er olie og gas”, siger Jan E. Jørgensen, som tilføjer: 

“Det er positivt, at Ekstra Bladet og Danwatch sætter fokus på danske virksomheders engagement i Rusland. Det kan forhåbentlig få virksomhederne til at stoppe enhver form for samhandel med Rusland”.

Skal til EU-Kommissionen

Sagen om danske og europæiske virksomheders handel med selskaber som Nayara Energy, en virksomhed, der er 75 procent russiskejet med Ruslands statslige olieselskab Rosneft i spidsen, er noget, som EU er ved at se nærmere på.

For mens Rosneft er underlagt hårde sanktioner, er Nayara Energy ikke, da det russiske statsselskab bevidst holder deres ejerandel på lige akkurat under halvdelen, 49,13 procent – dermed lige under grænsen for, hvornår man på papiret kontrollerer et selskab.

Det blev udtalt under oprettelsen af selskabet, at ejerandelen ikke måtte overstige 50 procent, fordi en sådan ejerskabsstruktur kan beskytte raffinaderiet mod Vestens sanktioner. 

Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, mener derfor, at EU er nødt til at genbesøge sagen. 

“Det er helt tydeligt et kæmpe hul i vores sanktionspakker, hvis der sejler europæiske rederier rundt, omgår sanktioner og putter penge i Putins krigsmaskine. Jeg synes, det er moralsk forkert, men det er også forkert i forhold til de sanktioner, vi har vedtaget, som jo netop skal tage styrken fra Putin. Det gør vi altså ikke, så længe han fortsat kan sælge sin olie”, siger han.

Han tilføjer: 

“Jeg har hele tiden sagt, at vi skal stå last og brast med Ukraine, og det er mange af mine kollegaer i EU heldigvis enig med mig i, men så går det jo ikke, at der samtidigt er virksomheder i Europa, som stadig propper penge i lommen på Putin og dermed finansierer Ruslands brutale krigsmaskine”.

Sagen skal derfor tages op i EU’s højeste instans, mener han. 

“Det er blandt andet derfor, jeg har skrevet et brev til Kommissionen for at høre, om de har nogle forslag, samt fordi jeg i første omgang synes, det er vigtigt at hejse flaget og sætte fokus på området. For der bør ikke herske nogen tvivl om, at det ikke kan blive ved, som det er nu”, siger Bergur Løkke Rasmussen.

“Skamfulde” oliepenge

Fra SF er man chokeret over, at rederierne ikke fravælger at tjene penge på det russiske raffinaderi, lyder det.

“Jeg synes det er skammeligt at rederier, der i forvejen tjener milliarder, vil fore deres lommer med russiske oliepenge og dermed polstre Putins krigskasse”, siger SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

“Hafnia og specielt Maersk (Tankers, red.) har jo tjent ekstremt mange penge de seneste par år. Jeg synes, det viser en grådighed uden grænser, at de to rederier ikke dropper Putins olie, som de andre rederier har gjort”, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Samtidig varsler hun, at hun vil spørge erhvervsminister Morten Bødskov (S) om, hvordan sagerne forfølges.

Danwatch og Ekstra Bladet har præsenteret Hafnia og Maersk Tankers for kritikken fra de danske politikere. Rederierne ønsker ikke at kommentere og henviser til deres tidligere udtalelser, hvor Maersk Tankers udtalte:

“Det nævnte raffinaderi er ikke sanktioneret, og de raffinerede produkter, som raffinaderiet producerer, er ikke omfattet af sanktioner”. 

Og Hafnia udtalte:

“Lasterne ved Vadinar er af indisk oprindelse, ikke russisk, som fejlagtigt rapporteret af medierne”.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right